21 mand udtaget mod Randers FC

27. august 2022 kl. 14:10 af Brian Andersen

AaB fik i sidste weekend sæsonens første sejr, da Brøndby I.F. blev besejret i Aalborg. Morgendagens modstander fra Randers FC er ubesejret i sæsonens første seks spillerunder, og de seneste tre kampe i 3F Superligaen er alle blevet vundet over henholdsvis Viborg F.F., FC København og AC Horsens.

AaB har ikke tabt ved de seneste syv besøg i Randers eller siden maj 2017, og efter lørdagens træningspas har Lars Friis udtaget følgende navne til den forestående duel:

1 Josip Posavec, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 7 Allan Sousa, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 10 Lucas Andersen, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 21 Lars Kramer, 22 Theo Sander, 25 Andreas Poulsen, 28 Jeppe Pedersen, 32 Kilian Ludewig, 38 Oliver Ross og 40 Daniel Veiby Held.

Daniel Granli og Kasper Høgh er ukampdygtige.

Der er kickoff kl. 14.00, og er man ikke til stede på Cepheus Park Randers, kan kampen følges på Canal 9 fra kl. 13.00 og på Liga på P4.

Tags på denne nyhed

Vidste du om Randers FC og AaB…

26. august 2022 kl. 12:58 af Brian Andersen

- at den forestående duel er 3F Superligakamp nummer 49 mellem Randers FC og AaB. Statistikken siger 19 sejre til AaB, 16 uafgjorte og 13 nederlag samt en målscore på 77-63 i AaB’s favør.

- at AaB er uden nederlag mod Randers FC i de seneste syv 3F Superligakampe, der er endt med to sejre til AaB og fem uafgjorte. De fem uafgjorte kampe er fordelt på fire forskellige resultater (0-0, 1-1, 2-2 og 3-3), hvoraf 1-1 er den eneste genganger.

- at klubberne senest mødte hinanden 11. maj 2022, hvor det sluttede 2-2 i Randers efter AaB-scoringer af Milan Makaric og Iver Fossum.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Milan Makaric (4 mål) og Iver Fossum (1) har også Kasper Kusk (7 mål), Louka Prip (2), Lucas Andersen (1) og Jakob Ahlmann (1) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Randers FC.

- at Milan Makaric endnu har sin første scoring til gode i indeværende sæson af 3F Superligaen. I sidste sæson scorede den serbiske angriber et mål i hvert af AaB’s fire opgør mod Randers FC.

- at AaB spiller sin 25. 3F Superligakamp på udebane mod Randers FC, og det er blevet til point i 19 af de 24 tidligere kampe. AaB er ubesejret i Randers siden maj 2017 (2V-5U-0T) og har kun tabt én kamp i Randers siden september 2013 (4V-7U-1T).

- at AaB vandt den seneste kamp i 3F Superligaen, 2-1 over Brøndby I.F., og at hvis det bliver til sejr mod Randers FC søndag eftermiddag, vil det være første gang siden april 2022, at AaB vinder to 3F Superligakampe i træk. Dengang kom sejrene over først… Randers FC og derefter Brøndby I.F.

- at AaB med en sejr kan sørge for, at Randers FC ikke længere vil være den eneste ubesejrede klub i 3F Superligaen i indeværende sæson.

- at AaB har tabt de tre seneste 3F Superligakampe på udebane. Hvis det bliver til nederlag søndag, vil det være første gang siden maj-august 2019, at AaB taber fire 3F Superliga-udekampe i træk.

- at AaB ikke har vundet en udekamp i 3F Superligaen siden april 2022, dvs. seks udekampe i træk uden sejr. Det er – uanset resultatet af kampen mod Randers FC – den længste periode uden sejr siden de 13 udekampe i marts-september 2017 (0V-7U-6T).

- at ud af de 48 tidligere 3F Superligakampe mod Randers FC har AaB scoret først i 30 tilfælde, hvilket har resulteret i 18 sejre, ni uafgjorte og kun tre nederlag. Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 14 tilfælde, hvilket har givet AaB en sejr, tre uafgjorte og ti nederlag.

