Inside Systems bliver guldpartner i AaB

13. februar 2023 kl. 11:00 af Rasmus Estrup

It-virksomheden Inside Systems, som ligger i Aalborg Øst, har øget samarbejdet med Hele Nordjyllands Hold, den tidligere Nordkraften-partner nu er blevet guldpartner i AaB.   

Inside System er en it-virksomhed, som har særligt fokus socialt ansvar, miljø og datasikkerhed og derfor reparerer, genanvender og udleverer brugt it-udstyr til store virksomheder i flere end 80 forskellige lande.   

- Inside Systems er en god samarbejdspartner i AaB, og det glæder os, at vi nu har øget samarbejdet markant med en virksomhed med øje for bæredygtighed og socialt ansvar. I AaB anvender vi blandt andet brugt it-udstyr og køber refurbished-telefoner fra Inside Systems, ligesom vores brugte elektronik sendes ind til Inside Systems, hvor vi ved, at det bliver håndteret den bedste måde rent miljømæssigt og datasikkerhedsmæssigt.     

- den måde giver Inside Systems os en tryghed både omkring datasikkerheden og bæredygtigheden i vores nuværende og tidligere it-udstyr, fordi vi ved, at det hele bliver behandlet efter anerkendte standarder, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.     

Som en del af partnerskabet får Inside Systems en række hospitality-muligheder Aalborg Portland Park i form af eksempelvis VIP-billetter til AaB’s lounger og AaB Pubben.   

- Vi er rigtig glade for vores samarbejde med AaB, og vores medarbejdere elsker at komme ud Aalborg Portland Park. Derudover inviterer vi også udenlandske kunder med i loungerne Aalborg Portland Park, vi er sikre , at de får den bedste oplevelse, når de besøger os, siger administrerende direktør hos Inside Systems, Niclas Rasmussen.   

Inside Systems havde 15 års jubilæum sidste sommer og har i dag 32 fuldtidsansatte kontoret Troensevej i Aalborg Øst.

Tags på denne nyhed

Noshe indskiftet i målrig U/17-remis

12. februar 2023 kl. 10:45 af Rasmus Estrup

Det danske U/17-landshold spillede lørdag anden kamp ved en miniturnering i Kroatien mod netop Kroatien.

Anders Noshe startede på bænken, men efter 65 minutter blev den hurtige AaB-spiller sendt på banen, mens Danmark var foran 3-2.

Efter 82 minutter udlignede kroaterne til 3-3, inden Danmark kom tilbage i front med 4-3 efter 87 minutter. I tillægstidstiden udlignede Kroatien til slutresultatet 4-4.

Danmark spiller sidste kamp ved miniturneringen på tirsdag mod Sydkorea.

Kampen i går var Anders Noshes 12 ungdomslandskamp, hvori det er blevet til to scoringer.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Vendsyssel F.F. 2-2

12. februar 2023 kl. 07:48 af Rasmus Estrup

AaB's generalprøve inden forårspremieren mod AGF på fredag endte 2-2 mod Vendsyssel F.F. på Aalborg Portland Park lørdag eftermiddag. 

Trods en god AaB-indledning, hvor både Kasper Jørgensen og Iver Fossum ramte overliggeren, kom gæsterne foran med 1-0, da Wessam Abou Ali i ottende minut udnyttede en friløber efter en fejl midt på banen af Rasmus Thelander. 

AaB havde i resten af første halvleg flere gode muligheder, men måtte gå scoringsløse til pause. 

Fem minutter inde i anden halvleg udbyggede Vendsyssel F.F. til 2-0, da Ayo Simon Okosun var først over en returbold i AaB-feltet efter en dødbold til gæsterne. 

I 54. minut reducerede Louka Prip så til 2-1, da han sparkede et frispark fra kanten af feltet under Vendsyssel-keeper Marcus Bundgaard, der ikke så heldig ud i situationen. 

To minutter senere var gæsternes målmand igen uheldig, da en fejlpasning endte hos Louka Prip, som efter et par træk frem mod feltet resolut sparkede 2-2-målet i kassen. 

Se et fyldigt sammendrag af kampen i videoen øverst, hvor du også får reaktioner fra AaB's dobbelte målscorer Louka Prip og cheftræner Erik Hamrén. 

Tags på denne nyhed

Uafgjort i sidste testkamp

11. februar 2023 kl. 16:18 af Brian Andersen

AaB var nede med to mål, men to hurtige scoringer af Louka Prip bragte balance i regnskabet.

