Afstemning blandt tre finalister til Hele Nordjyllands Håndsrækning

17. februar 2022 kl. 15:15 af Rasmus Estrup

AaB og Spar Nord Fonden donerer to kroner pr. fremmødt tilskuer til klubbens 3F Superligahjemmekampe på Aalborg Portland Park til et godt formål i Region Nordjylland gennem AaB’s pris Hele Nordjyllands Håndsrækning, som har været uddelt halvårligt siden 2015. Siden efteråret 2017 har Spar Nord Fonden valgt at bakke op om initiativet, så parterne sammen donerer to kroner pr. tilskuer.

I et stærkt og bredt repræsenteret ansøgerfelt har et udvalg bestående af repræsentanter fra AaB, Spar Nord Fonden, AaB Support Club og seneste modtager af håndsrækningen, FrivilligAalborg, valgt tre mulige kandidater, hvoriblandt den endelige modtager skal findes gennem en afstemning blandt AaB’s fans.

Du kan stemme her.

Afstemningen løber frem til tirsdag 22. februar kl. 12.00. 

Kandidaterne for foråret 2022
De tre kandidater til Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2022 er:

Børns Voksenvenner - Nordjylland

Børns Voksenvenner skaber venskaber mellem børn, der savner en ekstra fortrolig voksen og rollemodel, og frivillige voksne, der ønsker at gøre en forskel for et barn.

Børnenes udfordringer kan eksempelvis være ensomhed, mobning og mistrivsel som følge af omstændigheder i familien såsom skilsmisse, dødsfald, sygdom og fravær af et voksennetværk. Her hjælper Børns Voksenvenner med en frivillig voksenven, familieven, storebror eller -søster, som barnet mødes med en gang om ugen eller hveranden uge for at styrke barnets trivsel og udvikling.

Såfremt Børns Voksenvenner bliver modtager af Hele Nordjyllands Håndsrækning for foråret 2022, skal midlerne gå til rekruttering af flere frivillige, etablering af flere venskaber og til aktiviteter for børn og deres voksenvenner.

WeCare - Aalborg

WeCare arbejder med udsatte unge, som har behov for hjælp og støtte i hverdagen. Eksempelvis igennem fysiske aktiviteter, som kan styrke de unges mentale og fysiske sundhed.

Mange unge i WeCare kan ikke deltage i almindelige sportsaktiviteter, og derfor ønsker WeCare at oprette “Projekt Stærk”, som er et gratis forløb over to måneder med to ugentlige træningsdage. På den måde kan de unge blive en del af et fællesskab med ligesindede, samtidig med at de får øget deres fysiske aktivitet og styrket deres mentale sundhed.

Skulle WeCare modtage Hele Nordjyllands Håndsrækning, vil donationen gå til, at 20 udsatte unge kan deltage i “Projekt Stærk”. Pengene går således til adgang til træningsfaciliteter, sportsudstyr, kostplan og mental træning.

Carpe Diem - Aalestrup

Carpe Diem hjælper kræftramte og socialt udsatte børn og deres familier. Det kan blandt andet være børn og forældre på børneafdelingen i Aalborg, som måske mangler overskud til oplevelser og aktiviteter eller penge til en barnepige, hvis et andet barn skal på sygehuset.

Udsatte familier og socialt udsatte får støtte af Carpe Diem til eksempelvis weekendophold, tøj og mad samt økonomiske bidrag til mad, konfirmationer, sommerlejre og lignende.

Hvis Carpe Diem modtager Hele Nordjyllands Håndsrækning skal midlerne bruges på fortsat at støtte kræftramte og udsatte familier med aktiviteter, oplevelser og økonomiske bidrag.  

Tidligere modtagere af Hele Nordjyllands Håndsrækning:

- Håndsrækningstrøje 2021/2022 (opgøres 30/9-22) – Idræt For Sindet, Hjørring - 

- 2021 og 2020 – FrivilligAalborg – 172.138 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2020 – Personaleforeningerne ved Aalborg Universitetshospital og Regionshospitalet Vendsyssel – 40.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Håndsrækningstrøje 2019 – Gestus Nord – 41.400 (100 kr. pr. solgt trøje)

- Efterår 2019 – Barnets Blå Hus i Vesthimmerland – 112.196 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2019 – Skyggebørn – 83.880 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2018 – AaB Support Club og AaB TIFO KAOS – 38.400 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Efterår 2018 – Ønskeland – 108.652 kr.  (2 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2018 – Foreningen Grønlandske Børn – 85.908 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2017 – Børn i sorg – Sorggrupperne i Aars – 109.850 kr. (2 kr. pr. tilskuer)

- Håndsrækningstrøje 2017 – Veteran Oasen – 90.000 kr. (100 kr. pr. solgt trøje)

- Forår 2017 – Kildehuset Fountainhouse – 31.249 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2016 – Broen Aalborg – 69.093 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2016 – Hjerterummet og Cykel20 – 57.357 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Efterår 2015 – The Back To Life Project – 66.410 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

- Forår 2015 – Headspace Aalborg – 54.337 kr. (1 kr. pr. tilskuer)

Pr. 1. januar 2022 er der i alt uddelt 1.160.870 kr. via Hele Nordjyllands Håndsrækning

Tags på denne nyhed

Christoffer Ravn udtaget til U/19-landsholdet

17. februar 2022 kl. 08:44 af Rasmus Estrup

I næste uge tager det danske U/19-landshold til Spanien, hvor der 23. februar skal spilles en venskabskamp mod Ungarn. 

