Resten af årets Superligakampe fastlagt

1. september 2022 kl. 09:16 af Brian Andersen

AaB’s førstkommende opgave er udekampen på søndag mod FC Midtjylland.

Det samlede program for AaB er som følger:

3F Superligaen, 8. spillerunde – Søndag 4. september kl. 18.00 – FC Midtjylland-AaB

9. runde – Søndag 11. september kl. 14.00 – AaB-Lyngby Boldklub

10. runde – Lørdag 17. september kl. 17.00 – AGF-AaB

11. runde – Fredag 30. september kl. 19.00 – AaB-OB

12. runde – Mandag 10. oktober kl. 19.00 – AC Horsens-AaB

13. runde – Fredag 14. oktober kl. 19.00 – Lyngby Boldklub-AaB

Sydbank Pokalen, tredje runde – 18., 19. eller 20. oktober – ?-AaB

14. runde – Mandag 24. oktober kl. 19.00 – AaB-Viborg F.F.

15. runde – Søndag 30. oktober kl. 18.00 – Brøndby I.F.-AaB

16. runde – Søndag 6. november kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

Evt. Sydbank Pokalen, fjerde runde – 8., 9. eller 10. november – ?-AaB  

3F Superligaen – 17. spillerunde – Søndag 13. november kl. 18.00 – FC Nordsjælland-AaB

18. runde – 17., 18., 19. eller 20. februar 2023 – AaB-AGF

19. runde – 24., 25., 26. eller 27. februar – FC København-AaB

20. runde – 3., 4., 5. eller 6. marts – AaB-FC Midtjylland

21. runde – 10., 11., 12. eller 13. marts – OB-AaB

22. runde – 17., 18., 19. eller 20. marts – AaB-Randers FC

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

AaB bærer klubdragten på søndag

1. september 2022 kl. 08:01 af Rasmus Estrup

Hver gang det er muligt, spiller AaB i den rød-hvide klubdragt. Dette gælder også på søndag på udebane mod FC Midtjylland. 

AaB's klubdragt er ligesom andendragten og træningstøjet/opvarmningstøjet en del af kollektion Nordens Paris, der er skabt i et bæredygtigt materiale.

Trøjen er blevet til efter et tæt samarbejde mellem AaB og Macron og bærer Aalborg Tårnets benkonstruktion i designet. 

Køb AaB’s klubtrøje fra Macron på www.aabshoppen.dk, hvor du selvfølgelig også kan købe klubbens blå andentrøje, som Mathias Ross bærer på billedet.

AaB's håndsrækningstrøje bliver offentliggjort inden for de næste par uger.

Kampstart på søndag er kl. 18.00. Se her, hvordan du kan støtte AaB til kampen. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Første interview med Bakiz

31. august 2022 kl. 23:30 af Rasmus Estrup

23-årige Younes Bakiz er købt til AaB fra Viborg F.F., og den offensive spiller har indgået en fireårig aftale med Hele Nordjyllands Hold. 

I dette interview til AaB TV fortæller Younes Bakiz om bevæggrundene for skiftet til AaB, forventninger til at spille med Vesttribunen i rykken, de kommende år i AaB og hvordan det bliver at begynde træningen på Hornevej allrede i morgen. 

Tags på denne nyhed

AaB køber Younes Bakiz

31. august 2022 kl. 22:45 af Brian Andersen

23-årige Younes Bakiz, der dækker de fleste offensive positioner på banen, har underskrevet en aftale indtil 30. juni 2026.

Younes Bakiz fik sit gennembrud som seniorspiller i FC Roskilde, og den positive udvikling er i de seneste par sæsoner fortsat i Viborg F.F., hvor han især i den forgangne sæson var en profil hos viborgenserne.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi har i et stykke tid haft udset os Younes Bakiz som en mulig forstærkning af vores trup, og vi er glade for, at tingene har kunnet lykkes her i slutningen af transfervinduet.

- Younes er en teknisk dygtig og fremadrettet spiller, der ligeledes bidrager med hårdt arbejde, når vi ikke er i boldbesiddelse, og så er han som person meget målrettet i sin tilgang, siger Inge André Olsen.

Younes Bakiz ser frem til at vise sine evner i AaB-trøjen:

- Jeg er utrolig lettet og rigtig glad for at være i Aalborg.

- Nu har jeg mødt AaB et par gange i Superligaen, og man er altid kommet op til et stadion, der koger her i Nordjylland. Det har jeg prøvet som udehold, og det glæder jeg mig rigtig meget til at prøve som hjemmehold. Det er faktisk en af de store grunde. Og så fordi AaB er en stor klub i Danmark med stolte traditioner. Det glæder jeg mig til at være en del af, fortæller Younes Bakiz og uddyber:

- Jeg fornemmer, at mange i Aalborg og Nordjylland har en mening om AaB, og mange støtter holdet, og jeg glæder mig til at løfte tingene sammen. Jeg er en spiller, der vil gøre alt for at vinde, og det skal lyse ud af os, og det glæder jeg mig rigtig meget til at bidrage med, lyder det fra AaB’s nye nummer 23.

Younes Bakiz træner for første gang med sine nye holdkammerater i morgen.

Tags på denne nyhed

AaB sælger Kusk

31. august 2022 kl. 22:20 af Brian Andersen

30-årige Kasper Kusk vendte i januar 2018 tilbage til AaB efter ophold hos FC København og hollandske FC Twente, hvortil AaB solgte offensivspilleren i juli 2014.

Kasper Kusk ankom til AaB som 14-årig fra partnerklubben Gug Boldklub.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi ved alle, hvad Kasper indeholder som fodboldspiller, og når han toppræsterer, så har han nogle offensive spidskompetencer som få andre i 3F Superligaen kan matche.

- Kasper har samlet set ydet et kæmpe bidrag til AaB’s historie, men vi må også erkende, at han i de seneste år og under flere forskellige cheftrænere i vores klub har haft vanskeligt ved at opnå kontinuerlig spilletid, hvorfor et skifte giver mening for alle parter, siger Inge André Olsen.

- For de fleste vil Kasper nok altid blive husket som AaB’er, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover – fraset selvfølgelig kampene mod os, lyder det fra Inge André Olsen.

Kasper Kusks højdepunkt i AaB var den historiske The Double i sæsonen 2013/2014.

- At forlade AaB efter så mange år er vemodigt, og jeg kommer da helt sikkert til at savne fans, holdkammerater og livet på Hornevej (AaB’s træningsanlæg, red.), erklærer Kasper Kusk.

- AaB har givet mig meget, og der er mange i klubben, som jeg skylder en stor tak, men i fodbold går tingene hurtigt, og nu er der opstået en god mulighed, som jeg har valgt at forfølge, slutter Kasper Kusk.

Kasper Kusk opnåede 252 officielle kampe og 60 scoringer for AaB.

Tags på denne nyhed
'