Alle mand til Helsingør!
På fredag står sæsonens fjerde kamp for døren, og turen går denne gang til Helsingør. Kampstart er kl. 19.00. Læs her, hvordan du kan støtte AaB fredag aften.
Opbakningen har været helt i top til sæsonens tre første kampe i NordicBet Ligaen. På seneste udebanetur til Østerbro Stadion var der ca. 1.000 AaB-fans med, og på fredag skal vi på besøg hos FC Helsingør.
Navn: Helsingør Stadion
Kapacitet: 4.000 tilskuere
Kapacitet udebaneafsnit: 1.000 ståpladser (+50 siddepladser)
Placering udebaneafsnit: Afsnit I + H. Stemningsskabende fans skal være i sektion I.
Billetpriser:
Voksen: 100 kr.
Studerende og pensionister: 50 kr.
Børn (indtil 16 år): 25 kr.
Køb din billet her: https://shop.fchelsingor.dk/da/kampe/FCHAAB11082023
OBS. FC Helsingør opfordrer alle til at købe billet online. Det er dog muligt at købe billet på stadion, men kun med MobilePay eller kort.
Dørene åbner 1 time før kampstart.
Transport til og fra Helsingør Stadion:
Fælles:
ASC arrangerer endnu engang bustur til og fra Helsingør for både medlemmer og ikke-medlemmer. Deadline for tilmelding er tirsdag 8. august kl. 20.00. Læs mere og bestil turen her.
Der er afgang fra parkeringspladsen bag Complea Tribunen på Aalborg Portland Park kl. 11.30 og forventet hjemkomst på Aalborg Portland Park omkring kl. 01.45.
Kør selv:
Adresse: Gl. Hellebækvej 63-65, 3000 Helsingør
Parkering: Udebanefans henvises til parkeringspladsen ved Helsingør Ungdomsskole på Rasmus Knudsensvej 52, hvorfra der er 500 meters gang gennem skoven til stadion.
Offentlig transport:
Tog: 940R + RE (nærmeste station er Højstrup St.). Herfra ca. fem minutters gang. Yderligere information om togene findes på dsb.dk.
Bus: 342 + 353 (nærmeste stoppested er Helsingør Vandrehjem). Herfra ca. seks minutters gang.
Mad og drikke:
Der vil være mulighed for at købe mad og drikke i udebaneafsnittet.
Tifo, bannere, m.m.
Som udgangspunkt er nedenstående remedier tilladte på Helsingør Stadion. Bemærk, at sikkerhedschefen kan begrænse adgangen for visse remedier, hvis det begrundes i et sikkerhedshensyn.
- Små flag
- Megasize flag (3×3 meter og opefter)
- Trommer, Megafoner
- Bannere – gruppebannere, tribunebannere mv. i 1,5 meters højde
- Creperuller, Balloner, Papirark: A4, A3, A2, A1, A0
- Derudover er ekstra remedier naturlige. Det gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.
Store bannere, rulleflag og større tifoarrangementer kræver en ansøgning til FC Helsingørs sikkerhedschef Lars Newton på ln@fchelsingor.dk eller tlf. 40744296. Dette gælder for både deres egne fans såvel som for udebanefans. Som udgangspunkt forsøger FC Helsingør at imødekomme tifoansøgninger inden for rimelighedens grænser.
Fan-medier:
Pressekoordinator Jesper Teslak-Larsen kan kontaktes på JTL@FCHELSINGOR.DK