Fra dommerens første fløjt indledte gæsterne bedst, men da en – viste det sig – velspillende Kasper Jørgensen først havde hamret en afslutning på underkanten af overliggeren i det fjerde minut, satte AaB sig på begivenhederne og leverede i spillemæssig henseende en glimrende første halvleg.

Allerede minuttet senere var det en synlig Iver Fossum, der fra kanten af straffesparksfeltet helflugtede på tværribben.

Alligevel var det udeholdet, som i det ottende minut tog føringen, da Rasmus Thelander begik en ærgerlig fejl, så den tidligere AaB’er Wessam Abou Ali kunne styre ned mod AaB’s mål og udplacere Theo Sander.

Herfra skulle AaB bruge ti minutter på at komme sig, men i det 20. minut kom efter et nydeligt angreb næste farlige AaB-forsøg, da Kasper Jørgensen og Nicklas Helenius stod for forarbejdet til Louka Prip, men en anden tidligere AaB’er, målmand Marcus Bundgaard, reddede det kvalificerede skudforsøg fra Prip.

Seks minutter senere gentog situationen sig i den modsatte side, og igen kom Bundgaard i vejen for afslutningen fra Louka Prip.

Vendsyssel F.F. var sjældne gæster i AaB’s felt, men i det 36. minut kunne Wessam Abou Ali have gjort mere ved en flugter, der havnede langt over AaB-målet.

Minuttet senere stod Kilian Ludewig for oplægget til Andreas Poulsen, der i modsætning til en identisk situation i efteråret i hjemmekampen mod Silkeborg I.F. sendte den store mulighed lige på keeperen.

Tre minutter før pausen opstod halvlegens sidste tilbud til AaB, da Kasper Jørgensen headede Iver Fossums hjørnesparksbold forbi mål.

Af uransagelige årsager kom AaB helt skidt ud til anden halvleg, og Wessam Abou Ali flugtede akrobatisk over for Vendsyssel F.F. i det 47. minut.

Blot to minutter senere måtte Theo Sander redde fra en helt fri Wessam Abou Ali, mens returbolden havnede hos Carl Lange, hvis afslutning blev reddet på mållinjen af AaB-defensiven.

Ikke uventet blev det alligevel 2-0 til gæsterne, da Carl Lange efter et hjørnespark befandt sig helt blank; på hovedstødsafslutningen gav Theo Sander en retur, så Ayo Simon Okosun fra tæt hold kunne skubbe læderet over stregen.

AaB virkede rystede, men ikke længe efter kom reduceringen, da Louka Prip på et direkte frispark sendte bolden under Marcus Bundgaard.

Og blot to minutter senere opfangede Louka Prip bolden i en gunstig position, hvorefter læderet knastørt blev sendt i netmaskerne til 2-2.

I de følgende minutter var Vendsyssel-mandskabet imidlertid igen det styrende mandskab, og Ayo Simon Okosun sendte en skudmulighed over mål.

I det sidste kvarter var AaB tættest på at afgøre duellen efter et nærgående skudforsøg af Allan Sousa og i det 79. minut en god skudchance til Younes Bakiz efter oplæg fra Iver Fossum, men Marcus Bundgaard fik reddet.

Herfra fadede kampen ud, og dermed er den sidste testkamp afviklet, inden det fredag gælder forårspremieren i 3F Superligaen, når AGF gæster Aalborg Portland Park i den jyske klassiker. Køb i forsalg billet til dysten her.

Matchfacts – testkamp på Aalborg Portland Park
AaB-Vendsyssel F.F.  2-2 (0-1)
8. min 0-1 Wessam Abou Ali, 50. min 0-2 Ayo Simon Okosun, 54. min 1-2 Louka Prip, 56. min 2-2 Louka Prip.

AaB (4-3-3): Theo Sander (63: Nico Mantl), Kasper Jørgensen, Rasmus Thelander, Daniel Granli, Andreas Poulsen, Pedro Ferreira (63: Oliver Ross), Malthe Højholt, Iver Fossum, Louka Prip (63: Allan Sousa), Nicklas Helenius (63: Anosike Ementa), Kilian Ludewig (63: Younes Bakiz).

Tags på denne nyhed

Afstemning om Hele Nordjyllands Håndsrækning

11. februar 2023 kl. 08:20 af Rasmus Estrup

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer ubeskåret to kroner pr. fremmødt tilskuer til AaB’s hjemmekampe i 3F Superligaen til et godt formål i Nordjylland gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, som AaB har doneret halvårligt siden 2015. Fra 2017 til og med foråret 2022 med støtte fra Spar Nord Fonden.

