Reserveholdskamp mod Hobro I.K. kl. 12.30

21. marts 2022 kl. 09:42 af Rasmus Estrup

AaB spiller i dag årets første Reserveligakamp på udebane mod Hobro I.K. kl. 12.30. 

Assistenttræner Oscar Hiljemark og den øvrige trænerstab har følgende spillere med til kampen: 

14 Malthe Højholt, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 26 Rasmus Thelander, 31 Anders Noshe, 32 Casper Gedsted samt AaB Akademispillerne Daniel Veiby Held, Kasper Davidsen, Mathias Vægter, Oscar Meedom, Christoffer Ravn, Emil Nymann, Sebastian Otoa, Noah Holmstrøm, Magnus Koch, Sulejman El-Hajj og Nicolai Schmidt. 

Opgøret livestreames på nordjyske.dk.

Tags på denne nyhed

U/17 er ude af pokalen efter straffesparkskonkurrence

21. marts 2022 kl. 09:02 af Rasmus Estrup

AaB's U/17-mandskab spillede lørdag pokalkamp på udebane mod Randers Freja FC, og det blev en tæt affære, der desværre endte med et nordjysk nederlag på 10-9 efter straffesparkskonkurrence. 

Selvom AaB i flere perioder fastholdt spillet på Randers Freja FC's banehalvdel, var det Randers-mandskabet, der kunne bringe sig foran, da et frispark ramte muren og returbolden blev sparket i nettet. 

AaB's Benjamin Ahstar udlignede herefter til 1-1 på en stikning, men hjemmeholdet kunne igen bringe sig foran på et indlæg til bagerste stolpe. 

Med et godt, gennemspillet angreb udlignede Magnus Velling Pedersen til 2-2, der blev resultatet af den ordinære kamp. 

Pokalkampen skulle derfor afgøres i en straffesparkskonkurrence. Her nåede alle markspillere at sparke, inden afgørelsen faldt, og det endte med en Randers-sejr på 10-9. 

- Det er en meget irriterende afslutning på kampen, at vi ryger ud efter en straffesparkskonkurrence, hvor vi undervejs også selv havde muligheden for at afgøre det, siger U/17 Ligatræner Theis Larsen. 

- Kampen som helhed var meget lige, og vi var især stærke på andenbolde ligesom vi i flere og lange perioder fik lagt et tryk på deres felt, siger Theis Larsen. 

AaB's U/17 Ligahold spiller næste gang lørdag 2. april på hjemmebane mod FC Nordsjælland. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-Brøndby I.F. 3-0

21. marts 2022 kl. 06:53 af Rasmus Estrup

AaB vandt i går 3-0 på hjemmebane over Brøndby I.F. foran 11.083 tilskuere på Aalborg Portland Park. 

Efter flere gode muligheder i indledningen, hvoraf den største tilfaldt Magnus Christensen, som sparkede over fra tæt hold, fik AaB efter en halv time tilkendt et straffespark efter VAR. 

Fra pletten scorede Louka Prip sikkert til en nordjysk pauseføring på 1-0. 

Føringen blev fordoblet et kvarter efter pausen på endnu et straffe. Henrik Heggheim tog hånden til hjælp på stregen og fik rødt kort for forseelsen, og fra straffesparkspletten viste Louka Prip endnu en gang stor sikkerhed med målet til 2-0. 

Milan Makaric øgede til 3-0 20 minutter før tid på et fremragende oplæg fra Kasper Kusk. 

Se de tre scoringer og alle opgørets øvrige muligheder i dette næsten ti minutter lange sammendrag. 

AaB går nu ind i Mesterskabsspillet, og du kan købe sæsonkort og være sikret en plads til kampene her. 

Tags på denne nyhed

AaB åbner hjemme mod FCK

20. marts 2022 kl. 17:02 af Brian Andersen

Hermed kampplanen for mesterskabsspillet i 3F Superligaen:

3F Superligaen, 23. spillerunde – Søndag 3. april kl. 18.00 – AaB-FC København

24. runde – Fredag 8. april kl. 18.30 – AaB-Randers FC

25. runde – Skærtorsdag 14. april kl. 18.00 – Brøndby I.F.-AaB

26. runde – 2. påskedag mandag 18. april kl. 18.00 – FC Midtjylland-AaB

27. runde – Søndag 24. april kl. 14.00 – AaB-Silkeborg I.F.

28. runde – Mandag 2. maj kl. 19.00 – Silkeborg I.F.-AaB

29. runde – Søndag 8. maj kl. 18.00 – AaB-FC Midtjylland

30. runde – Onsdag 11. maj kl. 18.00 – Randers FC-AaB

31. runde – Søndag 15. maj kl. 18.00 – AaB-Brøndby I.F.

32. runde – Søndag 22. maj kl. 17.00 – FC København-AaB

AaB er efter sæsonens første 22 spillerunder placeret på en fjerdeplads med 38 point. 

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets tre første hjemmekamp indtil videre er sikret en donation på 51.130 kr.

Køb sæsonkortabonnement til AaB’s hjemmekampe her.

Billetsalget til AaB-FC København går i gang tirsdag 22. marts kl. 12.00 på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed
'