Trajkovski indskiftet for Nordmakedonien
Aleksandar Trajkovski fik det sidste kvarters tid, da Nordmakedonien i går spillede 0-0 mod Rumænien i VM-kvalifikationen.
AaB's nye offensivspiller kom for tredje gang i denne landskampsperiode på banen for Nordmakedonien, da Aleksandar Trajkovskis hjemland spillede 0-0 på hjemmebane mod Rumænien i VM-kvalifikationen.
Resultatet betyder, at Nordmakedonien ligger på fjerdepladsen i sin kvalifikationspulje med ni point efter seks kampe. Foran ligger Tyskland, Armenien og Rumænien på henholdsvis første-, anden- og tredjepladsen.
Aleksandar Trajkovski har nu optrådt 68 gange for Nordmakedoniens landshold med 18 scoringer til følge.