
Kom til julehygge 1. december hos Arbejdernes Landsbank
AaB og Arbejdernes Landsbank inviterer til julehygge torsdag 1. december fra kl. 16.00 til 18.00, hvor du kan møde AaB-spillere og få æbleskiver og gløgg.
Om en uge går vi ind i december, og du kan skyde julemåneden bedst muligt i gang med et hyggeligt julearrangement i Arbejdernes Landsbanks filial i Vingårdsgade i Aalborg torsdag 1. december fra kl. 16.00 til 18.00.
Her inviterer AaB og klubbens hovedpartner Arbejdernes Landsbank til julehygge med flere AaB-spillere.
Der serveres æbleskiver og gløgg for alle, og de 100 første børn, som kommer sammen med en voksen, får en gratis chokoladejulekalender.
De fremmødte AaB-spillere vil naturligvis også skrive autografer til alle interesserede, som også får mulighed for at hilse på AaB's maskot Theodor og deltage i en konkurrence om billetter til årets første hjemmekamp i 2023 mod AGF.
Vi glæder os til at se jer hos Arbejdernes Landsbank, Vingårdsgade 9, 9000 Aalborg torsdag 1. december fra kl. 16.00 til 18.00.