Alle mand til Helsingør!

7. august 2023 kl. 14:30 af Rasmus Estrup

Opbakningen har været helt i top til sæsonens tre første kampe i NordicBet Ligaen. På seneste udebanetur til Østerbro Stadion var der ca. 1.000 AaB-fans med, og på fredag skal vi på besøg hos FC Helsingør. 

Navn: Helsingør Stadion
Kapacitet: 4.000 tilskuere
Kapacitet udebaneafsnit: 1.000 ståpladser (+50 siddepladser)
Placering udebaneafsnit: Afsnit I + H. Stemningsskabende fans skal være i sektion I.

Billetpriser:
Voksen: 100 kr.
Studerende og pensionister: 50 kr.
Børn (indtil 16 år): 25 kr.
Køb din billet her: https://shop.fchelsingor.dk/da/kampe/FCHAAB11082023 

OBS. FC Helsingør opfordrer alle til at købe billet online. Det er dog muligt at købe billet på stadion, men kun med MobilePay eller kort.

Dørene åbner 1 time før kampstart. 

Transport til og fra Helsingør Stadion:

Fælles:
ASC arrangerer endnu engang bustur til og fra Helsingør for både medlemmer og ikke-medlemmer. Deadline for tilmelding er tirsdag 8. august kl. 20.00. Læs mere og bestil turen her

Der er afgang fra parkeringspladsen bag Complea Tribunen på Aalborg Portland Park kl. 11.30 og forventet hjemkomst på Aalborg Portland Park omkring kl. 01.45.

Kør selv:
Adresse: Gl. Hellebækvej 63-65, 3000 Helsingør

Parkering: Udebanefans henvises til parkeringspladsen ved Helsingør Ungdomsskole på Rasmus Knudsensvej 52, hvorfra der er 500 meters gang gennem skoven til stadion.

Offentlig transport:
Tog: 940R + RE (nærmeste station er Højstrup St.). Herfra ca. fem minutters gang. Yderligere information om togene findes på dsb.dk.

Bus: 342 + 353 (nærmeste stoppested er Helsingør Vandrehjem). Herfra ca. seks minutters gang.

Mad og drikke:
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke i udebaneafsnittet.

Tifo, bannere, m.m.
Som udgangspunkt er nedenstående remedier tilladte på Helsingør Stadion. Bemærk, at sikkerhedschefen kan begrænse adgangen for visse remedier, hvis det begrundes i et sikkerhedshensyn.
- Små flag
- Megasize flag (3×3 meter og opefter)
- Trommer, Megafoner
- Bannere – gruppebannere, tribunebannere mv. i 1,5 meters højde
- Creperuller, Balloner, Papirark: A4, A3, A2, A1, A0
- Derudover er ekstra remedier naturlige. Det gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.

Store bannere, rulleflag og større tifoarrangementer kræver en ansøgning til FC Helsingørs sikkerhedschef Lars Newton på ln@fchelsingor.dk eller tlf. 40744296. Dette gælder for både deres egne fans såvel som for udebanefans. Som udgangspunkt forsøger FC Helsingør at imødekomme tifoansøgninger inden for rimelighedens grænser. 

Fan-medier:
Pressekoordinator Jesper Teslak-Larsen kan kontaktes på JTL@FCHELSINGOR.DK

Tags på denne nyhed

Ekstra træningspas til AaB+ i efteråret

7. august 2023 kl. 11:50 af Rasmus Estrup

AaB+ er et træningskoncept, hvorigennem nordjyske børn fra U/8 til U/10 får mulighed for at få ekstra træning i AaB-regi. Selve træningerne foregår i efteråret 2023 hos partnerklubben Aalborg KFUM, men børn fra samtlige af AaB's nordjyske partnerklubber kan deltage.

AaB+ har fokus på udvikling af børnenes motoriske og tekniske færdigheder. Træningerne vil have en varighed af 60 min og varetages af trænere fra AaB.

AaB inddeler som udgangspunkt træningsgrupperne efter årgange, så U/8-spillerne træner i én gruppe, U/9-spillerne i en anden gruppe og U/10-spillerne i en tredje gruppe. AaB forbeholder sig dog retten til at justere træningsgrupperne for bedst muligt at sikre, at alle børn udfordres på et passende niveau og sikres den bedst mulige oplevelse.

I første omgang var der i efteråret træningstider på fredage mellem kl. 16.30, og 17.30, men få timer efter at pladserne på disse gold blev tilgængelige i fredags, blev alle pladser besat. 

Derfor er der nu åbnet for et ekstra træningspas, der ligger på fredage fra kl. 17.45-18.45. Også disse træninger afholdes hos partnerklubben Aalborg KFUM. 

Træningerne foregår på følgende 13 fredage: 1. september, 8. september, 15. september, 22. september, 29. september, 6. oktober, 13. oktober, 27. oktober, 3. november, 10. november, 17. november, 24. november og 1. december.

Prisen for deltagelse i efterårssæsonen 2023 er 999 kr. for hele forløbet. Find forløbene for de pågældende årgange (U/8, U/9 og U/10) på www.billet.aabsport.dk.

Også på de nye træningstidspunkter er der et begrænset antal pladser, og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.

Alle spørgsmål vedrørende AaB+ træning samt tilmelding bedes rettes til Steen Ammundsen på sa@aab-as.dk.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Aalborg Portland har forlænget stadionaftalen

7. august 2023 kl. 09:58 af Rasmus Estrup

I sommerpausen kunne AaB og Aalborg Portland offentliggøre en forlængelse af stadionaftalen, der betyder, at AaB's hjemmebane fastholder navnet Aalborg Portland Park indtil sommeren 2026. 

Samtidig har Aalborg Portland fået to nye, røde bander i hver ende af banen, hvilket betyder, at Aalborg Portland Park til denne sæson er blevet endnu mere rød. 

I dette indslag fra AaB TV kan høre fra Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør i Aalborg Portland, som umiddelbart inden søndagens sejr over FC Fredericia satte ord på samarbejdet med Hele Nordjyllands Hold. 

AaB TV: AaB-FC Fredericia 4-0

7. august 2023 kl. 07:05 af Rasmus Estrup

AaB tog i går sæsonens tredje sejr ud af tre mulige, da FC Fredericia blev besejret med 4-0 foran 7.478 tilskuere på Aalborg Portland Park. 

Oliver Ross åbnede målscoringen i første halvleg med et hovedstød, der endte med at gå mellem benene på gæsternes keeper, efter en assist fra Kasper Jørgensen.

Senere i første halvleg havde Allan Sousa blandt andet et riv på stolpen, inden gæsternes Tobias Bach kort før pausefløjtet tordnede kuglen på overliggeren. 

Efter pausen måtte Kasper Jørgensen agere redningsmand på stregen, inden Rasmus Thelander headede et hjørnespark fra Allan Sousa i kassen til 2-0. 

Allan Sousa øgede selv til 3-0, da Tim Prica var hurtig over en returbold efter en afslutning fra landsmand Melker Widell. Tim Prica lagde dernæst bolden af til brasilianeren, der scorede sit første mål i denne sæson. 

Efter 73 minutter lukkede Rasmus Thelander kampens målkonto, da han headede et nyt hjørnespark fra Allan Sousa i nettet. Dermed nåede Rasmus Thelander på to scoringer for kampen, mens Allan Sousa stod for to assists og et mål. 

Se et fyldigt sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed
'