Børnenes Uge i AaB Shoppen
Frem mod Børnenes Dag på søndag, hvor AaB møder Randers FC på Aalborg Portland Park, kan du i AaB Shoppen finde nye varer og store besparelser på merchandise til børn.
På søndag holder AaB i samarbejde med Netcompany og Faxe Kondi Børnenes Dag på Aalborg Portland Park, hvor børnebilletter til kampen kun koster 10 kr. Køb billetter her.
I den forbindelse holder AaB Shoppen hele denne uge Børnenes Uge, og der er store besparelser at hente på AaB-merchandise til de yngste fans. Du kan blandt andet spare 50 procent på Theodor-bamsen og 30 procent på AaB's babykit og minisæt.
Derudover er der også en masse nyt merchandise til børn i AaB Shoppen. Køb blandt andet et AaB-puslespil, AaB's Theodor-rygsæk eller AaB's skrivesæt. Find al AaB-merchandise til børn her.
Tilbuddene gælder resten af ugen og dermed også i AaB Fanshop i foeyeren og fanzonen på Aalborg Portland Park på søndag i forbindelse med kampen mod Randers FC.
Ung stadionspeaker og tegninger på storskærmen
Til Børnenes Dag på søndag vil det være en ung AaB-fan, der står for navneopråbet af AaB's startopstilling.
På storskærmen vil det desuden være fansenes tegninger af AaB-spillere, der kommer på skærmen i forbindelse med startopstillingen.
Så hvis dit barn skal have en tegning vist på storskærmen, så bed ham eller hende lave en eller flere tegninger af deres yndlings AaB-spillere. Tag derefter billeder af tegningerne og læg dem op i kommentarsporet på Facebook til den artikel fra aabsport.dk, der hedder “Få din AaB-tegning på storskærmen”, som blev publiceret i fredags.
Man må indsende lige så mange tegninger, som man ønsker, og vi vil gerne have tegninger af alle spillere i spillertruppen. For hver spiller i truppen finder vi én tegning, der bliver udvalgt til visning på storskærmen. Den der har lavet den udvalgte tegning, modtager to billetter til kampen.
Sidste frist for at indsende tegninger i kommentarfeltet på Facebook er i aften kl. 20.00.