Håndsrækning-donation runder 1,3 mio. kr.

3. juni 2022 kl. 15:08 af Brian Andersen

De 155.266 kr. tilfalder således Carpe Diem i Aalestrup, som er er en frivillig forening, der blev startet i 2013 med det formål at støtte kræftramte og socialt udsatte børn og unge samt deres familier. Dette sker blandt andet gennem samarbejde med børneafdelingen i Aalborg samt socialrådgivere i forskellige kommuner.

Støtten til de kræftramte børn og socialt udsatte familier gives blandt andet gennem tilskud til oplevelser, konfirmationer, fødselsdage, weekendophold, mad, tøj, julehjælp og meget andet.

Midlerne til at hjælpe kommer gennem flere end 100 medlemsskaber samt overskud fra foredrag og salg af foreningens små egenhæklede maskotter til børn.

AaB og Spar Nord Fonden donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til klubbens 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park til et godt formål gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, der blev oprettet og har været uddelt siden 2015. Pengene bliver halvårligt doneret ubeskåret til et godt formål i Region Nordjylland.

Siden foråret 2015 har AaB – og siden sommeren 2017 med bidrag fra Spar Nord Fonden – doneret mere end 1,3 millioner kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

- Håndsrækningstrøje 2021/2022 (opgøres 30/9-22) – Idræt For Sindet, Hjørring -

- Forår 2022 – Carpe Diem i Aalestrup – 155.266 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- 2021 og 2020 – FrivilligAalborg – 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2020 – Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Håndsrækningstrøje 2019 – Gestus Nord – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)

- Efterår 2019 – Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2019 – Skyggebørn – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2018 – AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Efterår 2018 – Ønskeland – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2018 – Foreningen Grønlandske Børn – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2017 – Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2017 – Veteran Oasen – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Forår 2017 – Kildehuset Fountainhouse – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2016 – Broen Aalborg – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2016 – Hjerterummet og Cykel20 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2015 – The Back To Life Project – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2015 – Headspace Aalborg – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. 30. juni 2022 er der i alt uddelt 1.316.136 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning.

Carpe Diem fra Aalestrup vil få overrakt donationen ved førstkommende lejlighed, ligesom en ny modtager for efteråret 2022 skal findes inden AaB’s første hjemmekamp i den nye sæson 24. juli mod FC København.

Spar Nord Fondens plads overtages fra og med den kommende donation af AaB’s nye hovedpartner Arbejdernes Landsbank.

Sæsonudsalg i AaB Shoppen

2. juni 2022 kl. 12:47 af Simon Vangsgaard Jensen

Spar blandt andet 40 procent på AaB's spillertøj og 30 procent på træningstøj fra Macron, 30 procent på streetwear fra ATTENFEMOGFIRS, håndklæder, hjemmesko, AaB-skammel, grillsæt og kølertaske samt 50 procent på ATTENFEMOGFIRS strømper samt AaB-håndklæder.

Tilbuddene gælder til og med søndag d. 19. juni, eller så længe lager haves.

Se alle de gode tilbud her.

Tags på denne nyhed

AaB benytter ikke Thórarinsson-option

2. juni 2022 kl. 09:06 af Brian Andersen

Islændingen med stor erfaring fra 12 A-landskampe, næsten 200 kampe i svensk og norsk fodbold hos henholdsvis IFK Norrköbing, Rosenborg BK og Sarpsborg 08 FF samt 36 optrædener for FC Nordsjælland i perioden 2014-2016, kom til AaB efter et ophold i Major League Soccer i USA, hvor han i december 2021 kunne fejre mesterskabet med New York City FC efter 49 kampe, to mål og fem assists for den amerikanske klub. 

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Gudmundur har egentlig gjort en god figur, når han har spillet, men han har været uheldig med skader og ikke fået et kontinuerligt forløb, hvorfor vi set i et samlet billede ikke har ønsket at aktivere optionen for en forlængelse.

- Der er dog ingen tvivl om, at Gudmundur er en dygtig spiller med mange kvaliteter, og vi ønsker ham alt det bedste fremover, siger Inge André Olsen.

Gudmundur Thórarinsson opnåede seks officielle kampe i AaB-trøjen.

