Lyngby Boldklub arrangerer Oktoberfest for AaB's fans, inden fredagskampen i Lyngby. Læs mere om, hvordan du kan støtte AaB her.
Navn: Lyngby Stadion
Kapacitet: 10.100
Kapacitet udebaneafsnit: 500
Placering udebaneafsnit: Ståpladser Syd
Lyngby Boldklub arrangerer Oktoberfest for AaB-fans før kampen. Festen foregår på Lyngby Stadion i AaB's udebaneafsnit, hvor der kun vil være adgang med udebanebilletter. Læs mere her.
Programmet for Oktoberfest i AaB-afsnittet:
17:00 - Ølteltet åbner, DJ'en tænder musikken og fadølshanerne er i gang
18:30 - Den gode stemning tages med på tribunerne
19:00 - Kick-off
Du køber din billet enten online eller på Lyngby Stadion ved billetsalget nær indgangen til udebaneafsnittet. Bemærk at du sparer penge på at købe billetterne i forsalg på nettet. Billetter kan købes på https://billet.lyngby-boldklub.dk/kampe/LBK-AAB
Du behøver ikke at printe din billet ud, hvis du har din billet på smartphone, da den her kan scannes derpå. Husk blot at have strøm på telefonen – og en skærm, der er intakt. Det er den enkelte tilskuers eget ansvar, at billetten kan scannes.
Indgang til stadion er via Indgang 9 – Syd. Dørene til stadion samt billetsalget på stadion åbner som udgangspunkt minimum 1 time før kick-off. Bemærk venligst at Lyngby Stadion er kontantløst, så man kan betale med MobilePay eller dankort.
Billetpriser i forsalg (priser på stadion i parentes):
Børn u/14 år: 90,- (120,-)
Studerende: 90,- (120,-)
Pensionist: 90,- (120,-)
Voksen: 120,- (150,-)
Køb din billet her.
Brolægning Sjælland-Tribunen er overdækket både ved sidde- og ståpladser.
Jensen-Tribunen er ikke overdækket.
Ønsker du en handicapplads til opgøret, kan du kontakte ansvarlige ved Lyngby Boldklub på mso@lyngby-boldklub.dk
Transport til og fra Lyngby
Fælles:
ASC arrangerer bustur til kamppen. Det er muligt at tilmelde sig som både medlem og ikke-medlem. Deadline for tilmelding til turen er på torsdag kl. 20.00. Tilmeld dig på: https://aabsupportclub.dk/produkt/lyngby-aab-14-oktober/
På egen hånd:
Adresse: Lundtoftevej 53, 2800 Kongens Lyngby
Bil:
Lige meget om man kommer nord eller syd fra, bør man dreje fra Helsingørmotorvejen ved afkørsel 16, (Lyngby C). Følg dernæst Klampenborgvej mod Lyngby Centrum i ca. 1 kilometer og drej i lyskrydset til højre ad Sorgenfrigårdsvej. Følg Sorgenfrigårdsvej indtil det første lyskryds og drej her til højre ad Lundtoftevej. Derefter har man Lyngby Stadion på venstre hånd.
Parkerings-mulighederne ved stadion er ofte begrænset, hvorfor publikum opfordres til også at benytte parkeringen ved DTU, et lille stykke længere henne ad Lundtoftevej.
Offentlig transport:
Tog:
Fra Lyngby Station
S-Togs linje B og E standser ved Lyngby Station. Herfra kan man tage bus til stadion (se forneden)
Det er også muligt at gå fra Lyngby Station - det tager cirka 25-30 minutter.
Fra Lyngby Lokalstation
Det er også muligt at benytte Nærumbanen (Jægersborg-Nærum), der stopper ved Lyngby Lokalstation. Derfra er der cirka 500m til stadion og alternativt kan bus 353 benyttes.
Bus
Bus 300S (mod Ishøj eller Nærum) og bus 353 (mod Lyngby st. eller Helsingør st.) stopper ved stoppestedet “Lyngby Svømmehal”, der ligger lige ved indkørslen til Lyngby Stadion.
Bus 182 og 183 kan også benyttes – begge busser betjener stoppestedet “Sorgenfrigårdsvej/Nørregade”, der ligger tæt på stadion.
Udbud og priser på mad og drikkevarer
Udbud og priser på mad og drikkevarer er det samme som på hjemmeholdets afsnit på Lyngby Stadion.
Stadionplatte, Lyngby-Pølse med 2 brød: 50 kr.
Fadøl, 0,4 liter: 50 kr.
Fadøl, 5 x 0,4 liter: 160 kr.
Sodavand: 0,4 liter: 30 kr.
Kildevand, 0,5 liter: 30 kr.
Der udbydes endvidere et alternativ til stadionplatten.
Tifo og flag-muligheder
En liste over mulige materialer, som ikke behøver forhåndsgodkendelse er:
Små flag
Megasize (3×3 meter)
Trommer
Megafoner
Bannere – gruppebannere, tribune-bannere mv. i 1,5 meters højde
Creperuller
Konfetti
Derudover er ekstra remedier naturlige. Dette gælder strips, gaffatape, malertape, ekstra batterier mv.
AaB takker alle for støtten til Hele Nordjyllands Hold på udebane.