3F Tribunen er udsolgt - færre end 900 billetter tilbage

3. april 2022 kl. 13:13 af Rasmus Estrup

3F Tribunens afsnit for AaB-fans er nu udsolgt til aftenens opgør mod FC København, og der er nu færre end 900 billetter tilbage til AaB-fans. 

A. Enggaard Tribunen er 25 pladser fra at være udsolgt, og på Complea Tribunen er der færre end 50 ledige sæder. De resterende AaB-pladser er tilgængelige på Vesttribunen. Køb billetter til kampen her. 

Er man som sæsonkortholder forhindret i at bruge sin billet, kan man frigive sin plads på www.billet.aabsport.dk.

I udebaneafsnittet på 3F Tribunen er der også stadig billetter tilbage til medlemmer af FCK Away. Bemærk at tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Dagens kamp mod FC København spilles kl. 18.00, og dørene åbner kl. 16.00. Fanzonen åbner allerede 15.30, og kom gerne i god tid for at undgå den værste kø ved indgangene. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fem seneste AaB-mål mod FCK

3. april 2022 kl. 07:55 af Rasmus Estrup

Sidste år scorede AaB fem gange mod dagens modstander fra FC København. I denne video kan du se alle målene, så du er klar til aftenens duel på Aalborg Portland Park. 

Louka Prip stod for to af scoringerne, mens Kasper Kusk, Rasmus Thelander og Marcus Hannesbo leverede de øvrige AaB-mål mod FC København i 2021. 

Dagens kamp mod FC København spilles kl. 18.00 på Aalborg Portland Park. Der er flere end 11.000 fans, som har billet til opgøret, så køb billet med det samme på www.billet.aabsport.dk

Fanzonen åbner kl. 15.30 i dag, og dørene til Aalborg Portland Park åbner kl. 16.00. 

Tags på denne nyhed

Thelander og Højholt retur efter karantæne

2. april 2022 kl. 13:05 af Brian Andersen

AaB har hentet ti point i årets første fem kampe, og senest er det blevet til sejre mod Brøndby I.F. og OB.

Inden mesterskabsspillets indledning har AaB fra fjerdepladsen to point op til Brøndby I.F. og fire point op til FC Midtjylland.

Cheftræner Lars Friis har efter lørdagens træningspas udtaget følgende 18 navne til mødet med FC København:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 24 Vladimir Prijovic, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted, 38 Oliver Ross, 39 Kasper Høgh og 40 Theo Sander.

Anders Noshe er med U/16-landsholdet i Schweiz, mens Magnus Christensen, Pedro Ferreira, Gudmundur Thórarinsson, Rufo og Lucas Andersen alle er ukampdygtige.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab 2 kr. pr. tilskuer til alle 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets tre første hjemmekampe indtil videre er sikret en donation på 51.130 kr. Køb billet til mødet med FC København her.

Der er kickoff kl. 18.00. Fanzonen åbner kl. 15.30 – billethusene og indgangene til Aalborg Portland Park kl. 16.00.

Tags på denne nyhed

11.000 med billet til søndagskampen

2. april 2022 kl. 09:38 af Rasmus Estrup

Aalborg Portland Park bliver igen velbesøgt, når AaB møder FC København søndag kl. 18.00. 

Således er der nu flere end 11.000 tilskuere, der har billetter til kampen. Har du stadig ikke fået købt billet til kampen, kan dette gøres på www.billet.aabsport.dk. 

Der er fortsat billetter tilbage på både Vesttribunen, Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og 3F Tribunen.

Vær opmærksom på, at tilhængere af FC København kun har adgang til udebaneafsnittet, hvor det kræver et medlemsskab af FCK Away at komme ind. Bemærk at tilskuere, der udviser tilhørsforhold til udeholdet på andre sektioner end udebaneafsnittet via påklædning, adfærd eller lignende, vil blive bortvist uden refusion af billetten.

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og FC København…

1. april 2022 kl. 12:26 af Brian Andersen

- at flere end 10.600 billetter allerede er ude til den forestående topkamp. Køb i forsalg billet her.

- at i de seneste seks sæsoner har 3F Superligaen været opdelt i et mesterskabsspil og et kvalifikationsspil, og at AaB har været med i Top 6 tre gange. Pudsigt nok har AaB været med hver anden gang og deltog altså i mesterskabsspillet i sæsonerne 2017/18, 2019/20 og nu her i 2021/22.

- at det kommende opgør er 3F Superligakamp nummer 92 mellem AaB og FC København. De foregående 91 kampe er endt med 20 sejre til AaB, 24 uafgjorte og 47 nederlag samt en målscore på 99-154.

- at 46 gange har AaB haft hjemmebanefordel mod FC København i 3F Superligaen; AaB har vundet 12 af kampene, spillet 13 gange uafgjort, og så har FC København vundet 21 gange på nordjysk græs.

- at AaB har tabt de seneste tre 3F Superligahjemmekampe mod FC København. Skulle det ende med en ny københavnsk sejr på søndag, vil AaB tangere den negative ”rekord” fra oktober 1992 til maj 1994 med fire hjemmebanenederlag i træk mod FC København.

- at seneste AaB-sejr i Aalborg mod FC København er dateret 1. september 2019, hvor Kasper Kusks enlige træffer afgjorde affæren.

- at seneste AaB-sejr mod FC København dog forekom 18. oktober 2020, hvor AaB vandt 2-1 i Parken efter to scoringer af Iver Fossum.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Iver Fossum (3 mål) og Kasper Kusk (3) også Louka Prip (2 mål), Lucas Andersen (2) og Rasmus Thelander (2) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod FC København.

- at ud af de 91 tidligere indbyrdes 3F Superligakampe mod FC København har AaB scoret først i 34 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, 11 uafgjorte og seks nederlag. Omvendt har FC København scoret kampens første mål i 53 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, ni uafgjorte og 41 nederlag.

- at AaB foreløbig har holdt nullet ni gange i denne 3F Superligasæson, hvilket placerer aalborgenserne på en delt andenplads på listen over flest clean sheets. FC Midtjylland har ligeledes ni clean sheets, men listen toppes af søndagens modstander fra FC København, der har holdt nullet 12 gange i indeværende sæson.

- at søndag aftens dommer er Michael Tykgaard, der 35 gange tidligere har dømt AaB i 3F Superligaen, hvilket har resulteret i 11 AaB-sejre, ni uafgjorte og 15 nederlag.

- at seks gange tidligere har Michael Tykgaard dømt AaB mod FC København i 3F Superligaen, hvor AaB har vundet to af kampene, spillet en uafgjort og tabt tre gange. Senest Michael Tykgaard dømte et møde mellem de to hold var 11. november 2018, hvor det sluttede 1-1 i Aalborg med Lucas Andersen på måltavlen for AaB.

- at AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i foråret 2022 går ubeskåret til Carpe Diem i Aalestrup, som efter årets tre første hjemmekampe indtil videre er sikret en donation på 51.130 kr. Køb i forsalg billet til søndag aftens opgør mod FC København her.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed
'