Med i truppen er Christoffer Ravn, der er anfører og venstreback på AaB's U/19 Ligahold. 

Christoffer Ravn er noteret for 19 ungdomslandskampe, men får han spilletid mod Ungarn, vil det være hans debut på U/19-landsholdet. 

I forvejen er Theo Sander, Oliver Ross og Anders Noshe udtaget til de kommende landskampe for henholdsvis U/17-landsholdet, U/18-landsholdet og U/16-landsholdet. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB og Theo Sander forlænger til 2025

16. februar 2022 kl. 15:20 af Rasmus Estrup

AaB har lavet en treårig aftale med målmand Theo Sander, der i en alder af 17 år er blevet en del af 3F Superligatruppen. 

Inden han som 12-årig kom til AaB, spillede Theo Sander i I.F. Frem Skørping, Støvring I.F. og Gug Boldklub, og nu er han efter fem år i AaB Akademiet rykket op i 3F Superligatruppen.

Bliv klogere på Theo Sanders vej til førsteholdstruppen, hans drømme for fremtiden og udviklingspotentiale i dette indslag fra AaB TV, hvor du kan høre fra både Theo Sander, sportschef Inge André Olsen og målmandstræner Poul Buus. 

Tags på denne nyhed

AaB forlænger med stortalent

16. februar 2022 kl. 12:00 af Brian Andersen

I en lang årrække har AaB været begunstiget af gode målmænd, og den vane fortsætter med Theo Sander, der fyldte 17 år i januar.

Theo Sander indgår i foråret i målmandsteam med Jacob Rinne, mens Andreas Hansen er udlejet til FC Nordsjælland.

Theo Sander kom som 12-årig til AaB fra partnerklubben Gug Boldklub og har også i en endnu yngre alder spillet for partnerklubberne Støvring I.F. og I.F. Frem Skørping.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Vi er ikke i tvivl om, at Theo Sander har en spændende fremtid foran sig, og derfor er vi naturligvis også glade for at have fået en ny aftale på plads.

- Theo er et målmandstalent udover det sædvanlige, og som vores målmandstræner Poul Buus udtrykker det, så er Theo er bygget til at stå i mål. Han har en god højde, en god statur, han er rolig, mentalt stærk, og så er han skarp på stort set samtlige målmandsfærdigheder, fortæller Inge André Olsen.

- Nu skal Theo have tiden til at udvikle sig, men vi har en tro på, at det ikke varer længe, før han kan tage næste step, siger Inge André Olsen.    

Theo Sander, der allerede som 15-årig blev rykket op på AaB’s U/19 Liga-mandskab er stolt af sine nye kontrakt:

- AaB er klubben, jeg gerne vil spille i, og det har det været, siden jeg som barn sad på tribunen, kiggede ind på banen og drømte om at spille på stadion. Der fik jeg den her lyst til at vogte buret for AaB, og nu er jeg i hvert fald et skridt tættere på det mål.

- Jeg er først og fremmest rigtig, rigtig glad for at være en del af holdet og organisationen i AaB, hvor jeg er heldig at have en dygtig målmandstræner som Poul Buus. Jeg har også et godt samarbejde med Rinne, som jo senest har vundet Det Gyldne Bur, så en bedre sparringspartner finder man ikke. Han ved, hvad han laver, og er meget dygtig til at hjælpe mig på træningsbanen. Det er jeg utrolig glad for, konstaterer Theo Sander.

- Jeg vil gerne udvikle mit spil med fødderne og selvfølgelig også blive bedre i redningsdelen. Og med den nye aftale har jeg vished om, at jeg befinder mig i et godt miljø, hvor jeg kan udvikle mig. Jeg skal have noget mere erfaring med flere træninger og reserveholdskampe, og drømmen er selvfølgelig på et tidspunkt, at spille på Aalborg Portland Park, stå foran fansene og vise, hvad jeg kan, lyder det fra Theo Sander.

Theo Sander har endnu sin officielle debut til gode for Hele Nordjyllands Hold, hvorimod det i landsholdssammenhæng foreløbig er blevet til fire ungdomslandskampe for Danmark.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Ementa på Superligadebutanttavlen

15. februar 2022 kl. 15:00 af Rasmus Estrup

Anosike Ementa kom i januar 2021 til AaB Akademiets U/19 Ligahold fra FC Helsingør. Her kom en skade i vejen for flere kampe i foråret, men Anosike Ementa nåede at få spilletid i U/19 Ligaen i forårssæsonen, inden han også startede den nuværende sæson med at træne på U/19 Ligaholdet i AaB. 

22. november 2021 fik den høje angriber debut i 3F Superligaen, da han leverede en assist i 3-1-sejren på udebane mod SønderjyskE, og en uge senere fik han også sin hjemmebanedebut mod FC København. 

Derfor er Anosike Ementa kommet på tavlen over de spillere, der har taget vejen fra AaB Akademiet til en AaB-debut i 3F Superligaen.

Kriterierne for en plads på tavlen er, at man har spillet en U/19 Ligakamp for AaB, inden debuten i 3F Superligaen. 

Tags på denne nyhed
'