AaB TV: Seneste besøg i Næstved

10. november 2023 kl. 14:52 af Rasmus Estrup

På søndag kl. 13.00 gæster AaB Tintshop Park i Næstved, når det gælder NordicBet Ligaens 16. spillerunde på udebane mod Næstved Boldklub. 

AaB's seneste besøg i Næstved var i marts 2019, hvor AaB i pokalkvartfinalen snuppede en 3-1-sejr. I det opgør scorede Tom van Weert to gange, mens Magnus Christensen scorede kampens sidste mål. 

I videoen øverst kan du gå et gensyn med de tre AaB-kasser opgøret i 2019. 

Tags på denne nyhed

Odada udtaget til det kenyanske landshold

10. november 2023 kl. 10:49 af Rasmus Estrup

Kenya indleder 16. november kvalifikationen til VM-slutruden i 2026, og med i truppen til de første to kvalifikationskampe er AaB's midtbanespiller Richard Odada. 

16. november spiller Kenya på udebane mod Gabon, og 20. november venter en ny udekamp. Denne gang mod Seychellerne. 

22-årige Richard Odada har hidtil spillet 11 kampe for Kenyas A-landshold. 

Tags på denne nyhed

AaB’s nye julesweater er landet

9. november 2023 kl. 19:35 af Rasmus Estrup

Årets røde julesweater prydes af hvide julemotiver, AaB’s logo og teksten af "Aalborg BK" hen over brystet. Julesweateren fås fra størrelserne 4-6 år op til 3XL.

Udover dette års julesweater, er det også muligt at købe den hvide julesweater fra sidste års julekollektion på www.aabshoppen.dk.

Begge julesweatere koster 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn og kan altså købes nu på www.aabshoppen.dk og senere i AaB Shoppens stand på årets julemarked på Gammeltorv, som åbner 17. november.

Læs mere om AaB Shoppen på årets julemarked her.

 Find hele udvalget af julevarer på AaB Shoppen på https://www.aabshoppen.dk/jul-2023

 

Tags på denne nyhed

To akademispillere udtaget til U/16-landshold

9. november 2023 kl. 13:22 af Rasmus Estrup

Johan Hvistendahl (nr. 23) og Malthe Egebæk Mortensen (nr. 13), der begge spiller på AaB's U/17 Ligahold er med i truppen til U/16-landsholdets venskabsturering i den spanske by Albir senere i november. 

21. november spiller Danmark mod Holland, og to dage senere gælder det et opgør mod Mexico, inden Danmark afslutter turneringen 26. november mod Saudi-Arabien. 

Johan Hvistendahl har indtil videre spillet tre U/16-landskampe for Danmark, mens Malthe Egebæk Mortensen er har opnået to optrædener på U/16-landsholdet. 

AaB forlænger med Davidsen til 2026

9. november 2023 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

Kasper Davidsen kom til AaB som 12-årig fra partnerklubben Gug Boldklub, og midtbanespilleren fik sin officielle debut for Hele Nordjyllands Hold i pokalkampen mod Egen UI tidligere i denne sæson. 

Midtbanespilleren, der er i gang med sin sidste U/19 Ligasæson, er en del af transitionsgruppen med spillere, som indimellem træner med AaB’s førstehold.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler: 

- Vores strategi er at udvikle akademispillere til førsteholdet, og nu står vi endnu en gang i den glædelige situation, at vi har en talentfuld nordjyde, der som helt ung kom til AaB fra en af vores partnerklubber og gennem sine præstationer har gjort sig fortjent til en længere aftale.

- Nu gælder det for Kasper om at fortsætte sin gode udvikling over de næste år. I første omgang fortsætter han som en del af transitionsgruppen under ledelse af Rasmus Würtz, inden han efter planen indlemmes i førsteholdstruppen til sommer, siger Ole Jan Kappmeier.

Kasper Davidsen er den femte akademispiller, der siden sommer har fået en forlængelse, som rækker ind i seniortiden. Han følger således i fodsporene på Sebastian Otoa, Mads Bomholt, Anders Noshe og Nóel Atli Arnórsson. 

AaB’s akademichef Jacob Larsen supplerer: 

- Hver gang en af vores egne akademispillere får chancen for at bryde gennem nåleøjet til førsteholdstruppen, glæder det os enormt, og det afspejler ikke alene Kaspers målrettede indsats og udvikling. Det er også et udtryk for det dygtige arbejde, der er lavet i Gug Boldklub og af vores akademitrænere, der har været med til at udvikle Kaspers talent, siden han begyndte i AaB som U/13-spiller. 

- Kasper er en dynamisk midtbanespiller med en god fysisk pakke og en stor motor. Han kan fungere både som sekser og otter på den centrale midtbane, hvor han er god til at finde de rigtige rum, og vi håber, at han nu kan tage de næste skridt i sin udvikling, siger Jacob Larsen. 

Midtbanespilleren, der indtil videre er noteret for én officiel førsteholdskamp for AaB, har to gange tidligere optrådt for U/16-landsholdet.

'