Triumferne i 2008 og 2014 markeres i fanzonen på søndag

12. maj 2022 kl. 09:36 af Rasmus Estrup

Kampinfo
Spillerunde: 31
Spilledato: Søndag 15. maj 2022
Kick-off: Kl. 18.00
Dørene åbner: Kl. 16.00
Fanzonen åbner: Kl. 14.00

Købt billetter online ligesom 10.500 andre fans 
Flere end 10.500 fans har billet til søndagskampen i 3F Superligaens Mesterskabsspil mod Brøndby I.F. Køb i forsalg billet til kampen på www.billet.aabsport.dk eller i billethusene på Aalborg Portland Park, der åbner kl. 16.00 på søndag, såfremt der fortsat er billetter tilbage.  

Har du på kampdagen spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Information til gæstende fans
Efter ønske fra Brøndby I.F. har Brøndby I.F. selv varetaget salg af billetter til udeafsnittet af Brøndby I.F., hvilket du kan læse mere om her.

Vi gør opmærksom på, at det ikke er tilladt at sympatisere med udeholdet på andre afsnit end udeafsnittet.

The Double-triumf og 2008-mesterskabet markeres i fanzonen

Søndag 15. maj er det præcis otte år siden, AaB vandt pokalfinalen og dermed The Double i 2014 samt mesterskabet i 2008. 

I den anledning vil der i fanzonen, som åbner allerede kl. 14.00 på søndag, være fokus på de to AaB-triumfer. 

På scenen vil der fra kl. 15.30 til 16.30 være interviews med tidligere AaB-profiler som for eksempel Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kenneth Stenild og Thomas Enevoldsen.

Derudover vil der på en storskærm køre højdepunkter fra både 2007/2008-sæsonen og 2013/2014-sæsonen. 

Derudover er der i fanzonen livemusik, Goal Station, AaB-hoppeborg, sparkestationer og ansigtsmaling. 

Happy Hour på drinks fra 14.30 til 15.30

I baren i fanzonen er der fra kl. 14.30 til 15.30 Happy Hour med to lækre Nohrlund-drinks for éns pris. 

FIFA-finale i fanzonen

Kl. 15.00 skal finalen på en Spar Nord-FIFA-turnering spilles i fanzonen. Finalen, som står mellem Nicklas Poulsen og William Juul Giessing vises på en storskærm i fanzonen, og vinderen får en præmie fra Spar Nord. 

Adgang til boder og toilletter i fanzonen under kampen
Fanzonens boder og toiletter er også tilgængelige under kampen på søndag. Dermed kan tilskuere på Vesttribunen på søndag anvende boder og toiletfaciliteter i fanzonen uden for Aalborg Portland Park, mens kampen spilles. 

Fanshoppen åbner kl. 14.00
AaB's fanshop i foyeren ved hovedindgangen og i fanzonen åbner kl. 14.00 på søndag. Her er det muligt at købe spillertøj og meget andet merchandise. 

Gratis tog- og buskørsel med billet til kampen
Alle med en billet til søndagskampen kan på kampdagen køre gratis med tog og busser fra Nordjyllands Trafikselskab. Man skal blot vise sin kampbillet eller digitale sæsonkort i bussen.

Vær opmærksom på, at der på grund af vejarbejde på Kastetvej er ændrede busruter. Altså skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Kommer man med busrute 16 skal man stå af ved stoppestedet Anneberghus.  

Klubbesøg fra Kongerslev I.F. og Gug Boldklub deltager i indløb og pausekonkurrence
AaB-spillerne går på søndag på banen sammen med medlemmer af partnerklubberne Kongerslev I.F. og Gug Boldklub.

Pausekonkurrencen bliver ligeledes med deltagere fra Gug Boldklub og Kongerslev I.F.

Rygning er ikke tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge uden for stadion i pausen.

Kontantløse boder åbner kl. 16.00
Boderne på Aalborg Portland Park åbner på søndag to timer før kampstart, hvor dørene også åbner. 

På hver tribune er der én bod, hvor der kan betales med kontanter. Ellers foregår betalingen kontantløst på Aalborg Portland Park. 

Køb pizza i Bod 4 på Complea Tribunen
I Bod 4 på Complea Tribunen er det igen muligt at købe pizza til kampen.

Twitter og Instagram
Det officielle hashtag for kampen er #AaBBIF – følg og benyt dette hashtag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport
Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Vær særligt opmærksom på, at Kastetvej er spærret mellem Dannebrogsgade og Haraldslund på grund af vejarbejde. Altså kan man kun tilgå parkeringspladsen på Haraldslund fra den vestlige del af Kastetvej. 

Vær også opmærksom på, at vejarbejdet har indflydelse på busruten, og derfor skal man stå af ved stoppestedet Suensonsgade, hvis man tager busrute 2. 

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering
Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold
Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed