Læs skæve vinkler på fredagskampen på Aalborg Portland Park mellem AaB og OB. Vidste du, at…
- fredagskampen er det 89. 3F Superligaopgør mellem AaB og OB? Statistikken siger 32 sejre til AaB, 30 uafgjorte og 26 nederlag samt en målscore på 126-118 set med AaB’s øjne.
- de 42 tidligere hjemmekampe mod OB i 3F Superligaen fordeler sig på 16 AaB-sejre, 14 uafgjorte og 12 nederlag? Målscoren på Aalborg Portland Park lyder på 60-49 i AaB’s favør.
- AaB’s nuværende status med 15 point og +4 i målscore efter otte spillerrunder er klubbens 10. bedste præstation i 3F Superligaen efter otte spillerunder? Den bedste præstation på dette tidspunkt i sæsonen var i 2006/07-sæsonen, hvor der var hentet 19 point med +11 i målscore efter de første otte spillerunder.
- AaB i morgen spiller sin fredagskamp nummer 80 i 3F Superligaen? Ingen andre klubber har spillet flere fredagskampe end AaB, dog er OB ikke langt efter, da de i skrivende stund er noteret for 76 fredagskampe i 3F Superligaen.
- AaB’s 79 tidligere fredagskampe i 3F Superligaen er endt med 32 sejre, 23 uafgjorte og 24 nederlag?
- AaB's 11 scoringer i 3F Superligaen i denne sæson er scoret af følgende syv spillere: Iver Fossum (3 mål), Kasper Kusk (2), Pedro Ferreira (2), Milan Makaric (1), Louka Prip (1), Mathias Ross (1) og Rasmus Thelander (1)?
- AaB’s 11 3F Superligascoringer fordeler sig på fire hovedstødsmål, fire scoringer med højre fod og tre scoringer med venstre fod?
- AaB er noteret for tre clean sheets i denne 3F Superligasæson, mens OB er en af to klubber, der stadig ikke har holdt nullet?
- AaB’s seneste hjemmekamp på Aalborg Portland Park mod OB blev vundet med 3-2 efter en scoring af Tom van Weert, et selvmål af Alexander Juel Andersen og et mål af Tim Prica?
- foruden Tim Prica (1 mål) har også Lucas Andersen (2), Jakob Ahlmann (1), Kasper Kusk (1) og Frederik Børsting (1) tidligere været på tavlen for AaB i en 3F Superligakmp mod fredagens modstander?
- Kristoffer Pallesen i denne sæson har leveret fem assists, hvilket er flest i 3F Superligaen i denne sæson sammen med FC Midtjyllands Anders Dreyer?
- Jacob Rinne står med en redningsprocent på 80, hvilket er flest blandt de målmænd, der har stået flere end to kampe i denne sæson?
- AaB har spillet syv 3F Superligakampe på datoen 17. september, og de er endt med to sejre, to nederlag og tre uafgjorte? De seneste to kampe på 17. september endte med to uafgjorte kampe mod Vejle Boldklub i 2018 og Brøndby I.F. i 2017.
- tilbage i 2006 mødtes AaB og OB også på datoen 17. september? Det var også i 9. spillerunder og endda også i Aalborg. OB’s Esben Hansen blev matchvinder i det 45. minut, da han scorede kampens enlige mål.
- hvis AaB får minimum et point på fredag, vil Hele Nordjyllands Hold være ubesejret i holdets seneste syv 3F Superligakampe? Sidst AaB var ubesejret i syv 3F Superligakampe i træk var fra august til september 2017. AaB’s klubrekord lyder på 17 3F Superligakampe i træk uden nederlag. Det var fra maj til november 1998.
- Iver Fossum har løbet længst af alle spillere i denne sæson, da nordmanden som den eneste har passeret 97 km.
- dommer Jens Maae tidligere har dømt 28 3F Superligakampe med deltagelse af AaB? 13 er vundet, fire er endt uafgjort og 11 kampe er tabt.
- Jens Maae to gange tidligere har dømt 3F Superligakampe mellem AaB og OB? Begge kampe blev spillet i Odense og vundet af OB.
- Jakob Ahlmann er eneste mand i karantænefare i tilfælde af et gult kort?
- AaB og Spar Nord Fonden i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 27 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 90.038 kr.
- du kan købe billet til fredagskampen på www.billet.aabsport.dk
(Kilde: danskfodbold.com, OPTA og aabsport.dk)