- at AaB har formået ikke at komme bagud i de seneste syv 3F Superligakampe mod Randers FC, hvor AaB har scoret først i seks af kampene (den syvende endte 0-0). Alle syv kampe endte med point til AaB på trods af, at Randers FC er kommet tilbage i fire af kampene og har sikret sig uafgjort.

- at AaB ikke har formået at holde nullet i de seneste seks udekampe i 3F Superligaen, hvor der endda er blevet scoret mindst to mål mod AaB i hver kamp samt 16 mål mod i alt. Det er AaB’s længste periode uden clean sheet på udebane i 3F Superligaen siden oktober 2018-april 2019.

- at AaB søndag spiller sin fjerde 3F Superligakamp på datoen 28. august, og at hidtil har det resulteret i point i alle kampene. Seneste optræden på denne dato var i 2016, hvor AGF blev besejret 2-1 i Aalborg på scoringer af Edison Flores og Christian Bassogog.

- at dommer Jacob Karlsen søndag dømmer sin blot anden 3F Superligakamp siden debuten i den bedste række 1. august 2022. Skulle der blive dømt et straffespark eller udvist en spiller, vil det være hans første af slagsen, da debut-kampen mellem FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub kun bød på fem advarsler.

- at det første kvarter af 3F Superligakampe mellem Randers FC og AaB er den mest målrige periode af kampene med 29 af de 140 scoringer.

- at i tre af de seneste fem 3F Superligakampe mellem Randers FC og AaB er en spiller blevet udvist (Daniel Granli, Pedro Ferreira og Simon Graves). Gennemsnitligt falder der en udvisning i lidt mindre end hver fjerde 3F Superligakamp mellem de to klubber, hvilket har været fordelt med seks til AaB og syv til Randers FC.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Bertil Grønkjær udtaget til U/16-landskampe

25. august 2022 kl. 17:12 af Rasmus Estrup

Det nye U/16-landshold står efter en træningssamling foran de to første landskampe, og med i truppen er AaB Akademiets målmand Bertil Grønkjær. 

De to kampe skal spilles i Pinatar i Spanien, og modstanderen i begge opgør er Skotland.

Kampene spilles onsdag 7. september og lørdag 10. september. 

Tags på denne nyhed

AaB spiller i klubdragten i Randers

25. august 2022 kl. 09:50 af Rasmus Estrup

AaB spiller altid i den rød-hvide klubdragt, såfremt det er muligt. Det er det på søndag, hvor AaB således bærer klubdragten i udekampen mod Randers FC på Cepheus Park Randers. 

AaB's klubdragt er ligesom andendragten og træningstøjet/opvarmningstøjet en del af kollektion Nordens Paris.

Klubdragten, der er skabt i et bæredygtigt materiale og gennem et tæt samarbejde mellem AaB og Macron, bærer Aalborg Tårnets benkonstruktion i designet. 

Køb AaB’s klubtrøje fra Macron på www.aabshoppen.dk, hvor du selvfølgelig også kan købe klubbens blå andentrøje, som Mathias Ross bærer på billedet.

AaB's håndsrækningstrøje bliver først offentliggjort senere i sæsonen. 

Kampstart på søndag er kl. 14.00. Se her, hvordan du kan støtte AaB til kampen. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Rosfjord Strandhotell er ny guldpartner i AaB

24. august 2022 kl. 08:45 af Rasmus Estrup

Den norske hotelvirksomhed Rosfjord Strandhotell er blevet ny guldpartner i AaB. Rosfjord Strandhotell er også involveret i Lomsesanden Opplevelser, Lindesnes Havhotell og Michelin-restauranten Under, der er verdens største undervandsrestaurant. 

I søndags var salgsdirektør i Rosfjord Strandhotell, Håvard Kleven, på Aalborg Portland Park til kampen mod Brøndby I.F., og i dette interview til AaB TV kan du høre nærmere om det skandinaviske samarbejde.  

Tags på denne nyhed
'