Få fingrene i håndsrækningstrøjen

25. oktober 2023 kl. 15:15 af Rasmus Estrup

Lørdag optræder AaB for anden gang i denne sæson i den kardinalfarvet håndsrækningstrøje, som blev båret første gang i sæsonpremieren på udebane mod B.93. Du kan købe trøjen på www.aabshoppen.dk.

Håndsrækningstrøjen er AaB's tredjetrøje og gennem salget af håndsrækningstrøjen støtter AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron et godt formål. For hver solgt trøje donerer AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning således 100 kr. til Baglandet Aalborg.

Baglandet Aalborg er et netværkstilbud for nuværende og tidligere anbragte, som gennem Baglandet får mulighed for at udbygge sit netværk samt opnå ny viden og nye færdigheder eksempelvis gennem et mentoruddannelsesforløb.

Håndsrækningstrøjen hylder fan- og stadionsang
Ligesom AaB’s rød-hvide klubdragt og den mørkeblå andendragt hylder AaB’s håndsrækningstrøje for sæsonen 2023/2024 fan- og stadionsangen “Som Ramt af Lynet”, der synges umiddelbart inden kickoff til samtlige hjemmekampe på Aalborg Portland Park.

På ærmerne af håndsrækningstrøjen indgår lynene, som også ses i både klubtrøjen og andentrøjen. AaB’s logo tager igen form af det klassiske håndsrækningshjerte, som blev præsenteret i forbindelse med den første håndsrækningstrøje i 2016, og på brystkassen har Arbejdernes Landsbank afviget fra sin sædvanlige placering og givet plads til Hele Nordjyllands Håndsrækning. 

Sæsonens håndsrækningstrøjer er skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.

Håndsrækningstrøjerne koster 549 kr. for voksne og 499 kr. for børn.

Salget af håndsrækningstrøjen for sæsonen 2023/2024 opgøres ved udgangen af sæsonen, hvorefter Baglandet Aalborg som nævnt vil modtage 100 kr. pr. solgt trøje.

AaB TV: Årets Frivilligpris til Jan Poulsen

25. oktober 2023 kl. 08:33 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Macron, Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi var 3.000 medlemmer af AaB's partnerklubber inviteret på Aalborg Portland Park til Partnerklubbernes Dag i søndags.

I pausen blev Årets Frivilligpris uddelt af AaB og Arbejdernes Landsbank, og modtageren af Årets Frivilligpris 2023 var Jan Poulsen fra Aars I.K. 

Hver partnerklub havde mulighed for at indstille en frivillig til prisen, og blandt et stærkt felt, udvalgte en jury i AaB Jan Poulsen som årets modtager af Årets Frivilligpris. Sammen med prisen modtog Jan Poulsens klub, Aars I.K., fra AaB og Arbejdernes Landsbank et gavekort på 20.000 til træningsudstyr fra Macron.

I dette indslag kan du se et interview med Jan Poulsen samt AaB Akademiets børneudviklingstræner for partnerklubberne, Jesper Baand. 

Tags på denne nyhed

AaB Shoppen på årets julemarked på Gammeltorv

24. oktober 2023 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

AaB Shoppen får i år plads på det traditionsrige og hyggelige Aalborg Julemarked på Gammeltorv.

Julemarkedet løber af stablen fra fredag 17.november til og med lørdag 23. december. AaB Shoppens hytte på Aalborg Julemarked vil være åbent alle dage i perioden. 

Udvalget på hylderne i AaB Shoppens hytte vil spænde mellem alt fra det nyeste spillertøj og fan-merchandise til outletvarer med store rabatter.

Åbningstiderne i AaB Shoppen til årets julemarked:
Mandag-fredag: Kl. 12.00-18.00
Lørdag-søndag: Kl. 10.00-18.00
Black Friday (24. november): Kl. 12.00-22.00
Fra fredag 15. december t.o.m. lørdag 23. december: Kl. 10.00-19.00

Der vil løbende blive afholdt arrangementer under årets julemarked, hvor det blandt andet vil være muligt at møde AaB-spillere og AaB’s maskot, Theodor, ligesom der vil være forskellige konkurrencer med mulighed for at vinde flotte AaB-præmier. Mere info om disse arrangementer følger.

Tags på denne nyhed

AaB spiller i håndsrækningstrøjen i Kolding

24. oktober 2023 kl. 12:30 af Rasmus Estrup

Når Hele Nordjyllands Hold lørdag kl. 13.00 gæster Kolding I.F. i 14. runde af NordicBet Ligaen vil AaB-spillerne være iklædt sæsonens håndsrækningstrøje fra Macron, da hverken klubdragten eller andendragten er anvendelig på udebane mod Kolding I.F. 

AaB's håndsrækningstrøje er kardinalfarvet og på ærmerne indgår lynene, som også går igen i både klubtrøjen og andentrøjen fra i trøjekollektionen "Som Ramt af Lynet". Dermed hylder også håndsrækningstrøjen AaB’s fan- og stadionsang, som blev introduceret af AaB’s fanscene i 2019 og synges umiddelbart inden kickoff til hjemmekampene på Aalborg Portland Park. 

Siden 2016 har AaB’s håndsrækningstrøje været dedikeret et godt formål i Nordjylland. AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron donerer således 100 kr. for hver solgt trøje til et godt, nordjysk formål, og gennem salget af denne sæsons håndsrækningstrøje støttes Baglandet Aalborg. Køb trøjen her. 

Baglandet er et netværkstilbud for nuværende og tidligere anbragte, som gennem Baglandet får mulighed for at udbygge sit netværk samt opnå ny viden og nye færdigheder eksempelvis gennem et mentoruddannelsesforløb. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: IF Skjold Sæby er Årets Partnerklub

24. oktober 2023 kl. 10:22 af Rasmus Estrup

Til Partnerklubbernes Dag på Aalborg Portland Park i søndags hyldede AaB sine flere end 100 nordjyske partnerklubber.

I samarbejde med Macron, Arbejdernes Landsbank og Faxe Kondi inviterede AaB 3.000 medlemmer af AaB's partnerklubber på Aalborg Portland Park til kampen mellem AaB og B.93, og i pausen overrakte AaB og Aalborg Portland blandt andet prisen for Årets Partnerklub 2023. 

De tre nominerede var Bagterp I.F., Aars I.K. og IF Skjold Sæby. Hæderen gik til IF Skjold Sæby, der med prisen fik et gavekort på 20.000 kr. til træningsudstyr fra Macron.

I dette indslag fra AaB TV kan du høre fra IF Skjold Sæbys ungdomsudvalgsformand Michael Koch Sørensen, klubbens børneansvarlige Lars Lundgreen og AaB Akademiets børneudviklingstræner for partnerklubberne, Jesper Baand.

Du kan også ser mere om, hvorfor IF Skjold Sæby var nomineret til prisen i denne video. 

Tags på denne nyhed
'