
Oliver Ross indskiftet i målrig U/18-landskamp
Oliver Ross spillede anden halvleg, da Danmarks U/18-landshold her til eftermiddag mødte England i en 3-3-kamp.
Det danske U/18-landshold spillede i dag 3-3 mod England i en venskabskamp i Marbella, hvor U/18-landholdet har været samlet siden 22. marts.
AaB Akademiets Oliver Ross så til fra bænken, da Danmark kunne gå til pause foran med 2-0, og fra starten af anden halvleg blev AaB-spilleren indskiftet.
To minutter efter pausen blev den danske føring udbygget til 3-0, men med engelske scoringer i 54. minut, 74. minut og 78. minut fik englænderne gjort det til slutresultatet 3-3.
Oliver Ross har nu spillet ti ungdomslandskampe og scoret to mål. Ni af de ti kampe har været for netop U/18-landsholdet.