AaB skriver kontrakt med midterforsvarer

14. september 2022 kl. 15:15 af Brian Andersen

25-årige Yahya Nadrani er født i franske Saint-Étienne, og det var også i den lokale traditionsklub AS Saint-Étienne, at Yahya Nadrani spillede hele sin ungdom og således fik sin fodboldopdragelse.

Som seniorspiller opnåede Yahya Nadrani 26 kampe for AS Saint-Étienne B, inden han i 2019 skiftede til belgisk fodbold.

Hos RFC Seraing blev det til i alt 70 officielle kampe for klubbens bedste mandskab, og blandt andet bar han anførerbindet i tre af de afsluttende opgør i sidste sæson.   

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Det er velkendt, at vi efter Mathias Ross’ transfer til Galatasaray har haft et akut behov for at tilknytte en midterforsvarer til truppen, og med Yahya Nadrani får vi en kvalitetsspiller ind.

- Både Kristoffer Pallesen og unge Sebastian Otoa gjorde det glimrende mod Lyngby, men nu får vi tilgang af en erfaren midterforsvarer, som samtidig kan dække backpositionerne, hvis behovet skulle opstå, siger Inge André Olsen.

- Yahya Nadrani er lynhurtig og særdeles duelstærk, og han afviste at forlænge aftalen med Seraing, da han gerne ville prøve sig af et andet sted. Han havde andre muligheder i den bedste liga i Belgien, men vi er glade for, at han i stedet har valgt at tilslutte sig vores projekt, lyder det fra Inge André Olsen.

Yayhya Nadrani er spændt på sin nye udfordring:

- Jeg glæder mig til at opleve og spille i en ny klub og et nyt land. Mit ønske denne sommer har været at tage næste skridt i min karriere og prøve noget nyt, og jeg er glad for, at fodboldverdenen har bragt mig hertil.

- For at være ærlig kender jeg ikke meget til Danmark på forhånd, men jeg har talt med flere, der har spillet i de nordiske lande, og jeg har set nogle af AaB’s kampe. Der kunne jeg også se, hvordan stadion ser ud, når det er fyldt med tilskuere, og jeg kan ikke vente med at træde ind på banen, tilføjer Yahya Nadrani.

- Nu vil jeg bare gerne i gang med det samme, gøre mit bedste til træning og vise, hvad jeg kan, så jeg snarest muligt kan hjælpe holdet på banen og være med til at glæde fansene, slutter Yahya Nadrani.

Yahya Nadrani, der qua sine forældres herkomst har både fransk og marokkansk pas, får trøje nummer 16 i AaB og træner første gang med sine nye holdkammerater torsdag formiddag.

Tags på denne nyhed

AaB iført håndsrækningsdragten i Aarhus

14. september 2022 kl. 13:55 af Rasmus Estrup

Når AaB lørdag kl. 17.00 gæster AGF på Ceres Park, vil AaB-spillerne være iklædt den nye mintfarvede håndsrækningstrøje, som du kan købe her. 

AaB spiller så vidt muligt ellers altid i sin rød-hvide klubdragt, men når det ikke er muligt - som eksempelvis på udebane mod AGF - anvendes enten den blå andendragt eller håndsrækningsdragten. 

Gennem salget af håndsrækningstrøjen støtter AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron foreningen BHOV - Forældre for børn med særlige behov i Aalborg kommune. For hvert solgt trøje donerer AaB, Arbejdernes Landsbank og Macron således 100 kr. til BHOV gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning. 

På aabshoppen.dk kan du købe alle AaB's spillertrøjer. 

AaB TV: Årets Frivilligpris - Niels Sørensen

14. september 2022 kl. 09:10 af Rasmus Estrup

I søndags var flere end 3.000 medlemmer af AaB's partnerklubber inviteret på Aalborg Portland Park til Partnerklubbernes Dag. 

I pausen af kampen mellem AaB og Lyngby Boldklub skulle der uddeles to priser, heriblandt Årets Frivilligpris 2022. Hver klub havde mulighed for at indstille en kandidat, og i et stærkt ansøgerfelt valgte en jury, at Årets Frivilligpris skulle gå til Niels Sørensen, der er formand i Skovsgaard Boldklub. 

