Thelander i AaB til 2026

18. november 2022 kl. 15:00 af Brian Andersen

Rasmus Thelander lavede i sommer en treårig aftale med Ferencvaros TC, men det har været en stort ønske for Rasmus Thelander og familien at returnere til Nordjylland allerede nu, hvilket den ungarnske storklub venligt har efterkommet. Thelander opnåede syv officielle kampe for Budapest-klubben.

De forudgående tre sæsoner tørnede Rasmus Thelander ud som forsvarsgeneral for et AaB, som han fire år forinden var blevet solgt fra til græske Panathinaikos FC.

I mellemtiden repræsenterede Rasmus Thelander også FC Zürich i Schweiz og hollandske Vitesse Arnhem. AaB hentede i sommeren 2012 Rasmus Thelander hos AB i Gladsaxe.

I AaB huskes Rasmus Thelander udover sit kontante forsvarsspil også for pokalfinalen i 2014 mod FC København og sine to hovedstødsmål, der var med til at sikre AaB The Double.

AaB’s administrerende direktør og fungerende sportschef Thomas Bælum udtaler:

- Som tidligere meldt ud så havde vi gerne forlænget samarbejdet med Rasmus allerede i foråret, men vi havde også forståelse for hans ønske om et nyt udlandseventyr.

- I vores bestræbelser på at forstærke forsvarskæden har Thelander alligevel været vores førsteprioritet, og vi fik hurtigt en stærk indikation fra Rasmus om, at han også ønskede at komme hjem til AaB og Aalborg allerede nu, selvom han udover at blive i Ferencvaros havde flere særdeles attraktive muligheder i Skandinavien at vælge imellem, fortæller Thomas Bælum.

- Med Rasmus får vi en kulturbærer og et fyrtårn, og han kommer med erfaring og ved, hvad der kræves for at vinde fodboldkampe, og vi glæder os over allerede nu at have ham på plads i vores trup før et vigtigt forår, fastslår Thomas Bælum.

31-årige Rasmus Thelander glæder sig over at være tilbage i AaB.

- Jeg vil gerne takke Ferencvaros for at have udvist forståelse for, at min familie og jeg har haft et stort ønske om at vende hjem til Danmark.

- Det er rigtigt, at der har været flere spændende muligheder, men jeg har ikke været et øjeblik i tvivl om, at jeg ville hjem til AaB, hvis det kunne lade sig gøre, og det er fantastisk, at det allerede nu er faldet på plads, siger Rasmus Thelander.

- Jeg er indstillet på og glad for, at det er i AaB, at jeg skal slutte min karriere, og nu venter der i første omgang en masse hårdt arbejde inden et forår med 15 meget vigtige kampe, hvor vi skal jagte hver en sejr og hvert et point, og hvor vi i en Superliga med udelukkende gode hold ikke kan tage noget for givet, understreger Rasmus Thelander.

- Vi skal være ydmyge, men samtidig gå til angreb på den øjeblikkelige situation, og jeg har en stor tro på, at vi med den rigtige tilgang kan få vendt tingene til vores fordel, lyder det fra Rasmus Thelander.

Rasmus Thelander, der i AaB-trøjen er noteret for 157 officielle kampe og ti scoringer, har skrevet under på en aftale gældende til 30. juni 2026.

Tags på denne nyhed

Black Week begynder i morgen for medlemmer

18. november 2022 kl. 11:30 af Rasmus Estrup

På mandag kl. 8.00 skydes Black Week i gang på AaB Shoppen, men allerede i morgen kl. 8.00 får medlemmer af AaB Shoppen+ adgang til de gode tilbud på AaB Shoppen. Bliv gratis medlem her. 

Du kan blandt andet spare op til 75 procent på noget af sidste sæsons rejsetøj, træningstøj og indløbstøj fra Macron. 

Derudover er der også store rabatter at hente på hele 1885-kollektionen. 

Alle tilbud gælder, så længe lager haves. 

Tilbuddene gælder for medlemmer af AaB Shoppen+ fra lørdag morgen kl. 8.00 og frem til mandag morgen kl. 8.00, hvor tilbuddene bliver tilgængelige for alle. 

Black Week er opvarmning til årets helt store Black Friday-tilbud, som medlemmer af AaB Shoppen+ får adgang til torsdag 24. november kl. 19.59. 

Bliv medlem af AaB Shoppen+ her. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i november

18. november 2022 kl. 08:33 af Rasmus Estrup

Andreas Poulsens 1-0-scoring mod Silkeborg I.F. var både månedens første og bedste AaB-træffer i november. Det har fansene besluttet gennem en afstemning, hvor 71 procent af stemmerne gik til Andreas Poulsens første AaB-træffer. 

