AaB bærer andendragten i Helsingør
AaB kan ikke spille i klubdragten mod det hvide og lyseblå stribede hjemmehold fredag aften. Derfor bærer Hele Nordjyllands Hold for første gang den mørkeblå andendragt.
AaB stiller så vidt muligt altid op i den rød-hvide klubdragt, men det kan ikke lade sig gøre fredag aften, hvor Hele Nordjyllands Hold gæster FC Helsingør, der spiller i hvide og lyseblå striber.
Derfor vil AaB for første gang være iført den mørkeblå andendragt fra Macron.
Ligesom klubdragten og håndsrækningsdragten er også andendragten en af del af "Som Ramt af Lynet"-kollektionen, der hylder fan- og stadionsangen, som AaB's fans synger før hver hjemmekamp på Aalborg Portland Park. En tradition fansene indførte i 2019.
På andendragten indgår rød-hvide lyn på bryst, ærmer og shorts, hvilket er en reference til fan- og stadionsangen og giver dragten et mere dynamisk udtryk.
Andentrøjen er ligesom både klubtrøjen og håndsrækningstrøjen skabt i det miljøvenlige, lette og åndbare Eco-Softlock-materiale, der er produceret af 100% genanvendt plastic. Eco-Softlock er certificeret af Global Recycled Standard, den vigtigste internationale standard for bæredygtig produktion af tøj og tekstiler.
Alle trøjerne er skabt i et tæt samarbejde mellem AaB og Macron. Spillertøjet er designet og produceret ved Macrons hovedkontor i Bologna og er i samme høje kvalitet som sædvanlig.
Køb AaB's klubdragt og andendragt på www.aabshoppen.dk.