AaB skal til Als i Oddset Pokalen

5. juli 2023 kl. 12:46 af Brian Andersen

Det er blot halvanden måneds tid siden, at AaB deltog i sin 13. pokalfinale, og i dag er AaB i den kommende sæsons turnering blevet parret med Jyllandsserieklubben Egen Ungdoms- & Idrætsforening, der geografisk er placeret på øen Als tæt på grænsen til Tyskland.

Umiddelbart afvikles opgøret enten den 8. eller 9. august.

Dermed ser AaB’s fortsatte program ud som følger:

Testkamp – Lørdag 7. juli kl. 13.00 – FC Midtjylland-AaB

Træningslejr – 12. – 16. juli i Hamburg, Tyskland

Testkamp – Søndag 16. juli kl. 16.00 – VfB Lübeck-AaB

NordicBet Ligaen 1. spillerunde – Lørdag 22. juli kl. 14.00 – B.93-AaB

2. runde – Lørdag 29. juli kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

3. runde – Søndag 6. august kl. 15.00 – AaB-FC Fredericia


Pokalen, første runde – 8. eller 9. august – Egen Ungdoms- & Idrætsforening-AaB

NordicBet Ligaen, 4. spillerunde – Fredag 11. august kl. 19.00 – FC Helsingør-AaB

5. runde – Fredag 18. august kl. 18.30 – AaB-Næstved Boldklub

6. runde – Torsdag 24. august kl. 19.00 – Hobro I.K.-AaB

7. runde – Søndag 27. august kl. 15.00 – AaB-Hillerød

8. runde – Søndag 3. september kl. 15.00 – AaB-Kolding I.F.

Evt. Pokalen, anden runde – 5., 6. eller 7. september

NordicBet Ligaen, 9. spillerunde – 15., 16. eller 17. september – Sønderjyske-AaB

10. runde – 22., 23. eller 24. september – AaB-HB Køge

11. runde – 29., 30. september eller 1. oktober – Vendsyssel F.F.-AaB

12. runde – 6., 7. eller 8. oktober – AC Horsens-AaB

13. runde – 20., 21. eller 22. oktober – AaB-B.93

14. runde – 27., 28. eller 29. oktober – Kolding I.F.-AaB

15. runde – 3., 4. eller 5. november – AaB-FC Helsingør

16. runde – 10., 11. eller 12. november – Næstved Boldklub-AaB

17. runde – 24., 25. eller 26. november – AaB-Hobro I.K.

18. runde – 1., 2. eller 3. december – HB Køge-AaB

19. runde – 23., 24. eller 25. februar 2024 – AaB-Sønderjyske

20. runde – 1., 2. eller 3. marts – FC Fredericia-AaB

21. runde – 8., 9. eller 10. marts – AaB-Vendsyssel F.F.

22. runde – 15., 16. eller 17. marts – Hillerød-AaB

23. runde – 30., 31. marts eller 1. april -

24. runde – 5., 6. eller 7. april -

25. runde – 12., 13. eller 14. april -

26. runde – 19., 20. eller 21. april -

27. runde – 26., 27. eller 28. april -

28. runde – 3., 4. eller 5. maj -

29. runde – 10., 11. eller 12. maj -

30. runde – 17., 18. eller 19. maj -

31. runde – 24., 25. eller 26. maj -

32. runde – 31. maj, 1. eller 2. juni -

De seks bedst placerede klubber i NordicBet Ligaens grundspil går efter 22 spillerunder videre til oprykningsspillet, hvor de to øverste hold efter yderligere ti spillerunder avancerer til 3F Superligaen. De seks nederst placerede klubber i NordicBet Ligaen kæmper om at undgå de to nedrykningspladser til 2. division.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

AaB udlejer Ramkilde

5. juli 2023 kl. 12:00 af Brian Andersen

Marco Ramkilde kom som U/11-spiller til AaB fra partnerklubben Aalborg KFUM.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Marco opnåede ikke så meget spilletid i foråret, og derfor er vi i fællesskab blevet enige om, at det giver god mening at udleje Marco, hvilket kan bidrage til mere erfaring og en fortsat udvikling.

