AaB TV: Sønderjyske-AaB 1-1

16. september 2023 kl. 07:10 af Rasmus Estrup

AaB spillede i går 1-1 på udebane mod Sønderjyske i topkampen i NordicBet Ligaen. 

I en chancefattig første halvleg fik AaB en scoring af Younes Bakiz annulleret for offside, inden hjemmeholdets Peter Christiansen kort før pausefløjtet udnyttede en friløber og bragte Sønderjyske foran 1-0. 

Med et fremragende hug udlignede Richard Odada, da han fra kanten af feltet sendte læderet op i fjerneste målhjørne i begyndelsen af anden halvleg. 

Resten af kampen var der fine muligheder i begge ender. Emil Berggreen var i et par omgange tæt på for hjemmeholdet, mens Kasper Jørgensen og Emmanuel Toku trykkede på i modsatte ende. Kampen sluttede dog 1-1. 

I videoen øverst kan du se et sammendrag af fredagens kamp. 

AaB er fortsat ubesejret og på førstepladsen i NordicBet Ligaen. Næste kamp spilles på fredag på hjemmebane mod HB Køge, hvor der holdes Students' Grandstand Party med fri adgang for studerende på videregående uddannelser i Nordjylland. Læs mere om det her. 

Tags på denne nyhed

Odada-kasse gav uafgjort i topkamp

15. september 2023 kl. 20:59 af Rasmus Estrup

Fredagens topkamp i NordicBet Ligaen endte 1-1 efter et føringsmål af hjemmeholdet lige inden pausen og en fornem udligning af Richard Odada tidligt i anden halvleg. Resultatet betyder, at AaB efter ni spillerunde fortsat er ubesejret og på førstepladsen i NordicBet Ligaen. 

I en velbesøgt kulisse i Haderslev med mange medrejsende AaB-fans i den ene ende, begyndte opgøret mellem NordicBet Ligaens førsteplads og andenplads jævnbyrdigt, duelpræget og chancefattigt. Eneste forsøg i de første ti minutter var et blokeret langskud fra hjemmeholdets Mads Agger. 

Efter en fin periode fik AaB 15 minutter inde i kampen bolden over stregen, da Younes Bakiz efter en erobring af Nicklas Helenius sparkede bolden i nettet. Men linjevogteren hævede flaget for offside på Younes Bakiz, og dermed var det stadig lige på måltavlen.

AaB fortsatte de offensive takter, og et par minutter senere følte Melker Widell sig snydt for et straffespark, inden Sebastian Otoa i det 20. minut headede et indlægsfrispark forbi mål fra bagerste område. 

En håndfuld minutter senere fik hjemmeholdet et frispark i en farlig position lige uden for AaB-feltet, men Mads Agger sparkede muligheden op på tribunen med AaB-fansene. 

Det duelprægede, chancefattige og jævnbyrdige udtryk fortsatte, og små ni minutter før pausen prøvede Diego Caballo lykken med en vanskelig flugter fra kanten af feltet. Men det urene spark røg ned i jorden på vej mod målmand Nicolai Flø, der uden besvær greb bolden. 

Selvom AaB frem mod pausen havde optræk til gode momenter omkring Sønderjyske-feltet, førte det ikke scoringsmuligheder med sig. Det gjorde det til gengæld for hjemmeholdet to minutter inde i tillægstiden til første halvleg, da Sønderjyske slog kontra. Dette endte med en helt åben friløber til Peter Christiansen, som sparkede bolden fladt ind ved nærmeste opstander til 1-0. 

Ved pausen erstattede Rody de Boer Josip Posavec i AaB-målet, og få sekunder inde i anden halvleg sparkede hjemmeholdet over fra kanten af feltet. 

Seks minutter efter pausen kune AaB så bringe balance i stillingen. Det skete på en fantastisk afslutning fra kanten af feltet af Richard Odada, der bankede en nedfaldsbold ind i fjerneste målhjørne. 1-1.