Andenpladsen gik til Louka Prips 2-0-scoring mod Middelfart Boldklub, mens Allan Sousas 1-0-scoring i samme kamp kom på tredjepladsen. 

AaB takker alle der deltog i afstemningen og dermed også lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte klubtrøje. Vinderen af lodtrækningen blev Amalie, som kontaktes på mail af AaB. 

Gense målet i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

Safe House - Aalborg modtager 122.926 kr.

17. november 2022 kl. 10:30 af Rasmus Estrup

AaB og hovedpartner Arbejdernes Landsbank donerer to kr. pr. fremmødt tilskuer til AaB’s 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park til et godt formål i region Nordjylland. Det sker gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning.

I efteråret 2022 var Safe House - Aalborg modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning, og med 61.463 tilskuere til AaB’s syv 3F Superligahjemmekampe i løbet af efteråret, betyder det, at Safe House modtager en donation på 122.926 kr. Det er den tredjestørste donation gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning siden oprettelsen i 2015.

Fra 2015 gav AaB én krone pr. fremmødt tilskuer, og i 2017 blev beløbet fordoblet, da Spar Nord Fonden gik ind og støttede håndsrækningen med yderligere én krone pr. tilskuer. Arbejdernes Landsbank har som hovedpartner overtaget Spar Nord Fondens rolle i Hele Nordjyllands Håndsrækning fra begyndelsen af denne sæson.

I alt er der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet uddelt 1.481.062 kr.

Safe House - Aalborg, der er efterårets modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning en ny, frivillig forening, der åbnede deres lokale for enden af Jomfru Ane Gade i maj i år med det formål at øge trygheden for alle, der færdes i det aalborgensiske natteliv.  

Dette sker ved, at Safe House hver weekend har faste folk, der i nattetimerne sidder klar til at tage imod alle dem, der kigger ind og har brug for hjælp, samt ved at have frivillige til at patruljere rundt omkring havnen i Aalborg natten igennem. Se AaB TV’s indslag om Safe House her.

Safe House - Aalborg vil få overrakt en check på 122.926 kr. i pausen af AaB’s næste hjemmekamp, der spilles fredag 17. februar kl. 19.00 mod AGF.

Inden forårspremieren mod AGF skal der findes en ny modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2023. Du kan ansøge om at blive modtager her. 

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning: 
BHOV - velgørenhedstrøje 2022 - Endnu ikke afsluttet (100 kr. pr. solgt trøje)
Safe House - Aalborg - efterår 2022 - 122.925 kr. (2 kr. pr. tilskuer)  
CarpeDiem - forår 2022 - 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Idræt for Sindet Hjørring - velgørenhedstrøje 2021 – 42.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)  
FrivilligAalborg- 2020 og 2021 - 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsysselvelgørenhedstrøje 202040.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Gestus Nordvelgørenhedstrøje 201941.400 (100 kr. pr. solgt trøje) 
Barnets BlåHus i Vesthimmerlandefterår 2019112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Skyggebørnforår 201983.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
AaB Support Club og AaB TIFO KAOSvelgørenhedstrøje 2018 - 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
Ønskelandefterår 2018108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer) 
Foreningen Grønlandske Børnforår 201885.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Børn i sorgSorggrupperne i Aarsefterår 2017109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer) 
Veteran Oasenvelgørenhedstrøje 201790.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje) 
KildehusetFountainhouseforår 201731.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Broen Aalborgefterår 201669.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
Hjerterummet og Cykel20forår 201657.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 
The BackToLife Projectefterår201566.410 kr.(1 kr. pr. tilskuer) 
HeadspaceAalborgforår 201554.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer) 

Pr. 17. november 2022 er der gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning blevet uddelt 1.481.062 kr.

Tags på denne nyhed

AaB Shoppen er åben fra kl. 14.00-17.30 i dag

16. november 2022 kl. 09:42 af Rasmus Estrup

I dag fra kl. 14.00 til 17.30 kan du kigge forbi AaB Fanshop. Frem mod jul vil AaB Fanshop i foyeren på Aalborg Portland Park nemlig være åben hver onsdag fra kl. 14.00 til 17.30, så der er rig mulighed for at købe de perfekte AaB-julegaver. 

Det er naturligvis også muligt at prøve alt fra spillertøj til julesweatere, så man er sikker på at komme hjem med de rigtige størrelser eller få de rigtige størrelser skrevet på juleønskesedlen. 

Sidste åbningsdag i AaB Fanshop i 2022 er onsdag 21. december.

Du kan også altid handle online på www.aabshoppen.dk.

Tags på denne nyhed
'