Ahlmann og Mathias Ross med mod FCM

7. maj 2022 kl. 15:59 af Brian Andersen

AaB er inden fjerdesidste spillerunde placeret på en fjerdeplads, mens FC Midtjylland indtil videre er næstbedst i 3F Superligaen.

Efter lørdagens træningspas har AaB-cheftræner Lars Friis udtaget følgende 18 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 32 Casper Gedsted, 36 Gudmundur Thórarinsson, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Rasmus Thelander, Magnus Christensen, Pedro Ferreira og Rufo er ukampdygtige.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 102.116 kr.

Der er kickoff kl. 18.00. Fanzonen åbner kl. 15.30 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.00.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB på besøg i Hasseris Bymidte

6. maj 2022 kl. 14:59 af Rasmus Estrup

Der var blandt andet autografskrivning af Kasper Kusk og Kasper Høgh, samt Goal Station, en sparkestation og pandekager, da AaB i går besøgte Hasseris Bydmidte. 

AaB's samarbejdspartner har nemlig gennem sin samarbejdsaftale købt 500 billetter til bydelen Hasseris, som også blev uddelt i går eftermiddags. 

Se et lille indslag fra besøget i videoen øverst. 

Har du ikke billet til opgøret, som flere end 9.000 AaB-fans allerede har købt billet til, kan du købe billetter på www.billet.aabsport.dk.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og FC Midtjylland…

6. maj 2022 kl. 12:39 af Brian Andersen

- at AaB har mødt FC Midtjylland 65 gange i 3F Superligaen. Statistikken siger 24 sejre til AaB, ni uafgjorte og 32 nederlag samt en målscore på 76-93.

- at 36 gange har AaB mødt FC Midtjylland på hjemmebane i 3F Superligaen, AaB har vundet 16 gange, seks kampe er endt uden vinder og 14 kampe er endt med vestjysk sejr. Målscoren er her 44-42 i AaB’s favør.

- at AaB har tabt sine seneste fire hjemmekampe i træk mod FC Midtjylland i 3F Superligaen – og at AaB i alle fire nederlag er gået målløse fra banen.

- at seneste hjemmesejr mod FC Midtjylland således er dateret 20. juli 2018, hvor det sluttede 2-1 til AaB efter scoringer af Rasmus Thellufsen og Jannik Pohl.

- at på hjemmebane har AaB mødt FC Midtjylland fire gange i maj måned og hentet ti ud af 12 muligt point i de fire kampe.

- at fra den nuværende trup har Kasper Kusk (3 mål), Kasper Høgh (1) og Daniel Granli tidliger været på måltavlen for AaB i et 3F Superligaopgør mod FC Midtjylland.

- at AaB har tabt tre 3F Superligakampe i træk – og at ender det med endnu et nederlag på søndag, vil det tangere AaB’s klubrekord i 3F Superligaen på fire nederlag i træk.

- at 14 gange i denne 3F Superligasæson er AaB kommet foran 1-0. Ti af kampene er vundet, tre endt uafgjort og blot en kamp er tabt.

- at både AaB og FC Midtjylland er noteret for 11 clean sheets i denne 3F Superligasæson.

- at AaB senest var i aktion på datoen 8. maj, da det i 2016 blev til en 2-0 sejr på udebane mod Viborg F.F. efter scoringer af Kasper Risgård og Nicolaj Thomsen.

- at dommer søndag aften er Peter Kjærsgaard, der 27 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen med syv sejre, otte uafgjorte og 12 nederlag som udfald.

- at Peter Kjærsgaard tre gange tidligere har dømt AaB mod FC Midtjylland i 3F Superligaen; alle tre gange i Aalborg, men AaB har kun fået et point efter 1-1 i 2013 (Anders K. Jacobsen), mens det i 2017 og 2020 endte med nederlag på henholdsvis 0-1 og 0-2.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets seks første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 102.116 kr. Køb i forsalg billet til opgøret mod FC Midtjylland her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Fanzonen åbner kl. 15.30 på søndag

6. maj 2022 kl. 09:09 af Rasmus Estrup

På søndag kl. 18.00 spiller AaB mod FC Midtjylland på Aalborg Portland Park i den næstsidste hjemmekamp i Mesterskabsspillet. Du kan gøre som flere end 9.000 andre AaB-fans og købe billetter til kampen her. 

Allerede kl. 15.30 åbner fanzonen ved hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. Her vil der på scenen være livemusik, ligesom det også er muligt at prøve kræfter med AaB's egen hoppeborg, en sparkestation eller en Goal Station. 

Derudover er det selvfølgelig også muligt at købe drikkevarer i baren, pølser ved grillen, mad ved Bogø Sandwich og merchandise i AaB Fanshop. 

Dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 16.00, hvor også billethusene åbner. 

Muligt at benytte fanzonen under kampen

Fanzonen er søndag åben både før kampen, under kampen og efter kampen.

Altså har tilskuere på Vesttribunen også mulighed for at købe mad og drikke i fanzonen under kampen, samt udnytte fanzonens toiletfaciliteter.  

Tags på denne nyhed

AaB sælger Andreas Hansen til FC Nordsjælland

5. maj 2022 kl. 15:02 af Brian Andersen

Spiller og FC Nordsjælland er enige om konditionerne, og aftalen indeholder forbeholdet, at FC Nordsjælland spiller i 3F Superligaen i den kommende sæson.

Andreas Hansen har siden 27. januar 2022 været udlejet til FC Nordsjælland på en aftale gældende til 30. juni 2022.

Andreas Hansen, der havde kontrakt med AaB til 31. december 2023, kom til AaB fra HB Køge i sommeren 2019.

26-årige Andreas Hansen nåede 16 officielle kampe for AaB.

- Vi har været meget glade for at have Andreas i AaB, og det var jo egentlig også planen, at han skulle afløse Jacob Rinne som førstemålmand fra den kommende sæson, siger sportschef Inge André Olsen.

- Samtidig må vi dog konstatere, at vi har fået muligheden for at realisere en god transfer, hvorfor det gav mening for alle parter, at lade Andreas skifte permanent.

- Den uventede afgang af Andreas betyder i stedet, at vi nu er i gang med at gøre os nye overvejelser om, hvem der fra den kommende sæson skal gøre Theo Sander selskab i vores målmandsteam, fortæller Inge André Olsen. 

Salget af Andreas Hansen ændrer ikke AaB’s forventninger til resultatet for 2022, som er i niveauet 0 til minus 5 mio. kr.

I forventningerne er indregnet en placering i Top 6 i 3F Superligaen, yderligere spillersalg, investering i spillertruppen og strategiske investeringer i den kommercielle udvikling.

Tags på denne nyhed
'