To karantænedage til Pedro Ferreira
Pedro Ferreira har fået to spilledages karantæne for udvisningen i tillægstiden af lørdagens sejr over AC Horsens.
Seks minutter inde i tillægstiden af AaB's kamp mod AC Horsens i lørdags fik Pedro Ferreira direkte rødt for et frispark begået mod David Kruse.
Forseelsen er blevet takseret til 36 karantænepoint til den portugisiske midtbanespiller, hvilket betyder, at han er i karantæne i de to næste runder af NordicBet Ligaen.
Dermed er han ikke i spil mod FC Fredericia søndag 6. august og FC Helsingør fredag 11. august.
I de samme to kampe har målmandstræner Poul Buus ligeledes karantæne, da han - kort inden Pedro Ferreiras udvisning - modtog først et gult og siden et rødt kort, hvilket også er takseret til to spille dages karantæne.
Både Pedro Ferreira og Poul Buus har overstået karantænedagene, når AaB møder Næstved Boldklub fredag 18. august, ligesom de kan være med til AaB's pokalkamp på udebane mod Egen Ungdoms- og Idrætsforening tirsdag 15. august.
Køb billetter til søndagskampen mod FC Fredericia på www.billet.aabsport.dk.