Reserveholdet møder Viborg F.F. kl. 13.00

14. september 2021 kl. 08:58 af Rasmus Estrup

Kl. 13.00 spiller AaB’s Reserveligahold efterårets anden udekamp, når holdet gæster Viborg F.F.

Assistenttræner Oscar Hiljemark og den øvrige trænerstab har udtaget følgende spillere til kampen:

7 Aleksandar Trajkovski, 11 Tim Prica, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 22 Andreas Hansen, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 32 Casper Gedsted, Oliver Ross (U/19), Christoffer Ravn (U/19), Gustav Dahl (U/19), Jakob Gaardsøe (U/19), Sebastian Stahlfest (U/19), Mathias Vægter (U/19), Remy Rasmussen (U/19), Benjamin Damsgaard (U/19), Mario Lilliedal Larsen (U/19) og Benedikt Axelsson (Danmarksserie)

Mens AaB tabte sin første Reserveligakamp med 1-0 på udebane mod Randers FC, har Viborg F.F. vundet sine to første Reserveligakampe med 2-1 over Randers FC og 4-0 over Hobro I.K. 

Kampen i dag spilles kl. 13.00 på bane 1 ved Rughavevej/Kirkebækvej i Viborg.

Tags på denne nyhed

Bliv sæsonkortholder på Aalborg Portland Park

13. september 2021 kl. 15:05 af Rasmus Estrup

Til hver af de seneste to udekampe i 3F Superligaen har flere end 1.000 AaB-fans været på lægterne, og på Aalborg Portland Park er der nu 3.550 sæsonkortholdere.

Den gode stemning omkring AaB's kampe, kan du også blive en del af. Med et sæsonkortabonnement til Aalborg Portland Park er du nemlig sikret en plads til alle AaB's hjemmekampe. 

Sæsonkortabonnementet koster fra 85 kr. om måneden for voksne og 45 kr. om måneden for børn. 

Med et sæsonkortabonnement får du din egen faste plads på Aalborg Portland Park, og sæsonkortholdere får blandt andet også 10 procent rabat i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod. 

Klik her for at blive sæsonkortholder. 

Tags på denne nyhed

Flere end 1.000 studerende tilmeldt jobmesse og fredagskamp

13. september 2021 kl. 13:42 af Rasmus Estrup

Flere end 1.000 studerende på videregående uddannelser i Nordjylland har allerede tilmeldt sig “Students’ Grandstand Party”, hvor AaB i samarbejde med Faxe Kondi har inviteret studerende i Nordjylland gratis til fredagskampen på Aalborg Portland Park mod OB, hvor AaB jagter sin fjerde sejr i træk. 

Foruden adgang til Vesttribunen til kampen mod OB, så er de studerende også inviteret til jobmesse i hal 1 fra kl. 14.00 til 16.00. Her har AaB af 1885 sørget for, at de studerende kan møde flere end 20 nordjyske virksomheder og høre nærmere om muligheder for praktik og studiejob.

De første 1.000 deltagere i jobmessen får udleveret et gavekort på en gratis fadøl i fanzonen, der åbner allerede 16.30. Fanzonen vil på fredag byde på et optaktsarrangement med DJ og studentervenlige priser, så stemningen endnu en gang kan komme i top på Aalborg Portland Park.

I pausen af 3F Superligaopgøret er der øl-stafet, hvor studerende fra forskellige uddannelser kan dyste mod hinanden.

Er du studerende på en videregående uddannelse, kan du stadig nå at tilmelde dig “Students’ Grandstand Party” her.

Programmet for “Students’ Grandstand Party” på fredag ser således ud: 

Kl. 14.00 - 16.00: Jobmesse i hal 1 på Aalborg Portland Park

Kl. 16.30 - 18.30: Kæmpefest i fanzonen med underholdning og DJ 

Kl. 19.00 - 19.45: AaB-OB, 1. halvleg 

Kl. 19.45 - 20.00: Øl-stafet med de studerende på Aalborg Portland Park 

Kl. 20.00 - 20.45: AaB-OB, 2. halvleg 

Kl. 20.45 - 22.00: After Match i Fanzonen

Følg desuden med på Facebook-begivenheden for opdateringer om fredagens arrangement.  

OBS. Bemærk at billetter udleveres ved udgangen til jobmessen på kampdagen. 

