Gennem Hele Nordjylland Håndsrækning donerer AaB og Arbejdernes Landsbank 131.180 kr. til RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel i dette efterår.
For hver tilskuer til AaB’s NordicBet Ligakamp donerer AaB og Arbejdernes Landsbank to kr. til et godt formål i Nordjylland. I dette efterår har AaB’s fans besluttet, at modtageren af prisen er RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel.
Med 65.590 tilskuere på Aalborg Portland Park i de ni NordicBet Ligakampe i dette efterår er lyder efterårets donation til RAV på 131.180 kr. Overrækkelsen finder sted i begyndelsen af 2024.
RAV - Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel er en åben café, der hjælper folk med lettere demens og deres pårørende gennem støtte, rådgivning og vejledning samt netværksgrupper med ligestillede.
RAV har adresser både i Hjørring, Frederikshavn, Skagen og på Læsø, og donationen fra AaB og Arbejdernes Landsbank vil blive brugt til oplevelser, aktiviteter og udflugter, som styrker de demensramte både fysisk og kognitivt og giver dem samhørighed og velvære.
Se AaB TV’s indslag om RAV her.
Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:
RAV (Rådgivnings- og Aktivitetstilbud Vendsyssel) - efterår 2023 - 131.180 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Baglandet Aalborg - velgørenhedstrøje 2023/2024 - endnu ikke opgjort (100 kr. pr. solgt trøje)
BHOV, Aalborg – velgørenhedstrøje 2022/2023 – 30.200 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Café Parasollen, Aalborg – forår 2023 – 139.040 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Safe House, Aalborg – efterår 2022 – 122.926 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Idræt For Sindet, Hjørring – velgørenhedstrøje 2021/2022 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Carpe Diem, Aalestrup - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
FrivilligAalborg - 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – velgørenhedstrøje 2020 – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Gestus Nord – velgørenhedstrøje 2019 – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)
Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – efterår 2019 – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Skyggebørn – forår 2019 – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – velgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Ønskeland – efterår 2018 – 108.652 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Foreningen Grønlandske Børn – forår 2018 – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – efterår 2017 – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)
Veteran Oasen – velgørenhedstrøje 2017 – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)
Kildehuset Fountainhouse – forår 2017 – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Broen Aalborg – efterår 2016 – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Hjerterummet og Cykel20 – forår 2016 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
The Back To Life Project – efterår 2015 – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Headspace Aalborg – forår 2015 – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)
Pr. dags dato er der i alt uddelt 1.781.482 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.