- Derfor har vi takket ja til henvendelsen fra Hvidovre, og vi ser frem til at følge Marco i den kommende sæson, siger Ole Jan Kappmeier.

25-årige Marco Ramkilde supplerer:

- For mig er lejeopholdet i Hvidovre en god mulighed. Jeg håber, at jeg kan få nye impulser og forhåbentlig noget mere spilletid, end jeg havde udsigt til i AaB i den kommende sæson. Jeg tror på, at det er det rigtige for min udvikling, så jeg om et år står det bedst mulige sted.

Marco Ramkilde, der er noteret for 30 officielle kampe og tre scoringer for Hele Nordjyllands Hold, har kontrakt med AaB indtil udgangen af 2025.

Tags på denne nyhed

AaB tilføjer spansk venstreback

5. juli 2023 kl. 10:30 af Brian Andersen

Diego Caballo, som fik sin fodboldopdragelse på Real Madrids akademi, har i den seneste sæson optrådt i Australien for Sydney FC, hvor det blev til 28 officielle kampe.

Primært har Diego Caballo repræsenteret forskellige klubber i den næstbedste fodboldrække i Spanien, ligesom det for den i dag 29-årige spiller er blevet til tre U/17-landskampe for hjemlandet.

AaB’s sportsdirektør Ole Jan Kappmeier udtaler:

- Vi ser Diego Caballo som en spiller, der kan forstærke vores hold og vores trup. Han er teknisk dygtig og har en god venstrefod, men han vil nok skulle bruge nogle uger på at finde kampformen.

- Som yderligere kompetencer har Diego en masse erfaring og en god mentalitet, og så har han meget sjældent været skadet i sin karriere, fortæller Ole Jan Kappmeier.

Diego Caballo ser skiftet til AaB som en spændende udfordring:

- Jeg er utrolig glad for at skifte til en spændende klub som AaB, og sammen med mine nye holdkammerater håber jeg, at vi kan skabe en succesfuld sæson for klubben og klubbens mange fans.

- Det er første gang, jeg bliver en del af en nordeuropæisk klub, så det glæder jeg mig meget til, og jeg vil gøre mit bedste for at bidrage til holdet og hjælpe mine holdkammerater bedst muligt, siger Diego Capallo.

Diego Caballo får trøje nummer 15 i AaB og tiltræder i klubben på mandag.

Tags på denne nyhed

Bertil Grønkjær udtaget til U/17-landsholdet

4. juli 2023 kl. 08:08 af Rasmus Estrup

Når det danske U/17-landshold deltager i en internordisk turnering i Finland i begyndelsen af august, er AaB Akademiets målmand Bertil Grønkjær blandt de 20 spillere i truppen. 

Det er første gang, at den 15-årige keeper er udtaget til U/17-landsholdet. Tidligere har Bertil Grønkjær spillet fem ungdomslandskampe på U/16-landsholdet. 

U/17-landsholdet indleder turneringen i Finland 2. august mod Norge, mens danskerne 4. august spiller mod Færøerne. 8. august venter en afsluttende placeringskamp. 

Tags på denne nyhed

Stadion kalder nu igen

3. juli 2023 kl. 12:00 af Rasmus Estrup

For at skyde sæsonen i NordicBet Ligaen godt i gang inviteres AaB’s fans gratis på Aalborg Portland Park til sæsonens første hjemmekamp, når den tredje udgave af “Stadion kalder nu igen” løber af stablen lørdag 29. juli kl. 14.00.

Det er de tre partnere Arbejdernes Landsbank, Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Portland, som har købt samtlige billetter til kampen for at kunne invitere alle fans gratis ind til sæsonens første hjemmekamp i NordicBet Ligaen.

