Friis og Thórarinsson foran AaB-debut

13. marts 2022 kl. 15:02 af Brian Andersen

AaB er placeret på en fjerdeplads i 3F Superligaen, hvor en plads i mesterskabsspillet blev sikret i den forgangne spillerunde.

Efter søndagens træningspas har Lars Friis udtaget følgende 18 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 26 Rasmus Thelander, 36 Gudmundur Thórarinsson, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Rufo er ude med en knæskade, mens Lucas Andersen er tilbage i træning, men endnu ikke er kampdygtig.

Der er kickoff på Nature Energy Park i Odense kl. 19.00 – opgøret kan også følges på TV3 Sport eller Liga på P4.

Tags på denne nyhed

Se Eurosports indslag om Lars Friis' første dag

13. marts 2022 kl. 13:30 af Rasmus Estrup

Cheftræner Lars Friis havde første dag i AaB i onsdags. Dagen igennem fulgte Eurosport med bag kulisserne. 

Få derfor et indblik i Lars Friis' første dag på Hornevej i dette indslag. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om OB og AaB…

13. marts 2022 kl. 12:30 af Brian Andersen

- at AaB har mødt OB 89 gange i 3F Superligaen. Statistikken siger 33 sejre til AaB, 30 uafgjorte og 26 nederlag samt en målscore på 128-118 i AaB’s favør.

- at 46 gange har AaB mødt OB på udebane i 3F Superligaen; de 46 kampe er fordelt med 16 AaB-sejre, 16 uafgjorte og 14 OB-sejre.

- at de seneste fire opgør mellem AaB og OB har haft skiftende vindere, hvilket kunne se skidt ud for AaB, eftersom de vandt senest de to klubber mødtes.

- at sæsonens omvendte opgør således 17. september 2021 endte med en 2-0 sejr til AaB efter scoringer af Rasmus Thelander og Anders Hagelskjær.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Anders Hagelskjær (1 mål) og Rasmus Thelander (1) også Lucas Andersen (2 mål), Jakob Ahlmann (1) og Kasper Kusk (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod OB.

- at AaB har tabt de seneste to 3F Superligakampe på udebane mod OB. AaB har dog aldrig tabt tre udekampe i træk til OB i 3F Superligaen.

- at seneste AaB-sejr i Odense er dateret 14. december 2018, hvor Kasper Kusk og Kasper Pedersen scorede i 2-1 sejren.

- at AaB har holdt nullet i 11 af 46 udekampe mod OB i 3F Superligaen.

- at otte gange i indeværende 3F Superligasæson har AaB holdt nullet. OB er blot noteret for tre clean sheets i denne 3F Superligasæson.

- at fem AaB-spillere har fået spilletid i samtlige 20 3F Superligakampe i denne sæson personificeret i Jacob Rinne, Kristoffer Pallesen, Rasmus Thelander, Malthe Højholt og Louka Prip. Det er dog kun Rinne og Thelander, der har fået fuld spilletid i de 20 kampe.

- at den forestående match er AaB’s mandagskamp nummer 134 i 3F Superligaen. Dermed er AaB blot to kampe fra at indhente AGF som klubben med flest mandagskampe.

- at AaB’s 133 mandagskampe i 3F Superligaen er endt med 53 sejre, 41 uafgjorte og 39 nederlag. Hvis man ser isoleret på AaB’s mandagskampe på udebane i 3F Superligaen, så lyder tallene som følger: 66 kampe fordelt med 23 sejre, 22 uafgjorte og 21 nederlag.

- at ud af de 89 tidligere 3F Superligakampe mod OB har AaB scoret først i 44 tilfælde, hvilket har resulteret i 30 sejre, otte uafgjorte og seks nederlag. Omvendt har OB scoret kampens første mål i 35 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, 12 uafgjorte og 20 nederlag.

- at ti gange i denne 3F Superligasæson er AaB kommet foran 1-0. De ti kampe er endt med seks sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag.

- at AaB også for et år siden var i aktion på datoen 14. marts; her blev det til en 2-0 gevinst på udebane mod Vejle Boldklub efter fuldtræffere af Tom van Weert og Jakob Ahlmann.

- at mandag aftens dommer Jakob Alexander Sundberg to gange tidligere har dømt AaB, hvilket er resulteret i en sejr og et nederlag.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

AaB spiller i håndsrækningstrøjen i Odense

13. marts 2022 kl. 09:06 af Rasmus Estrup

Mandag aften kl. 19.00 spiller AaB mod OB i 21. spillerunde, og AaB vil til opgøret være iført håndsrækningsdragten med en lyserød trøje, sorte shorts og lyserøde strømper.

Køb trøjen på www.aabshoppen.dk, hvor du selvfølgelig også kan få fingrene i den rød-hvide klubtrøje og den blå andentrøje.

Kampen i morgen kan ses på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00, eller du kan købe billet til opgøret her. 

For hver håndsrækningstrøje der bliver solgt, donerer AaB, Macron og Spar Nord 100 kr. til Idræt For Sindet Hjørring gennem Hele Nordjyllands Håndsrækning. 

Tags på denne nyhed

Sander og Ross på U/17- og U/18-landshold

12. marts 2022 kl. 08:21 af Rasmus Estrup

AaB-målmand Theo Sander skal sammen med det danske U/17-landshold spille UEFA Elite Round i jagten på en plads til årets EM-slutrunde. 

Ved UEFA Elite Round venter tre opgør. 23. marts spiller Danmark mod Sverige kl. 19.00 på Jysk Park i Silkeborg, 26. marts kl. 19.00 står Danmark over for Letland samme sted, og kvalifikationen afsluttes med et opgør mod Schweiz 29. marts kl. 14.00 på Ikast Stadion. Der er gratis adgang til alle kampene. 

Theo Sander har inden de tre kampe optrådt fem gange i landsholdstrøjen, hvoraf fire opgør har været med U/17-landsholdet. 

Oliver Ross udtaget til kamp mod England

AaB Akademiets Oliver Ross skal ligeledes på tur med et dansk ungdomslandshold i slutningen af marts, når han sammen med U/18-landsholdet tager til Marbella fra 22. til 29. marts. 

Undervejs står U/18-landsholdet over for en kamp mod England. Den spilles mandag 28. marts kl. 12.00. 

Oliver Ross har hidtil spillet ni ungdomslandskampe for Danmark med to scoringer til følge. 

Tags på denne nyhed
'