AaB søger Account Manager
Er du klar til at sætte dit præg på fremtiden for et af Nordjyllands største brands, og har du den uovertrufne drivkraft, der ikke kun opbygger forbindelser, men også skaber langvarige succeser? Så er det måske dig, AaB A/S mangler.
Ambassadør for holdet
Du får din egen portefølje af eksisterende kunder, som du udbygger gennem vedholdende og opsøgende salgsarbejde. Du bliver ambassadør for AaB A/S, og du trives med at bygge relationer. Det falder dig naturligt at give kunderne en seriøs og nærværende behandling, så de ser sig selv som langsigtede partnere i AaB A/S.
Dit distrikt er primært Nordjylland, hvor du har et stort netværk og ideelt set er bosiddende.
Exceptionelt salgstalent
Vi forestiller os, at du kommer du fra en salgsrolle inden for sportsverdenen, hvor du har skabt exceptionelle resultater og ved, at en vedvarende indsats hos kunden giver succes. For dig består en god hverdag af en masse besøg hos nye og eksisterende kunder, og din evne til at skabe relationer i alle sammenhænge er en af dine absolutte spidskompetencer. Du er sportsinteresseret og ser værtsrollen til alle hjemmekampe på Aalborg Portland Park som et ekstra krydderi på en i forvejen spændende stilling.
Vi forestiller os også, at:
- Du er fleksibel og får stor frihed i jobbet i en klub, der for mange ansattes vedkommende er en livsstil.
- Du er udadvendt og målrettet, og du forstår at åbne døre og lukke salget.
- Du er stærk i den umiddelbare kontakt og har gode kommunikationsevner.
- Du er arbejdsom, motiveres af resultater og mål, og du trives i en rolle, hvor du i høj grad leder dig selv.
- Du har gode IT-kundskaber og erfaring med CRM, og så taler du ubesværet dansk og engelsk.
Opgaverne er varierende, og for at få succes i jobbet er det vigtigt, at du evner at holde overblikket og arbejder systematisk og struktureret. Du har brug for at trække på den erfaring, du allerede har opbygget inden for opsøgende salg, og har du en interesse for sport, er du allerede foran på point.
En del af en passioneret familie
Som Account Manager i AaB A/S vil du ikke blot være en repræsentant for et sportsbrand; du vil være en ambassadør for en stolt tradition og en unik kultur. Her værdsættes dedikation, passion og evnen til at opbygge meningsfulde relationer, ikke kun inden for virksomheden, men også med fans og samarbejdspartnere.
Du bliver en del af en af en større sammenhæng og får indflydelse på at forme en klub, der konstant stræber efter succes og bidrager til et fællesskab, der rækker langt ud over Nordjyllands grænser. I AaB A/S er det ikke usædvanligt, at medarbejderne også i den private planlægning tager udgangspunkt i AaB's kampkalender og arrangementer. AaB A/S er som arbejdsplads kendetegnet ved et højt humør og et godt sammenhold, hvor alle arbejder sammen om at nå de fælles mål.