- Vi sætter enormt stor pris på den fortsatte opbakning fra vores samarbejdspartnere og vores trofaste fans, og derfor glæder det os, at de tre partnere har valgt at fortsætte traditionen ved igen at give vores fans mulighed for at få en gratis og stemningsrig oplevelse på Aalborg Portland Park, så vi sammen kan indlede sæsonen i NordicBet Ligaen på den bedst mulige måde, siger AaB’s midlertidige administrerende direktør Jesper Dalum.

Fanzonen åbner kl. 11.30
Fra kl. 11.30 kan du komme i den helt rette stemning til kampen med et besøg i AaB’s fanzone. Her vil der blandt andet være aktiviteter for børn, livemusik samt autografskrivning og interviews med AaB-spillere. Derudover er der naturligvis også rig mulighed for at købe mad- og drikkevarer samt merchandise, så du kan blive klædt rigtigt på til den nye sæson.

- Sidste år havde vi som ny hovedpartner fornøjelsen af at være med til at invitere AaB’s fans gratis til “Stadion kalder nu igen", og det var en festdag, som vi naturligvis gerne vil gentage i år. Den indsats, som AaB's fans leverede gennem hele sæsonen, var imponerende, og derfor fortjener alle fans en gratis tur på Aalborg Portland Park til at indlede en ny sæson, der forhåbentlig igen byder på fantastisk opbakning til Hele Nordjyllands Hold, udtaler branding- og kommunikationsdirektør i Arbejdernes Landsbank, Peter Froulund.

Managing Director ved Aalborg Portland, Peter Birkegaard, supplerer:

- Stemningen og fællesskabet på Aalborg Portland Park viste i sidste sæson, at byen og regionen står bag Hele Nordjyllands Hold i med- og modgang. Derfor glæder vi os over igen at kunne invitere alle AaB-fans ind på Aalborg Portland Park, så vi sammen kan skabe vind i sejlene for regionens fodboldflagskib i den nye sæson.

Billetter frigives onsdag 5. juli kl. 13.00  
De tre partnere, som selv har haft mulighed for at hente et begrænset antal billetter på forhånd, har sikret, at AaB’s sæsonkortholdere kan hente en ekstra billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Dette skal gøres inden onsdag 5. juli kl. 12.00.

Frem til onsdag 5. juli kl. 12.00 har AaB’s billetabonnenter også mulighed for at hente sin billet til kampen på www.billet.aabsport.dk.

Onsdag 5. juli kl. 13.00 frigives alle resterende billetter online på www.stadionkaldernuigen.dk. Har man som sæsonkortholder eller billetabonnent endnu ikke hentet sin billet inden da, kan dette også gøres, så længe der er billetter tilbage.  

Sådan henter du billet                
Sæsonkortholdere: Som sæsonkortholder til Complea Tribunen, Vesttribunen eller 3F Tribunen kan du anvende dit sæsonkort ved indgangene.
  

Samarbejdspartnerne Arbejdernes Landsbank, Det Nordjyske Mediehus og Aalborg Portland har tildelt alle sæsonkortholdere én ekstra billet. Denne skal hentes online på www.billet.aabsport.dk. Der er førsteret på disse billetter frem til onsdag 5. juli kl. 12.00.   

Billetabonnenter: Har du billetabonnement til Aalborg Portland Park har du mulighed for at hente din billet online på www.billet.aabsport.dk inden onsdag 5. juli kl. 12.00.

Øvrige: Alle resterende billetter bliver frit tilgængelige på www.stadionkaldernuigen.dk, hvor man kan rekvirere en voucher, som herefter kan veksles til to billetter på www.billet.aabsport.dk efter først-til-mølle-princippet onsdag 5. juli kl. 13.00. 

Tilbuddet om gratis billetter gælder også til udebaneafsnittet, og billetterne til afsnittet håndteres af AC Horsens.

Tags på denne nyhed
'