Vær med til at fortsætte den fremragende og talstærke støtte på udebane i årets sidste kamp, når vi gæster HB Køge på Capelli Sport Stadion på søndag.
        
        
                            
    
Navn: Capelli Sport Stadion 
Kapacitet: 4.000 
Placering udebaneafsnit: Udebanefans skal benytte indgang D. Indgang D er placeret ud mod Stensbjergvej i det nordøstligehjørne af stadion ved krydset Stensbjergvej/Københavnsvej. 
Billetter: 
Voksen (18 år +): 90,- online // 110,- i løssalg på stadion 
Pensionist: 70,- online // 90,- i løssalg på stadion 
Junior (3-17 år): 60,- online // 80,- i løssalg på stadion 
Børn (0-2 år): Gratis 
Køb billetter til kampen her: https://hbkoge.eventii.dk/ 
Billetter kan købes på Capelli Sport Stadion på kampdagen eller online indtil kampstart. Det vil altid være billigere at købe sin billet online forud for kampen end fysisk på stadion af hensyn til ekspeditionshåndtering.  
HB Køge opfordrer sammen med AaB til, at man køber sin billet på forhånd, så man undgår eventuel kø ved billetboden. Scannerne ved indgangene kan scanne billetterne via mobil.  
Kørestolsbrugere: 
Ved spørgsmål omkring forhold for kørestolsbrugere kan disse rettes til sikkerhedsansvarlig hos HB Køge: sj@hbkoge.dk   
Transport til og fra Køge 
Fælles: 
ASC arrangerer bustur for både medlemmer og ikke-medlemmer af foreningen. Læs mere på www.aabsupportclub.dk. Tilmeldingsfristen er tirsdag aften kl. 20.00. 
Kør selv: 
Køge Idrætspark 
Capelli Sport Stadion 
Ved Stadion 4 
4600 Køge  
Kørselsvejledning til Capelli Sport Stadion 
Bil: 
Det kan være svært at finde P-pladser omkring Capelli Sport Stadion i byggeperioden. Der kan parkeres på P-pladsen ved Netto i området uden tidsbegrænsning og på det grønne areal på Stensbjergvej over for Netto.  
Bus: 
Fans, der kommer i bus, kan parkere på det grønne område på Stensbjergvej over for Netto og Køge Idrætspark. 
HB Køge henviser til P-information i området og løbende information på hjemmesiden https://www.hbkoge.dk/ 
Mad og drikke: 
På Capelli Sport Stadion kan der købes mad og kolde/varme drikke i boden i udebaneafsnittet. 
AaB takker alle fans for støtten til Hele Nordjyllands Hold på udebane.