Kort efter var Sønderjyske tæt på at slå til, da et indlæg fandt vej til Peter Christiansen i bagerste område, men målscoreren til 1-0 fik sit forsøg blokeret af AaB-defensiven. 

AaB var straks efter igen på spil med to afslutninger. Først et blokeret langskud af Richard Odada, og dernæst en flad forbier af Younes Bakiz i udkanten af Sønderjyske-feltet. 

Efter en time foretog AaB sin anden udskiftning, da Oliver Ross kom ind i stedet for Melker Widell, 20 minutter før tid fulgte en ny afslutning fra Younes Bakiz. Denne sad lige på Nicolai Flø.

I modsatte ende blev Rody de Boer for første gang testet minutter senere, da Emil Berggreen sparkede lige på den hollandske AaB-målmand. 

I 75. minut kom Emmanuel Toku på banen i stedet for Younes Bakiz, og i 77. minut fandt netop Emmanuel Toku Kasper Jørgensen, som trak ind i feltet og med sin høje afslutning tvang Nicolai Flø til at give et hjørnespark. I forlængelse af dette fik Emmanuel Toku efter lidt småspil og hurtige kombinationer selv en stor chance i Sønderjyske-feltet, men afslutningen fra indskifteren gik forbi. 

I opgørets 80. minut fik Sønderjyske pludselig en stor mulighed, da et afrettet spark førte til en stor mulighed for Emil Berggreen midt for mål. Sønderjyske-angriberen styrede dog bolden lige forbi nærmeste AaB-opstander. 

Otte minutter senere kom Emil Berggreen til en ny afslutning, da han headede et indlæg forbi, og da tillægstiden ikke bød på flere farlige chancer endte opgøret 1-1.

Pointdelingen betyder, at AaB indtager førstepladsen i NordicBet Ligaen med 21 point efter ni runder, mens aftenens modstander indtager andenpladsen med tre point færre. 

AaB's næste kamp spilles fredag 22. september kl. 19.00 på Aalborg Portland Park mod HB Køge. Flere end 8.000 fans har allerede bille til kampen, og studerende i Nordjylland har gratis adgang. Læs mere om det her. 

Er du ikke studerende, kan du købe billetter på www.billet.aabsport.dk. 

Matchfacts - NordicBet Ligaen, grundspil, 9. spillerunde

Sønderjyske-AaB 1-1 (1-0)
45. min 1-0 Peter Christiansen, 52. min 1-1 Richard Odada
Advarsler Sønderjyske: Sefer Emini (64)
Advarsler AaB: Oliver Ross (66), Rasmus Thelander (90)
5.512 tilskuere på Sydbank Park

Sønderjyske (4-3-3): Nicolai Flø, Simon Væver (68: Ati Barkason), Tobias Sommer, Maxime Soulas, Jonas Thorsen, Sefer Emini, Rasmus Vinderslev, Ivan Nikolov (80: Andreas Oggesen), Mads Agger (60: Emil Berggreen), Kristall Ingason (68: Sebastian Koch), Peter Christiansen. 

AaB (3-4-3): Josip Posavec (46: Rody de Boer), Lars Kramer, Rasmus Thelander, Sebastian Otoa, Kasper Jørgensen, Malthe Højholt, Richard Odada, Diego Caballo, Melker Widell (60: Oliver Ross), Nicklas Helenius, Younes Bakiz (75: Emmanuel Toku). 

Dommer: Patrick Remon Gammelholm

Tags på denne nyhed

Abonnenter kan hente billet til pokalkamp

15. september 2023 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 15.00 åbner billetsalget til sekstendedelsfinalen i Oddset Pokalen mellem AaB og FC Fredericia. 

Men allerede nu har AaB's billetabonnenter førsteret til billetter til pokalkampen, der spilles på Aalborg Portland Park tirsdag 26. september kl. 18.00. 

