Afsked med Rinne og Gedsted søndag aften

29. maj 2022 kl. 12:07 af Brian Andersen

Jacob Rinne og Casper Gedsted forlader begge AaB efter denne sæson. Det samme gør Rufo, men qua sin skade har spanieren fået lov til at rejse til sit hjemland, hvorfor han ikke vil være til stede på Aalborg Portland Park i aften.

For Rasmus Thelander, Magnus Christensen og Gudmundur Thórarinsson, der ligeledes alle har kontraktudløb, er der endnu ingen endelig afklaring.

Der er kampstart kl. 18.30. Fanzonen åbner kl. 16.00 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.30. Flere end 9.500 billetter er indtil videre ude til opgøret. Køb i forsalg billetter til kampen her.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sæsonens første kamp mod Viborg F.F.

29. maj 2022 kl. 10:08 af Rasmus Estrup

I dag tørner AaB og Viborg F.F. sammen i Europa Playoffkampen, hvor vinderen af dagens opgør indgår i kvalifikationen til UEFA Conference League i næste sæson. 

Inden den afgørende kamp på Aalborg Portland Park kan du her få et gensyn med de to scoringer af Pedro Ferreira samt sejrsmålet af Kasper Kusk fra sæsonens første møde med Viborg F.F. Et møde, der endte med en AaB-sejr på 3-2. 

Aftenens kamp begynder kl. 18.30, og fanzonen åbner allerede kl. 16.00, hvor Royal Unibrew giver en gratis øl til de 1.000 første AaB-fans.

Køb billetter til Europa Playoffkampen her.

Tags på denne nyhed

Flere pladser frigivet på A. Enggaard Tribunen

29. maj 2022 kl. 08:38 af Rasmus Estrup

Sæsonens sidste og afgørende kamp skal spilles i dag, når AaB tager imod Viborg F.F. i Europa Playoffkampen på Aalborg Portland Park kl. 18.30. 

Flere end 9.200 fans har indtil videre købt billet til kampen, og der er nu frigivet ca. 700 siddepladser på A. Enggaard Tribunen. 

Du kan købe billetter til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 16.30. 

Bemærk at udebaneafsnittet er udsolgt, og det ikke er tilladt at udvise tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende.

Tags på denne nyhed

Granli og Sander udtaget til AaB-truppen

28. maj 2022 kl. 16:10 af Brian Andersen

Vinderen af den forestående duel træder i næste sæson ind i kvalifikationen til UEFA Conference League.

Der bliver i morgen aften et gensyn med tidligere AaB-cheftræner Jacob Friis, som nu står i spidsen for Viborg F.F.

Nuværende AaB-cheftræner Lars Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 19 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 27 Gustav Dahl, 31 Anders Noshe, 32 Casper Gedsted, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Rasmus Thelander og Iver Fossum afsoner karantæne, mens skadeslisten omfatter Lucas Andersen, Magnus Christensen, Gudmundur Thórarinsson og Rufo.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets otte første hjemmekampe allerede er sikret en donation på 139.628 kr.

Der er kickoff kl. 18.30. Fanzonen åbner kl. 16.00 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.30. Flere end 8.800 billetter er foreløbig ude til opgøret. Billetter kan i forsalg købes her.

Tags på denne nyhed

Vidste du om Europa playofffinalen mod Viborg F.F.

28. maj 2022 kl. 14:44 af Brian Andersen

- at søndag aftens duel mellem AaB og Viborg F.F. er en lidt speciel kamp, da den statistisk ikke har status af en 3F Superligakamp, men er en kamp, der spilles efter turneringens afslutning om den sidste danske plads i de europæiske turneringer.

- at ovenstående medfører, at selve kampens hændelser, herunder optræden og eventuelle scoringer, ikke vil tælle i spillernes officielle Superligastatistikker. De vil derimod tælle i spillerens samlede opgørelse over officielle kampe. Kampe og eventuelle mål vil dog naturligvis i AaB-regi blive registreret som officielle.

- at AaB også som afslutning på sidste sæson spillede Europa playoff-finale; her endte det efter forlænget spilletid og en straffesparksudligning af AGF i det 120. og sidste minut 2-2, hvorefter AaB tabte den efterfølgende straffesparkskonkurrence.

- at om end kampen ikke er en 3F Superligakamp, afslører Superligadatabasen, at AaB har mødt Viborg F.F. 50 gange. I 29 af kampene har AaB sejret, mens de resterende 21 kampe er fordelt på syv uafgjorte og 14 sejre til Viborg. Målscoren er 95-65 i AaB’s favør.

- at Viborg F.F. kom flot gennem de sidste ti spillerunder i 3F Superligaen - altså de ti kampe i Kvalifikationsspillet – hvor man vandt fire kampe, spillede fem uafgjort og blot tabte en kamp. Det betød, at viborgenserne sluttede på syvendepladsen med 44 point, hele seks point foran OB på ottendepladsen.

- at fra den nuværende AaB-trup at fra den nuværende trup har Kasper Kusk (3 mål), Pedro Ferreira (2), Milan Makaric (1), Louka Prip (1) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Viborg F.F.

- at søndag aftens dommer er Jakob Kehlet, som fire gange tidligere (tre gange i 3F Superligaen og en enkelt gang i Sydbank Pokalen) har dømt AaB mod Viborg F.F. I alle fire tilfælde vandt AaB.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets første otte hjemmekampe allerede er sikret en donation på 139.628 kr. Køb i forsalg billet til opgøret med Viborg F.F. her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed
'