Granli og Sander udtaget til AaB-truppen

28. maj 2022 kl. 16:10 af Brian Andersen

Vinderen af den forestående duel træder i næste sæson ind i kvalifikationen til UEFA Conference League.

Der bliver i morgen aften et gensyn med tidligere AaB-cheftræner Jacob Friis, som nu står i spidsen for Viborg F.F.

Nuværende AaB-cheftræner Lars Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 19 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 27 Gustav Dahl, 31 Anders Noshe, 32 Casper Gedsted, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Rasmus Thelander og Iver Fossum afsoner karantæne, mens skadeslisten omfatter Lucas Andersen, Magnus Christensen, Gudmundur Thórarinsson og Rufo.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets otte første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 139.628 kr.

Der er kickoff kl. 18.30. Fanzonen åbner kl. 16.00 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.30. Flere end 8.800 billetter er foreløbig ude til opgøret. Billetter kan i forsalg købes her.

Tags på denne nyhed

Vidste du om Europa playofffinalen mod Viborg F.F.

28. maj 2022 kl. 14:44 af Brian Andersen

- at søndag aftens duel mellem AaB og Viborg F.F. er en lidt speciel kamp, da den statistisk ikke har status af en 3F Superligakamp, men er en kamp, der spilles efter turneringens afslutning om den sidste danske plads i de europæiske turneringer.

- at ovenstående medfører, at selve kampens hændelser, herunder optræden og eventuelle scoringer, ikke vil tælle i spillernes officielle Superligastatistikker. De vil derimod tælle i spillerens samlede opgørelse over officielle kampe. Kampe og eventuelle mål vil dog naturligvis i AaB-regi blive registreret som officielle.

- at AaB også som afslutning på sidste sæson spillede Europa playoff-finale; her endte det efter forlænget spilletid og en straffesparksudligning af AGF i det 120. og sidste minut 2-2, hvorefter AaB tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

- at om end kampen ikke er en 3F Superligakamp, afslører Superligadatabasen, at AaB har mødt Viborg F.F. 50 gange. I 29 af kampene har AaB sejret, mens de resterende 21 kampe er fordelt på syv uafgjorte og 14 sejre til Viborg. Målscoren er 95-65 i AaB’s favør.

- at Viborg F.F. kom flot gennem de sidste ti spillerunder i 3F Superligaen - altså de ti kampe i Kvalifikationsspillet – hvor man vandt fire kampe, spillede fem uafgjort og blot tabte en kamp. Det betød, at viborgenserne sluttede på syvendepladsen med 44 point, hele seks point foran OB på ottendepladsen.

- at fra den nuværende AaB-trup at fra den nuværende trup har Kasper Kusk (3 mål), Pedro Ferreira (2), Milan Makaric (1), Louka Prip (1) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Viborg F.F.

- at søndag aftens dommer er Jakob Kehlet, som fire gange tidligere (tre gange i 3F Superligaen og en enkelt gang i Sydbank Pokalen) har dømt AaB mod Viborg F.F. I alle fire tilfælde vandt AaB.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets første otte hjemmekampe allerede er sikret en donation på 139.628 kr. Køb i forsalg billet til opgøret med Viborg F.F. her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Udsolgt i udebaneafsnittet

28. maj 2022 kl. 09:07 af Rasmus Estrup

I morgen kl. 18.30 på Aalborg Portland Park skal det afgøres, om AaB eller Viborg F.F. træder ind i kvalifikationen til UEFA Conference League i næste sæson. 

Flere end 8.700 fans har købt billetter til opgøret, og udebaneafsnittet på 3F Tribunen er nu udsolgt. AaB gør i den forbindelse opmærksom på, at det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

AaB-fans kan stadig købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park i morgen fra kl. 16.30. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Afskedsinterview med Jacob Rinne

28. maj 2022 kl. 08:10 af Rasmus Estrup

Inden Europa Playoffkampen mod Viborg F.F. har Jacob Rinne spillet 167 kampe for AaB, og han forlader dermed klubben som den udlænding med flest AaB-kampe i klubbens historie. 

Derudover har AaB Support Club to gange kåret ham til Sæsonens AaB'er, ligesom han i 2021 vandt Det Gyldne Bur.

I dette afskedinterview til AaB TV fortæller Jacob Rinne om beslutningen, fem sæsonener i AaB og hvilken betydning AaB og Aalborg har fået for målmanden.

Der tages afsked med Jacob Rinne i morgen umiddelbart inden kickoff af Europa Playoffkampen. Du kan købe billetter til opgøret her.

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere kan gratis tage ven med til Europa Playoff

27. maj 2022 kl. 09:22 af Rasmus Estrup

Søndag kl. 18.30 spiller AaB den afgørende Europa Playoffkamp mod Viborg F.F. på Aalborg Portland Park. Vinderen af søndagens kamp træder til sommer ind i 2. kvalifikationsrunde til UEFA Conference League. 

Som tak for støtten gennem hele sæsonen kan alle sæsonkortholdere tage en ven med gratis til Europa Playoffkampen. 

Få den gratis billet ved at følge nedenstående trin:
- Gå til www.billet.aabsport.dk og log ind med den profil, som er tilknyttet dit sæsonkort 
- Vælg kampen AaB-Viborg F.F.
- Vælg din plads - der er frit valg mellem alle åbne tribuneafsnit 
- Vælg derefter om billetten skal være Voksen, Barn eller Pensionist 
- Klik nu på gaveikon-knappen nederst for at indløse din værdikupon for at gennemføre købet til 0 kroner 
- Download din billet og medbring den til kampen 29. maj
 

Se en video af, hvordan man som sæsonkortholder henter den gratis billet her. 

Har du ikke sæsonkort, kan du købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk

Bemærk at tilhængere af Viborg F.F. skal købe billetter til udebaneafsnittet på 3F Tribunen. Det er ikke tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Tags på denne nyhed
'