Se et interview med Niels Sørensen i indslaget øverst. 

Tags på denne nyhed

Pokalkamp i Vanløse spilles 18. oktober

14. september 2022 kl. 07:59 af Rasmus Estrup

I sidste uge blev der trukket lod til Pokalens tredje runde, hvor AaB trak 3. divisionsklubben Vanløse I.F., og nu er kampen fastsat til tirsdag 18. oktober kl. 18.00 på Vanløse Idrætspark. 

Inden pokalkampen venter der AaB fire kampe i 3F Superligaen. De første spilles på lørdag på udebane mod AGF, og efter landskampsperioden spiller AaB hjemme fredag 30. september mod OB, hvorefter der følger to udekampe mod henholdsvis AC Horsens mandag 10. oktober og Lyngby Boldklub fredag 14. oktober. 

Den samlede lodtrækning for trejde runde af Pokalen ser således ud:

AB-AGF
BSF-FC Nordsjælland
Brabrand I.F.-Vejle Boldklub
FA 2000-FC Midtjylland
FC Roskilde-Fremad Amager
HB Køge-SønderjyskE
Hobro I.K.-FC København
Hørsholm-Usserød I.K.-AC Horsens
Ishøj I.F.-Viborg F.F.
Næsby Boldklub-Nykøbing FC
Næstved I.F.-Silkeborg I.F.
Sædding/Guldager I.F.-Middelfart Boldklub
Thisted FC-FC Helsingør
Vanløse I.F.-AaB
Vendsyssel F.F.-Randers FC
Aarhus Fremad-Brøndby I.F.

Tags på denne nyhed

Alle mand til Aarhus!

13. september 2022 kl. 15:15 af Rasmus Estrup

Navn: Ceres Park 
Kapacitet: 19.500 
Kapacitet udebaneafsnit: 1.300 
Placering udebaneafsnit: Super1Rent Tribunen 
Afsnit: D5 og D6 
Dørene åbner: kl. 15.00 

Billetter til halv pris
Bravida har i forbindelse med deres 100-års jubilæum købt halvpart i samtlige billetter som udbydes til kampen med håbet om at skabe en kæmpe fodboldfest på et forhåbentligt udsolgt Ceres Park. 

Priser   
Voksen: 55,- 
Børn (U18): 45,-  
Senior (65+): 55,- 
Studerende: 45,- 

Køb billet på https://shop.agf.dk/kampe/agfaab 

Transport til og fra Ceres Park 

Fælles: 
AaB Support Club arrangerer bustur til kampen. Læs mere og bestil her.  

Vesttribunen arrangerer togtur til kampen. Læs mere her 

Udeholdets fanbusser kan parkere lige ude foran udebaneafsnittet - På Marselisborg Grønnevej. 

Husk at ankomst skal ske via Kongevejen. 

Kør selv: 
Benytter du offentlig transport, kan du finde din direkte rute til stadion med Rejseplanen. 

Kommer du i bil, skal du være opmærksom på, at det kun er tilladt at parkere på de afmærkede P-pladser ved Ceres Park samt på Kongevejen, hvor der er skråparkering, og ved Jysk Væddeløbsbane. På de øvrige veje omkring Ceres Park er der standsnings-forbudszone gældende for både vejbane og i rabat, hvorfor parkering her kan udløse en P-bøde. Der opfordres til, at man følger anvisningerne på skiltene i området.  

Priser i boderne: 
0,5 fadøl for 50,- 
0,75 fadøl for 70,- 
6 x 0,75 fadøl for 350,- 
Sodavand: 30,-  
Kildevand: 25,- 
Kaffe: 25,- 
Stadionplatte: 50,- 
Fransk Hotdog: 30,- 
GF-Menu: Stadionplatte og 0,75 fadøl for 100,- 

Vi ses i Aarhus til den jyske klassiker. Tak for støtten til AaB på udebane!

Tags på denne nyhed
'