AaB TV: Ross' pragtmål mod Næstved Boldklub

11. november 2023 kl. 13:23 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 13.00 gæster AaB Næstved Boldklub på Tintshop Park i 16. spillerunde i NordicBet Ligaen. Se her, hvordan du kan støtte AaB på Tintshop Park i morgen. 

Efter fredagens resultat ligger AaB på andenpladsen i NordicBet Ligaen med 37 point efter 15 ubesejrede kampe, og søndagens modstander har ikke tabt på hjemmebane i NordicBet Ligaen siden 22. august. 

I sæsonens første opgør mod Næstved Boldklub spillede de to klubber 1-1 på Aalborg Portland Park. AaB's føringsmål blev på fornem vis sat ind af Oliver Ross, og i videoen øverst kan du få et gensyn med den flotte scoring. 

Har du ikke mulighed for at være i Næstved i morgen, kan opgøret ses på Viaplay. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Seneste besøg i Næstved

10. november 2023 kl. 14:52 af Rasmus Estrup

På søndag kl. 13.00 gæster AaB Tintshop Park i Næstved, når det gælder NordicBet Ligaens 16. spillerunde på udebane mod Næstved Boldklub. 

AaB's seneste besøg i Næstved var i marts 2019, hvor AaB i pokalkvartfinalen snuppede en 3-1-sejr. I det opgør scorede Tom van Weert to gange, mens Magnus Christensen scorede kampens sidste mål. 

I videoen øverst kan du gå et gensyn med de tre AaB-kasser opgøret i 2019. 

Tags på denne nyhed

Odada udtaget til det kenyanske landshold

10. november 2023 kl. 10:49 af Rasmus Estrup

Kenya indleder 16. november kvalifikationen til VM-slutruden i 2026, og med i truppen til de første to kvalifikationskampe er AaB's midtbanespiller Richard Odada. 

16. november spiller Kenya på udebane mod Gabon, og 20. november venter en ny udekamp. Denne gang mod Seychellerne. 

22-årige Richard Odada har hidtil spillet 11 kampe for Kenyas A-landshold. 

Tags på denne nyhed

AaB’s nye julesweater er landet

9. november 2023 kl. 19:35 af Rasmus Estrup

Årets røde julesweater prydes af hvide julemotiver, AaB’s logo og teksten af "Aalborg BK" hen over brystet. Julesweateren fås fra størrelserne 4-6 år op til 3XL.

Udover dette års julesweater, er det også muligt at købe den hvide julesweater fra sidste års julekollektion på www.aabshoppen.dk.

Begge julesweatere koster 399 kr. for voksne og 349 kr. for børn og kan altså købes nu på www.aabshoppen.dk og senere i AaB Shoppens stand på årets julemarked på Gammeltorv, som åbner 17. november.

Læs mere om AaB Shoppen på årets julemarked her.

 Find hele udvalget af julevarer på AaB Shoppen på https://www.aabshoppen.dk/jul-2023

 

Tags på denne nyhed

To akademispillere udtaget til U/16-landshold

9. november 2023 kl. 13:22 af Rasmus Estrup

Johan Hvistendahl (nr. 23) og Malthe Egebæk Mortensen (nr. 13), der begge spiller på AaB's U/17 Ligahold er med i truppen til U/16-landsholdets venskabsturering i den spanske by Albir senere i november. 

21. november spiller Danmark mod Holland, og to dage senere gælder det et opgør mod Mexico, inden Danmark afslutter turneringen 26. november mod Saudi-Arabien. 

Johan Hvistendahl har indtil videre spillet tre U/16-landskampe for Danmark, mens Malthe Egebæk Mortensen er har opnået to optrædener på U/16-landsholdet. 

'