Trajkovski indskiftet for Nordmakedonien

9. september 2021 kl. 08:17 af Rasmus Estrup

AaB's nye offensivspiller kom for tredje gang i denne landskampsperiode på banen for Nordmakedonien, da Aleksandar Trajkovskis hjemland spillede 0-0 på hjemmebane mod Rumænien i VM-kvalifikationen. 

Resultatet betyder, at Nordmakedonien ligger på fjerdepladsen i sin kvalifikationspulje med ni point efter seks kampe. Foran ligger Tyskland, Armenien og Rumænien på henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen. 

Aleksandar Trajkovski har nu optrådt 68 gange for Nordmakedoniens landshold med 18 scoringer til følge. 

Tags på denne nyhed

Årets sidste Superligarunder fastlagt

8. september 2021 kl. 15:16 af Brian Andersen

Hermed det opdaterede kampprogram for grundspillet i 3F Superligaen samt det forestående opgør og kampdatoer i Sydbank Pokalen:

3F Superligaen, 8. spillerunde – Søndag 12. september kl. 14.00 – Viborg F.F.-AaB

9. runde – Fredag 17. september kl. 19.00 – AaB-OB

Sydbank Pokalen, sekstendedelsfinale – Tirsdag 21. september kl. 18.30 – Lyngby Boldklub-AaB

3F Superligaen, 10. runde – søndag 26. september kl. 18.00 – Brøndby I.F.-AaB

11. runde – Søndag 3. oktober kl. 14.00 – AaB-SønderjyskE

12. runde – Mandag 18. oktober kl. 19.00 – AGF-AaB

13. runde – Mandag 25. oktober kl. 19.00 – AaB-Viborg F.F.

Sydbank Pokalen, eventuel ottendedelsfinale – 27. oktober

3F Superligaen, 14. runde – Søndag 31. oktober kl. 14.00 – FC Nordsjælland-AaB

15. runde – Søndag 7. november kl. 14.00 – AaB-Randers FC

16. runde – Mandag 22. november kl. 19.00 – SønderjyskE-AaB

17. runde – Søndag 28. november kl. 18.00 – AaB-FC København

Sydbank Pokalen, eventuel 1. kvartfinale – 5. december

Eventuel 2. kvartfinale – 12. december

3F Superligaen, 18. runde – 18., 19., 20. eller 21. februar 2022 – FC Midtjylland-AaB

19. runde – 25., 26., 27. eller 28. februar – AaB-Silkeborg I.F.

20. runde – 4., 5., 6. eller 7. marts – AaB-Vejle Boldklub

21. runde – 11., 12., 13. eller 14. marts – OB-AaB

22. runde – Søndag 20. marts – AaB-Brøndby I.F.

Sydbank Pokalen, eventuel 1. semifinale – 27. april

Eventuel 2. semifinale – 4. maj

Eventuel finale, kristi himmelfartsdag – 26. maj  

De seks bedst placerede klubber i 3F Superligaen går i Mesterskabsslutspillet, mens de seks efterfølgende hold spiller om europæisk kvalifikation og om at undgå de to nedrykningspladser.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 27 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 90.038 kr.

Køb sæsonkort til AaB’s hjemmekampe her.

Tags på denne nyhed

Prica og Oliver Ross i landsholdstrøjen

8. september 2021 kl. 08:15 af Rasmus Estrup

Både Tim Prica og Oliver Ross var i aktion for deres respektive ungdomslandshold tirsdag aften. 

Svenske Tim Prica startede således inde for Sverige i U/21 EM-kvalifikationskampen på udebane mod Bosnien-Hercegovina. Her kunne Sverige gå til pause foran 1-0, hvilket også var stillingen, da Tim Prica efter 60 minutter blev udskiftet. 

Fem minutter senere udlignede Bosnien-Hercegovina dog til slutresultatet 1-1.

Sveriges U/21-landshold ligger fortsat på førstepladsen i sin kvalifikationspulje med syv point efter tre kampe.

Tim Pricas landskampsstatistik lyder efter denne landskampsperiode på 33 ungdomslandskampe og 16 mål. 

Fuld tid og assist til Oliver Ross

Oliver Ross spillede hele kampen for Danmarks U/18-landshold, der mødte Sverige i anden og sidste kamp ved miniturneringen i netop Sverige. 

Tidligt i anden halvleg leverede angriberen fra AaB Akademiet oplægget til danskernes 1-0-scoring, men Sverige svarede i løbet af anden halvleg tilbage med to scoringer. 

Fem minutter før tid sparkede Oliver Ross så bolden i nettet efter et hjørnespark, men der blev dømt frispark i situationen, og kampen endte derfor med et dansk nederlag på 2-1. 

Oliver Ross nar nu optrådt tre gange på de danske ungdomslandshold. 

Tags på denne nyhed

Pokaldyst 21. september

7. september 2021 kl. 15:48 af Brian Andersen

Opgøret på Lyngby Stadion vil have kampstart kl. 18.30.

Forinden spiller AaB i 3F Superligaen på søndag 12. september på udebane mod Viborg F.F. og fredag 17. september hjemme på Aalborg Portland Park mod OB.

Køb her billet til opgøret mod Viborg F.F.

Køb her billet til kampen mod OB.

AaB TV: Vinder af månedens mål i august

7. september 2021 kl. 10:09 af Rasmus Estrup

I samarbejde med Goal Station har AaB's fans kåret månedens mål i august blandt 19 scoringer fordelt på ni spillere. 

Og med 38 procent af stemmerne pegede fansene på Iver Fossums sejrsmål mod FC Nordsjælland. Et mål, der bestod af et opspil via Louka Prip, Rasmus Thelander, Mathias Ross, Jacob Rinne, Daniel Granli, Iver Fossum, Jakob Ahlmann, Milan Makaric, Malthe Højholt og Kristoffer Pallesen, inden Iver Fossum headede bolden i nettet. 

Andenpladsen gik til Mathias Ross' 2-0-scoring mod AGF, mens Milan Makaric' 1-0-scoring mod Randers FC og Iver Fossums 1-0-mål mod AGF indtog en delt tredjeplads. 

AaB takker alle der deltog i afstemningen og samtidig lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje fra sidste sæson. Vinderen af lodtrækningen blev Bente, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Tags på denne nyhed