Alle øvrige kan købe billet til fredagskampen på Aalborg Portland Park på www.billet.aabsport.dk. 

Tags på denne nyhed

Akademispiller udtaget til Islands U/15-landshold

13. september 2021 kl. 09:26 af Rasmus Estrup

Islandske Nóel Atli Arnórsson, der spiller venstreback på AaB's U/17 Ligahold, er blevet udtaget til det islandske U/15-landshold. 

Islands U/15-landshold skal her i september spille to venskabskampe på udebane mod Finland. Første kamp spilles 21. september, mens andet opgør følger to dage senere. 

Tre Akademinederlag mod SønderjyskE

13. september 2021 kl. 09:13 af Rasmus Estrup

U/19 Ligaen: SønderjyskE-AaB 2-1

AaB tabte lørdag 2-1 på udebane mod SønderjyskE i U/19 Ligaen. De nordjyske gæster dominerede ellers på bolden og kom planmæssigt fra start, da Christoffer Ravn brød igennem over venstresiden og serverede et præcist indlæg til Jakob Gaardsøe, som prikkede 1-0-føringen i mål efter fem minutter.

Efter et kvarter udlignede SønderjyskE til 1-1 efter en dybdebold og noget småspil i AaB-feltet.

Frem mod pausen fortsatte AaB i kontrol, og overtaget blev kun større i anden halvleg, men trods flere gode muligheder førte det ikke yderligere scoringer med sig, og i stedet slog hjemmeholdet til 20 minutter før tid med målet til 2-1.

AaB fortsatte dog med at skabe chancer, og efter 84 minutter blev SønderjyskE med en udvisning reduceret til 10 spillere, men trods overtaget kunne AaB stadig ikke få bolden over stregen, og derfor endte det med et nederlag på 2-1.

Det var egentlig en fin præstation, hvor vi var mest på bolden, skabte en masse muligheder og også burde have været foran med to mål efter kun ti minutter. Men vi manglede kvalitet i den sidste aflevering og afslutning kampen igennem, og i stedet scorede de i vores gode perioder, siger U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen.

- Især i anden halvleg havde vi et overtag, og vi skulle også udnytte vores muligheder. Ikke mindst da vi mod slutningen kom i overtal, hvor vi også havde chancer nok til at score, siger U/19 Ligatræneren.

AaB’s U/19 Ligahold ligger på ottendepladsen med fire point efter fire runder, og holdet spiller igen på lørdag på hjemmebane mod FC København.

U/17 Ligaen: SønderjyskE-AaB 4-1

Også i U/17 Ligaen endte AaB med et nederlag trods et tidligt føringsmål.

Efter 17 minutter fandt Anders Noshe nemlig Oscar Meedom med en cutback-aflevering, og Oscar Meedom kunne dermed bringe AaB foran med 1-0.

AaB havde også chancer til mere i første halvleg, men hjemmeholdet fik inden pausen udlignet til 1-1.

I anden halvleg blev AaB først ramt af en omstilling til 2-1, og mod slutningen scorede SønderjyskE yderligere to gange til slutresultatet 4-1.

- Vi spillede en fin første halvleg og burde have ført ved pausen, men i anden halvleg blev vi for passive og overlod for meget spil til SønderjyskE, og efter deres 2-1-scoring mistede vi modet lidt, siger U/17 Ligatræner Jonas Nødbak Petersen.

AaB’s U/17 Ligahold ligger i skrivende stund på 11. pladsen i rækken med tre point efter fire kampe. Sæsonens femte kamp spilles først lørdag 25. september på udebane mod AGF.

U/15 Ligaen: SønderjyskE-AaB 3-2

AaB’s U/15 Ligahold tabte ligeledes weekendens udekamp til SønderjyskE.

Hjemmeholdet kunne med to scoringer omkring halvtimesmærket bringe sig på 2-0, inden AaB’s Christian Tcacenco på oplæg fra Frederik Baandrup reducerede til pausestillingen 2-1.

Fem minutter efter pausen gjorde Christian Tcacenco det også til 2-2 på assisten fra Georg Ejsing, men lige bagefter svarede SønderjyskE tilbage med sejrsmålet til 3-2.

Nederlaget var det første i sæsonen for AaB’s U/15 Ligahold, der indtager fjerdepladsen med seks point efter tre kampe. Næste kamp i U/15 Ligaen spilles lørdag 25. september på udebane mod AGF.

Tags på denne nyhed