AaB TV: Mød Josip Posavec

21. juni 2022 kl. 16:38 af Rasmus Estrup

Josip Posavec, som har indgået en treårig aftale med AaB, havde i dag første dag på Hornevej.

Den 26-årige målmand fra Kroatien kommer til AaB fra HNK Hajduk Split og han har også erfaring fra Palermo FC med i bagagen.

I dette indslag fra AaB TV kan du se et interview med AaB’s nye nummer 1 og høre målmandstræner Poul Buus sætte ord på den 190 cm høje målmand.

Tags på denne nyhed

AaB laver treårig aftale med kroatisk keeper fra Hajduk Split

21. juni 2022 kl. 09:00 af Brian Andersen

Josip Posavec indledte sin seniorkarriere hos NK Inter Zapresic, hvorfra han i 2016 blev solgt til Palermo FC.

I Italien blev det til 52 officielle kampe for Palermo FC’s bedste mandskab, inden Josip Posavec i 2018 blev hentet tilbage til Kroatien af HNK Hajduk Split.

Hos HNK Hajduk Split er Josip Posavec siden blevet noteret for 81 officielle kampe.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Josip anser vi som en topmålmand, og med sine allerede omkring 175 kampe på højt niveau bringer han også stor erfaring til vores hold.

- Hans egenskaber som målmand er ret komplette. Han er afstemt og modig i straffesparksfeltet, dygtig i redningsspillet og god med fødderne, og så har han både via vores referencer og i vores samtaler gjort et sympatisk indtryk som menneske, fortæller Inge André Olsen.

- En uheldig skade gjorde at Josip i september 2021 mistede pladsen på Hajduks bedste mandskab, og det er blandt andet dette, som har gjort det muligt for os at hente en målmand af hans kaliber, og i vores snakke har Josip været meget opsat på at komme til AaB og få spilletid, siger Inge André Olsen.

- I en samlet betragtning har det desuden været vigtigt for os ikke at lave en længere aftale end tre år, da vi har vores egen U/17-landsholdsmålmand Theo Sander stående i kulissen, og med tilgangen af Josip får Theo nu endnu en stærk målmandsmakker at lære af og kæmpe med i dagligdagen, hvilket kun vil skærpe Theos kompetencer yderligere, påpeger Inge André Olsen.

Josip Posavec ser frem til sin nye udfordring i Danmark:

- Jeg glæder mig meget til at spille for AaB. Jeg har hørt mange gode ting om klubben og byen, og jeg vil gøre mit bedste hver dag for at hjælpe klubben og holdkammeraterne, og så håber jeg, at vi sammen kan opnå store ting.

- Jeg har været i dialog med AaB i halvanden måned, og jeg ved, at Inge, Poul (Buus, målmandstræner red.) og Lars (Friis, cheftræner, red.) har fulgt mig tæt i en længere periode og ønsket, at jeg skulle komme til AaB. Nu kan jeg ikke vente med at komme i gang og bidrage til holdet med min erfaring og hårde arbejde, lyder det fra Josip Posavec.

190 centimeter høje Josip Posavec træner allerede i dag med sine nye holdkammerater, hvilket sker i trøje nummer 1.

Tags på denne nyhed

Sejr til forstærket U/19-hold

20. juni 2022 kl. 09:44 af Rasmus Estrup

U/19-testkamp: AaB-Skövde AIK 1-0

Et forstærket U/19 Ligahold med seks spillere fra AaB’s 3F Superligatrup vandt lørdag over svenske Skövde AIK’s førstehold, der ligger på femtepladsen i den næstbedste svenske række, Superettan. 

Efter en god kamp, hvor AaB-holdet præsterede godt og fik god matchning og Theo Sander leverede flere store redninger i AaB-målet var det et velspillet angreb, der sikrede AaB en sejr på 1-0.

Anosike Ementa tog en lang bold ned og sendte kuglen modsat til Jeppe Pedersen, der fandt Oliver Klitten, som stod for indlægget, der ved bagerste stolpe blev sat i nettet af U/19 Ligaspiller Donavan Bagou.

AaB's 3F Superligatrup spiller sæsonens første testkamp på lørdag kl. 14.00 på udebane mod AGF. 

U/17 Ligaen: FC København-AaB 7-0

AaB’s U/17 Ligahold sluttede sæsonen af med et stort nederlag på udebane til U/17 Ligamestrene fra FC København.

Med tre scoringer fra 19. minut til 28. minut og endnu et mål kort inden pausefløjtet sikrede hjemmeholdet sig en pauseføring på 4-0.

Inden for anden halvlegs fem første minutter blev føringen udbygget til først 5-0 og siden 6-0, og opgørets sidste scoring faldt 12 minutter før tid.

AaB’s U/17 Ligahold slutter dermed sæsonen på 11. pladsen i U/17 Ligaen med 27 point efter 26 kampe.

U/15 Ligaen: FC København-AaB 1-3

I U/15 Ligaen snuppede AaB tredje sejr i træk, da sæsonens sidste kamp blev vundet med 3-1 på udebane mod FC København.

Det var ellers hjemmeholdet, der midt i første halvleg åbnede målkontoen, men ca. fem minutter før pausen udlignede Emil Borup til 1-1.

Tidligt i anden halvleg bragte Christian Tcacenco AaB foran med 2-1, og efter en times spil lukkede Viktor Fjeldgaard kampen med 3-1-scoringen.

AaB ender sæsonen i U/15 Ligaen på 12. pladsen med 29 point efter 26 kampe.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Sousas første træningsdag

19. juni 2022 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

AaB-truppen var i dag tilbage på Hornevej efter sommerferien, og programmet bød udelukkende på fysiske tests i Børge Bach Huset.

Med til det var blandt andre den nye AaB-spiller Allan Sousa, som du kan se et interview med i indslaget øverst.

Allan Sousa og holdkammeraterne skal i morgen træne på græs for første gang i den nye sæson.

Tags på denne nyhed

Superligatruppen indleder træningen søndag

18. juni 2022 kl. 12:22 af Brian Andersen

Primært AaB’s U/19 Ligahold tilført enkelte spillere fra Superligatruppen spiller i dag en testkamp mod svenske Skövde AIK, men for langt hovedparten af truppen gælder det, at træningen frem imod sæsonen 2022/2023 indledes i morgen.

Aktuelt består Superligatruppen af følgende navne:

2 Kristoffer Pallesen  155 kampe, 2 mål
3 Jakob Ahlmann  281/8
4 Mathias Ross  96/5
5 Daniel Granli  59/1
6 Pedro Ferreira  49/2
7 Allan Sousa  0/0
8 Iver Fossum  100/29
9 Milan Makaric  34/11
10 Lucas Andersen  124/25
14 Malthe Højholt  52/0
15 Anders Hagelskjær  32/2
16 Magnus Christensen  150/4 (kontraktudløb 30. juni 2022)
17 Kasper Kusk  246/59
18 Louka Prip  36/16
19 Anosike Ementa  14/0
20 Oliver Klitten  29/1
21 Lars Kramer  0/0
22 Theo Sander  0/0
23 Robert Kakeeto  43/0
24 Vladimir Prijovic  2/0
28 Jeppe Pedersen  5/0
31 Anders Noshe  1/0
35 Marcus Hannesbo  32/4
39 Kasper Høgh  16/3

Hertil kommer U/19 Ligaspiller Oliver Ross (12/2), der allerede delvist er en del af truppen.

Første testkamp spilles lørdag 25. juni på udebane mod AGF.

'