AaB vil fortsætte ubesejret stime
AaB har ikke tabt i de seneste syv kampe i 3F Superligaen. Søndag aften gælder det på udebane mod de forsvarende danske mestre fra Brøndby I.F.
Seneste indbyrdes duel mellem klubberne sluttede i februar 1-1 på Brøndby Stadion.
Efter lørdagens træningspas har Martí Cifuentes udtaget følgende 19 spillere:
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 7 Aleksandar Trajkovski, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 32 Casper Gedsted og 35 Marcus Hannesbo.
Jakob Ahlmann har karantæne, mens Rufo og Lucas Andersen er på skadeslisten.
Der er kickoff på Brøndby Stadion kl. 18.00.