3F Tribunen er udsolgt

10. april 2023 kl. 12:54 af Rasmus Estrup

Der er netop udsolgt af billetter til AaB's afsnit på 3F Tribunen til kampen mod OB kl. 14.00. 

Det er fortsat muligt at sikre sig billetter til dagens kamp på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park. Her kan man både købe billetter til Vesttribunen og Complea Tribunen eller udebaneafsnittet på 3F Tribunen. 

Tilhængere af OB skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Tags på denne nyhed

Pokalsemifinaler fastlagt

10. april 2023 kl. 10:04 af Brian Andersen

I første omgang gælder det dog for AaB allerede i eftermiddag i 3F Superligaen, hvor OB gæster Aalborg Portland Park.

Programmet for AaB resten af indeværende sæson er dermed som følger:

3F Superligaen, 24. spillerunde – 2. påskedag 10. april kl. 14.00 – AaB-OB

25. runde – Fredag 14. april kl. 19.00 – FC Midtjylland-AaB

26. runde – Fredag 21. april kl. 19.00 – Silkeborg I.F.-AaB

Pokalen, 1. semifinale – Tirsdag 25. april kl. 19.00 – Silkeborg I.F.-AaB

3F Superligaen, 27. runde – Søndag 30. april kl. 14.00 – AaB-Lyngby Boldklub

Pokalen, 2. semifinale – Torsdag 4. maj kl. 17.30 – AaB-Silkeborg I.F.

3F Superligaen, 28. runde – Søndag 7. maj kl. 12.00 – AaB-AC Horsens

29. runde – Fredag 12. maj kl. 19.00 – OB-AaB

Pokalen, eventuel finale – 18. maj

3F Superligaen, 30. runde – Søndag 21. maj kl. 14.00 – AaB-FC Midtjylland

31. runde – 2. pinsedag 29. maj kl. 14.00 – Lyngby Boldklub-AaB

32. runde – Lørdag 3. juni kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Hiljemark om kampen mod OB

10. april 2023 kl. 08:37 af Rasmus Estrup

Hele Nordjyllands Hold står i dag over for OB, når de to hold tørner sammen i 3F Superligaens Kvalifikationsspil kl. 14.00 på Aalborg Portland Park. 

Efter søndagens forberedende træningspas satte Oscar Hiljemark ord på dagens forestående duel. Se hele interviewet i videoen øverst. 

Fanzonen åbner i dag kl. 11.30, og fra kl. 12.30 kan du købe billetter i billethusene på Aalborg Portland Park. Du kan også købe dine billetter på forhånd på www.billet.aabsport.dk. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2023 går ubeskåret til Café Parasollen Aalborg, som efter forårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 45.404 kr.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og OB…

9. april 2023 kl. 15:07 af Brian Andersen

- at den forestående duel er 3F Superligakamp nummer 93 mellem AaB og OB. Statistikken siger 34 sejre til AaB, 31 uafgjorte og 27 nederlag samt en målscore på 133-123 i AaB’s favør.

- at AaB har fået point i de tre seneste 3F Superliga-hjemmekampe mod OB i form af to sejre og en uafgjort. Det er AaB’s bedste præstation hjemme mod OB i 3F Superligaen siden de fem kampe i træk med point i perioden august 2011-november 2013.

- at hvis AaB formår at besejre OB i morgen, vil det være første gang i knap et år, at AaB vinder to Superligakampe i træk. Samtidig vil det være AaB’s første Superligasejr på Aalborg Portland Park siden august 2022.

- at AaB ikke har vundet i de syv seneste 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park, hvor det er blevet til tre uafgjorte og fire nederlag. Hvis det ikke bliver til sejr over OB, vil de otte hjemmekampe i træk uden sejr være en tangering af AaB’s 3F Superliga-klubrekord sat i august 2018-februar 2019.

- at ud af de 92 tidligere 3F Superligakampe mod OB har AaB scoret først i 46 tilfælde, hvilket har resulteret i 31 sejre, ni uafgjorte og seks nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 36 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, 12 uafgjorte og 21 nederlag.

- at OB har tabt sine tre seneste 3F Superliga-udekampe med sammenlagt 2-12.

- at AaB ikke har scoret i sine tre seneste hjemmekampe i 3F Superligaen, dvs. ingen scoring på hjemmebane siden Andreas Poulsens mål mod Silkeborg I.F. i november 2022. Hvis AaB ikke scorer mod OB, vil de fire hjemmekampe i træk uden scoring være en tangering af 3F Superliga-klubrekorden fra maj-august 2010.

- at Jakob Ahlmann mandag med spilletid mod OB kan spille sin officielle kamp nummer 300 for AaB efter debuten i maj 2010. Han har foruden 268 kampe i 3F Superligaen spillet 28 kampe i pokalturneringen, to playoffkampe om europæisk plads samt, som en af de få i truppen, én europæisk kamp.

- at Lucas Andersen og Malthe Højholt med spilletid i morgen kan blive noteret for henholdsvis officiel kamp nummer 150 og 75 for AaB.

- at kampens dommer er Lasse Læbel Graagaard, der blev forfremmet til at dømme i den bedste række i vinterpausen 2022/2023. Kampen mellem AaB og OB bliver hans blot anden 3F Superligakamp.

- at AaB er ubesejret i den bedste række på datoen 10. april, hvor det er blevet til fire sejre og fem uafgjorte. AaB var senest i kamp på datoen 10. april i 2016, hvor Nicolaj Thomsen med to scoringer sørgede for en udesejr på 2-0 over Hobro I.K.

- at med 20 udvisninger i de første 67 indbyrdes 3F Superligaopgør mellem AaB og OB er det nærmest uvirkeligt, at de seneste 25 opgør mellem de to klubber - siden august 2013 – ikke har indeholdt et eneste rødt kort.

- at fra den nuværende AaB-trup har Nicklas Helenius (5 mål), Lucas Andersen (2), Daniel Granli (1), Lars Kramer (1), Rasmus Thelander (1) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod OB.

- at AaB og Arbejdernes Landsbank i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2023 går ubeskåret til Café Parasollen Aalborg, som efter forårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 45.404 kr. Køb i forsalg billet til dysten mod OB her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB TV: Tre seneste hjemmekampe mod OB

9. april 2023 kl. 13:00 af Rasmus Estrup

I morgen er der påskebold på Aalborg Portland Park, når AaB møder OB kl. 14.00. Gør som flere end 8.000 andre AaB-fans og køb billetter til kampen her. 

Inden kampen kan du i videoen øverst få et gensyn med AaB's seks scoringer fra de seneste tre hjemmekampe mod OB, der har givet to sejre og en pointdeling. 

Se blandt andet målene fra 3-2-sejren i april 2021, de to hjørnesparksmål fra 2-0-fredagssejren i september 2021 og Lars Kramers fuldtræffer i det første indbyrdes opgør i denne sæson. 

Fanzonen i morgen åbner kl. 11.30, mens dørene og billethusene til Aalborg Portland Park åbner kl. 12.30. Du kan også købe billetter til kampen i forsalg på www.billet.aabsport.dk. 

AaB og Arbejdernes Landsbank donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2023 går ubeskåret til Café Parasollen – Aalborg, som efter forårets første tre hjemmekampe allerede er sikret en donation på 45.404 kr. 

Tags på denne nyhed
'