Billetabonnenter har altid 48 timers førsteret til billetter, inden billetsalget åbner for alle. Og til pokalopgøret mod FC Fredericia åbner billetsalget fra alle interesserede altså søndag 17. september kl. 15.00 på www.billet.aabsport.dk

Her kan du blandt andet også købe billetter til AaB's næste hjemmekamp, der spilles fredag aften kl. 19.00 mod HB Køge. 

Sådan henter du billet med et billetabonnement:

  1. Log ind med din profil på www.billet.aabsport.dk
  2. Vælg den kamp, som du ønsker at bestille billet til.
  3. Vælg det/de tribuneafsnit, som dit billetabonnement er gældende til.
  4. Vælg din plads.
  5. Tryk på Tilføj en rabat.
  6. Tryk på abonnementet.
  7. Afslut transaktionen.

Køb et billetabonnement
Billetabonnementet er til dig, der ønsker adgang til alle kampe på Aalborg Portland Park, men samtidig er klar over, at du ikke kan være der hver eneste kamp. Med et billetabonnement skal du trække billet fra kamp til kamp, og dermed optager du ikke en plads til de kampe, du ikke kommer til.

Du får adgang til at trække din billet 48 timer før, det officielle billetsalg begynder, så du er sikker på at få en plads. Du kan fortsat trække billet, efter det officielle billetsalg er begyndt, men herefter er du ikke længere garanteret en plads, hvis der bliver udsolgt.

Priserne på billetabonnementet kan ses neden for, og er et billigere alternativ til sæsonkortabonnementet. Bliv billetabonnent på www.billet.aabsport.dk.

Ligakampe placeret for resten af året

15. september 2023 kl. 13:04 af Brian Andersen

Dermed ser AaB’s kampprogram ud som følger:

NordicBet Ligaen, 9. spillerunde – Fredag 15. september kl. 19.00 – Sønderjyske-AaB

10. runde – Fredag 22. september kl. 19.00 – AaB-HB Køge

Oddset Pokalen, sekstendedelsfinale – Tirsdag 26. september kl. 18.00 – AaB-FC Fredericia


NordicBet Ligaen, 11. runde – Fredag 29. september kl. 19.00 – Vendsyssel F.F.-AaB

12. runde – Fredag 6. oktober kl. 19.00 – AC Horsens-AaB

13. runde – Søndag 22. oktober kl. 15.00 – AaB-B.93

14. runde – Lørdag 28. oktober kl. 13.00 – Kolding I.F.-AaB

Evt. Oddset Pokalen, ottendedelsfinale – 31. oktober, 1. eller 2. november

15. runde – Søndag 5. november kl. 15.00 – AaB-FC Helsingør

16. runde – Søndag 12. november kl. 13.00 – Næstved Boldklub-AaB

17. runde – Søndag 26. november kl. 15.00 – AaB-Hobro I.K.

18. runde – Søndag 3. december kl. 15.00 – HB Køge-AaB

19. runde – 23., 24. eller 25. februar 2024 – AaB-Sønderjyske

20. runde – 1., 2. eller 3. marts – FC Fredericia-AaB

21. runde – 8., 9. eller 10. marts – AaB-Vendsyssel F.F.

22. runde – 15., 16. eller 17. marts – Hillerød-AaB

23. runde – 30., 31. marts eller 1. april -

24. runde – 5., 6. eller 7. april -

25. runde – 12., 13. eller 14. april -

26. runde – 19., 20. eller 21. april -

27. runde – 26., 27. eller 28. april -

28. runde – 3., 4. eller 5. maj -

29. runde – 10., 11. eller 12. maj -

30. runde – 17., 18. eller 19. maj -

31. runde – 24., 25. eller 26. maj -

32. runde – 31. maj, 1. eller 2. juni -

De seks bedst placerede klubber i NordicBet Ligaens grundspil går efter 22 spillerunder videre til oprykningsspillet, hvor de to øverste hold efter yderligere ti spillerunder avancerer til 3F Superligaen. De seks nederst placerede klubber i NordicBet Ligaen kæmper om at undgå de to nedrykningspladser til 2. division.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

'