Hele Nordjyllands Håndsrækning, der har uddelt mere end 1,4 millioner kr. samlet set, kan tilfalde foreninger, et værested, et behandlingscenter eller noget helt fjerde. Kun fantasien sætter grænser, men der skal dog være tale om et formål, der hverken har kommerciel eller politisk karakter. Udover at donationen skal gå til en god sag, skal modtageren også have postadresse i Region Nordjylland. 

Et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB, Arbejdernes Landsbank, AaB Support Club og seneste modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning, Safe House Aalborg, gennemgik tidligere i denne uge alle indkomne ansøgninger.

I et stærkt og bredt ansøgerfelt er følgende tre kandidater nomineret til at modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2023; Baglandet, Café Parasollen og RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel.

Baglandet - Aalborg
Baglandet er et netværkstilbud for nuværende og tidligere anbragte. Baglandets primære opgave er gennem fællesskab og aktiviteter at støtte brugerne til at opbygge en tro på sig selv og tillid til andre mennesker.

Derudover fokuserer Baglandet på at støtte og motivere til uddannelse hos en målgruppe, der måske ikke tidligere har kunnet prioritere uddannelse. Det gøres gennem Baglandets egen mentoruddannelse, hvor kravet er, at brugerne skal møde op hver gang og være den udgave af sig selv, som de er den pågældende dag.

Skulle Baglandet modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning vil håndsrækningen blive brugt på at tilbyde undervisning til dem, som ikke formår at komme gennem de ordinære uddannelsestilbud, samt købe hjælpemidler til undervisningen og lave relevante aktiviteter, som styrker selvværet. 

Café Parasollen - Aalborg
Café Parasollen er et alkoholfrit spise- og værested, som sikrer omsorg og opfyldelse af basale fysiske og psykiske behov for socialt udsatte.

På Café Parasollen er der plads til alle, der giver plads til andre, uanset hvilken konkret livssituation, der har bragt vedkommende inden for døren. Café Parasollen vil være et sted, hvor man kan være tryg i nærvær med andre brugere, frivillige og medarbejdere.

Skulle Café Parasollen modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning skal håndsrækningskronerne bruges på en istandsættelse af det mere end 30 år gamle baderum, så de udsatte og hjemløse kan få et varmt bad samt få rent tøj og tørre sko på bagefter.

RAV - Vendsyssel
Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel (RAV) er en åben café, der hjælper folk med demens og deres pårørende. RAV har adresser både i Hjørring, Frederikshavn, Skagen og på Læsø.

RAV giver støtte og rådgivning til dem, som eksempelvis lever med let demens, så den enkelte kan leve det vante liv så længe som muligt. Det er ligeledes også et tilbud til de pårørende, som kan få råd og vejledning i forhold til eksempelvis netværksgrupper med ligestillede.

Hvis RAV skulle modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning vil donationen blandt andet blive brugt på oplevelser, aktiviteter og udflugter, som styrker de demensramte både fysisk og kognitivt og giver dem samhørighed og velvære.

Afstemning
Afstemningen er nu i gang, og man kan afgive sin stemme på en af de tre kandidater her.

Afstemningen slutter tirsdag 14. februar kl. 12.00, og modtageren af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2023 offentliggøres torsdag 16. februar.

Fredag 17. februar kl. 19.00 spiller AaB forårets første kamp i 3F Superligaen, når AGF gæster Aalborg Portland Park. Køb billetter til kampen her.

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning: 
BHOV - velgørenhedstrøje 2022 - Endnu ikke afsluttet (100 kr. pr. solgt trøje)
Safe House - Aalborg - efterår 2022 - 122.925 kr. (2 kr. pr. tilskuer)  
Carpe
Diem - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Idræt for Sindet Hjørring - velgørenhedstrøje 2021 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)  
FrivilligAalborg
- 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel
velgørenhedstrøje 2020 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Gestus Nord
velgørenhedstrøje 2019 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje) 
Barnets Blå
Hus i Vesthimmerland efterår 2019 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Skyggebørn
forår 2019 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS
velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Ønskeland
efterår 2018 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer) 
Foreningen Grønlandske Børn
forår 2018 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Børn i sorg
Sorggrupperne i Aars efterår 2017 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Veteran Oasen
velgørenhedstrøje 2017 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Kildehuset
Fountainhouse forår 2017 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Broen Aalborg
efterår 2016 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Hjerterummet og Cykel20
forår 2016 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
The Back
ToLife Project efterår 2015 66.410 kr.(1 kr. pr. tilskuer) 
Headspace
Aalborg forår 2015 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 

Pr. 17. november 2022 er der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet uddelt 1.481.062 kr.

Tags på denne nyhed
'