Landsholdsdebut til Widell og mål af Ross

17. november 2023 kl. 07:58 af Rasmus Estrup

Fire af vores spillere optrådte i går på banen for tre forskellige landshold.

Richard Odada var i startopstillingen for Kenyas A-landshold, der tog hul på VM-kvalifikationen på udebane mod Gabon. Selvom kenyanerne kom foran i første halvleg, endte opgøret med en sejr til Gabon på 2-1.

Vores kenyanske midtbanespiller blev udskiftet i tillægstiden og fik således næsten fuld spilletid i sin 12. A-landskamp for hjemlandet, der spiller sin næste VM-kvalifikationskamp på mandag ude mod Seychellerne.

Svensk U/21-debut til Widell
For Sveriges U/21-landshold var der i går debut til Melker Widell, som for første gang var udtaget til et svensk ungdomslandshold.

AaB’s nummer otte var både i startopstillingen - i øvrigt sammen med blandt andre sin bror - og fik fuld spilletid i Sveriges venskabskamp mod Finland. En kamp, svenskerne vandt med 3-0.

Melker Widell tog plads på midtbanen i sin landsholdsdebut, og han har chancen for at fordoble antallet af ungdomslandskampe på mandag, hvor Sverige hjemme spiller EM-kvalifikationskamp mod Holland.

Ross scorede og Otoa startede inde for U/20-landsholdet
På Danmarks U/20-landshold var både Sebastian Otoa og Oliver Ross med fra start, og sidstnævnte bar anførerbindet i torsdagens venskabskamp mod Sverige, der endte 1-1.

Med anførerbindet om armen sparkede Oliver Ross danskerne i front på et straffespark efter en halv time.

En time inde i opgøret blev Sebastian Otoa udskiftet, og ti minutter før tid udlignede Sverige til 1-1. Herefter blev også Oliver Ross udskiftet.

Oliver Ross er nu noteret for 21 ungdomslandskampe og syv scoringer, mens Sebastian Otoa i går spillede sin fjerde ungdomslandskamp.

U/20-landsholdet spiller mod Sverige igen på søndag i en ny venskabskamp.

AaB Shoppen åbner på Aalborg Julemarked i morgen

16. november 2023 kl. 15:13 af Rasmus Estrup

Julen nærmer sig så småt, og i år kan du finde AaB Shoppen på det traditionsrige og hyggelige Aalborg Julemarked på Gammeltorv.

Julemarkedet åbner i morgen kl. 12.00, og AaB Shoppens hytte er åben hver dag til og med 23. december.

I AaB Shoppens julehytte kan du blandt andet finde spillertøj, merchandise, AaB’s julesweater og julegaveidéer til folk med AaB i hjertet samt outletvarer med store rabatter.

Åbningstiderne i AaB Shoppen til årets julemarked:
Mandag-fredag: Kl. 12.00-18.00
Lørdag-søndag: Kl. 10.00-18.00
Black Friday (24. november): Kl. 12.00-22.00
Fra fredag 15. december t.o.m. lørdag 23. december: Kl. 10.00-19.00

Tags på denne nyhed

Sen udligning gav point i U/19 Ligaen

16. november 2023 kl. 12:41 af Rasmus Estrup

AaB-Esbjerg fB 2-2 (14-13)
Vores U/19-, U/17- og U/15 Ligahold var i går i aktion på hjemmebane mod Esbjerg fB, og vores ældste akademihold snuppede som det eneste af de tre AaB-hold point.

Det holdt dog hårdt, for efter en målløs første halvleg bragte gæsterne sig foran med først 1-0 og siden 2-0 i anden halvleg.

Indskiftede Malthe Holt fik dog reduceret til 2-1, da han fra kanten af feltet afdriblede sin modsander og sparkede bolden i kassen.

I opgørets afgørende sekunder faldt den nordjyske 2-2-udligning, da Benjamin Damsgaard dirigerede Jacob Buus’ assist over stregen til 2-2.

Alle uafgjorte kampe i U/19 Ligaen skal afgøres i en straffesparkskonkurrence, og her vandt AaB-holdet en lang straffesparkskonkurrence efter 14 spark til hvert hold. U/19 Ligamandskabet tog således to point med fra kampen, mens gæsterne fik et enkelt point med hjem.

Dermed har AaB’s U/19 Ligahold fem point efter ti kampe, hvilket rækker til en foreløbig 13. plads. Næste kamp i U/19 Ligaen spilles først 5. december på udebane mod Brøndby I.F.

U/17 Ligaen: AaB-Esbjerg fB 0-1
I modsætning til U/19 Ligaholdet lykkedes det ikke vores U/17-mandskab at tage point i onsdagens hjemmekamp mod Esbjerg fB.

Gæsterne scorede således kampens eneste mål efter 38 minutter.

Efter nederlaget er vores U/17 Ligahold på fjerdepladsen med 22 point efter 11 kampe.

Næste opgave i U/17 Ligaen venter på lørdag i en udekamp mod Silkeborg I.F.

U/15 Ligaen: AaB-Esbjerg fB 1-3
Heller ikke i U/15 Ligaen formåede vores akademihold at få point med fra mødet med Esbjerg fB.

Gæsterne brage sig i front efter 13 minutter, men efter en halv time udlignede Noah Bertelsen Reiche til 1-1.

Efter pausen kom gæsterne på 2-1, og hjemmeholdet lukkede senere i anden halvleg kampen med scoringen til 3-1.

Trods nederlaget er vores U/15 Ligahold på tredjepladsen med 24 point efter 12 kampe.

Næste U/15 Ligakamp spilles lørdag 25. november på udebane mod Silkeborg I.F.

Tags på denne nyhed

Arnórsson fik U/19-debut i remis mod Danmark

16. november 2023 kl. 08:50 af Rasmus Estrup

17-årige Nóel Atli Arnórsson spillede sammen med resten af det islandske U/19-landshold uafgjort mod det danske U/19-landshold i den første kamp ved EM-kvalifikationen i Frankrig.

Danskerne kom ellers tidligt foran, men kort før pausen udlignede Island til slutresultatet 1-1.

Der var både U/19-landsholdsdebut og fuld spilletid til akademispiller Nóel Atli Arnórsson, der spillede i det centrale forsvar kampen igennem.

Akademispilleren, der stadig er ung nok til at spille U/18, er nu oppe på 12 optrædener for sit hjemlands ungdomslandshold.

Islands næste kamp ved EM-kvalifikationsturneringen i Frankrig spilles på lørdag mod netop Frankrig.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Mød akademichef Jacob Larsen

15. november 2023 kl. 10:25 af Rasmus Estrup

AaB's akademichef Jacob Larsen sætter sammen med sportsdirektør Ole Jan Kappmeier i dette interview ord på rollen som akademichef og akademiets vigtigste opgaver. 

Både i forhold til sammenspillet med førsteholdet, sammenspillet med partnerklubberne og udviklingen af både spillere og trænere på AaB Akademiet. 

Tags på denne nyhed
'