Reaktioner fra Ceres Park
Reaktioner efter lørdagsnederlaget i Aarhus.
Kristoffer Pallesen (bold.dk/TV3 Sport)
Kristoffer Pallesen (bold.dk/TV3 Sport)
Dermed fik Erik Hamrén ikke i første omgang et vellykket comeback som cheftræner for Hele Nordjyllands Hold.
I forhold til hjemmekampen for seks dage siden mod Lyngby Boldklub havde AaB to ændringer i startformationen, hvor Malthe Højholt og Younes Bakiz afløste Pedro Ferreira og Milan Makaric.
Fra første minut var AGF det mest aggressive hold på grønsværen, og kun en stærk fodparade fra AaB-keeper Josip Posavec forhindrede i det sjette minut Mikael Anderson i at komme på måltavlen.
Kampen igennem fik AaB ikke meget sat sammen offensivt, men der var tilløb til en god mulighed, da Younes Bakiz efter 17 minutter fandt Lucas Andersen, men en sjældent set mislykket boldberøring fra anføreren gjorde, at chancen forduftede.
Efter 25 minutter leverede Josip Posavec endnu en god redning, da han viftede et langskud fra Kevin Yakob forbi stolpen.
AaB var under pres, men pludselig opstod der en mulighed den modsatte vej, men Allan Sousas afslutning var for tandløs og gav ikke AGF-målmand Jesper Hansen problemer.
De første 45 minutter forblev målløse efter en første halvleg, hvor AaB savnede tempo og præcision i den offensive del og fik vundet for få dueller på midtbanen, hvorimod den forsvarsmæssige del var godkendt.
Der gik imidlertid ikke længe af anden halvleg, før aarhusianerne bragte sig i front efter en retur fra Josip Posavec, så Patrick Mortensen få øjeblikke senere kunne score fra tæt hold.
Passiviteten var herfra stor hos AaB’erne, og samme Patrick Mortensen headede knap midtvejs i halvlegen også AGF på 2-0.
3-0 blev det efter 72 minutter ved Kevin Yakob, og i anden halvleg var reelt det eneste opløftende moment, da netop indskiftede Jeppe Pedersen efter en god tæmning og afslutning fik reduceret til 3-1.
Tættere på kom AaB ikke, hvorimod den forhenværende AaB’er Sebastian Grønning seks minutter før tid sendte et stort tilbud forbi målrammen.
Næste opgave for AaB er hjemme på Aalborg Portland Park mod OB fredag 30. september. Køb i forsalg billet her.
Matchfacts – 3F Superligaen, 10. spillerunde
AGF-AaB 3-1 (0-0)
52. min 1-0 Patrick Mortensen, 64. min 2-0 Patrick Mortensen, 72. min 3-0 Kevin Yakob, 76. min 3-1 Jeppe Pedersen.
Advarsel AGF: Nicolai Poulsen (74).
Advarsel AaB: Louka Prip (20).
16.233 tilskuere på Ceres Park.
AGF (3-5-2): Jesper Hansen, Thomas Kristensen, Frederik Tingager, Yann Aurel Bisseck, Anthony D’Alberto (68: Tobias Mølgaard), Kevin Yakob (75: Frederik Brandhof), Nicolai Poulsen, Mikael Anderson, Eric Kahl (68: Gift Links), Patrick Mortensen (85: Jelle Duin), Sigurd Haugen (75: Sebastian Grønning).
AaB (4-3-3): Josip Posavec, Kilian Ludewig, Kristoffer Pallesen, Lars Kramer, Andreas Poulsen (65: Jakob Ahlmann), Malthe Højholt, Iver Fossum, Louka Prip, Allan Sousa, Lucas Andersen (65: Oliver Ross), Younes Bakiz (75: Jeppe Pedersen).
Dommer: Aydin Uslu.
I dag kl. 17.00 gæster AaB Ceres Park og AGF, og inden kampen kan du i denne video få et gensyn med sidste sæsons AaB-sejr over dagens modstander.
I august 2021 vandt AaB nemlig 2-0 på Aalborg Portland Park efter scoringer af Iver Fossum og Mathias Ross.
Har du ikke mulighed for at støtte Hele Nordjyllands Hold på Ceres Park, kan opgøret følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 16.30.
Erik Hamrén gør dermed comeback som cheftræner for AaB mod samme modstander og på samme bane, hvor han 14. marts 2004 fik sin debut i spidsen for AaB med en 1-0 sejr efter en scoring af Martin Ericsson.
Efter fredagens træningspas har Erik Hamrén udtaget følgende 20 navne:
1 Josip Posavec, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Lars Kramer, 7 Allan Sousa, 8 Iver Fossum, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 22 Theo Sander, 23 Younes Bakiz, 25 Andreas Poulsen, 28 Jeppe Pedersen, 30 Fisnik Isaki, 31 Anders Noshe, 32 Kilian Ludewig, 34 Sebastian Otoa, 36 Sebastian Stahlfest og 38 Oliver Ross.
Erik Hamrén har fritaget Milan Makaric af familiære årsager i Serbien, mens Pedro Ferreira, Daniel Granli og Kasper Høgh er ukampdygtige.
Nytilkomne Yahya Nadrani er ligeledes fravalgt, fordi han har brug for flere træningsdage i AaB end de foreløbige to af slagsen, før han er aktuel til kamp.
Der er kickoff kl. 17.00 på Ceres Park i Aarhus. Kampen kan ligeledes følges på TV3 Sport fra kl. 16.30 og i Liga på P4.
AaB vil i opgøret bære sørgebind for at ære tidligere spiller, assistenttræner, cheftræner og scout Per Westergaard, der for nylig gik bort.
- at statistikken i de tidligere 90 indbyrdes kampe i 3F Superligaen siger 39 sejre til AaB, 21 uafgjorte og 30 nederlag samt en målscore på 138-127 i AaB’s favør.
- at i de otte seneste besøg på Ceres Park i Aarhus er det kun blevet til point for AaB i tre af kampene i form af en sejr og to uafgjorte. I seks af de otte kampe har AaB endda ikke formået at score, hvorimod det kun er lykkedes for AaB at holde AGF fra at score i én af kampene.
- at AaB nærmest har en perfekt præstation i lørdagskampe mod AGF i Aarhus. Fem ud af de seks tidligere lørdagsopgør i 3F Superligaen i Aarhus er endt med sejr til AaB, endda med overbevisende og målrige sejre på 3-2, 5-2, 2-0, 4-2 og 3-0, hvorimod den sidste lørdagskamp endte helt uden scoringer.
- at ud af de 90 tidligere 3F Superligakampe mod AGF har AaB scoret først i 36 tilfælde, hvilket har resulteret i 30 sejre, tre uafgjorte og kun tre nederlag. Omvendt har AGF scoret kampens første mål i 48 tilfælde, hvilket har givet AaB ni sejre, 12 uafgjorte og 27 nederlag.
- at AaB kun har scoret først i to af de ni spillede kampe i indeværende sæson af 3F Superligaen, men at begge kampe til gengæld er endt med sejr til AaB. Omvendt skal AaB helst undgå at komme bagud, idet det kun i én kamp ud af fem er lykkedes AaB at vende 0-1 til point.
- at AaB’s otte scoringer i indeværende sæson er for halvdelens vedkommende faldet i kampens sidste kvarter. Omvendt har AaB stort set formået at holde modstanderen fra at score i kampens første halve time, da ti af de 11 scoringer scoret mod AaB er faldet i kampens sidste time.
- at AaB senest var i aktion på datoen 17. september, da det i 2021 blev 2-0 hjemme på Aalborg Portland Park mod OB efter scoringer af Rasmus Thelander og Anders Hagelskjær.
- at dommer Aydin Uslu i morgen dømmer sin femte kamp i 3F Superligaen med deltagelse af AaB, hvor de fire tidligere alle har givet point til AaB (2V-2U-0T).
- at fra den nuværende AaB-trup har Iver Fossum (2 mål), Lucas Andersen (2) og Kristoffer Pallesen (1) har tidligere været på måltavlen for AaB.
- at Erik Hamrén, der lørdag gør comeback som cheftræner for AaB, også stod i spidsen, da AaB for nøjagtig 17 år siden – 17. september 2005 – gæstede netop Aarhus og AGF; dengang sluttede det 4-2 til AaB efter scoringer af Martin Ericsson, Ole Tobiasen, Simon Bræmer og Thomas Augustinussen.
(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).