AaB møder Lyngby Boldklub i næste pokalrunde
Der er sent torsdag aften foretaget lodtrækning til sekstendedelsfinalerne i Sydbank Pokalen, hvor AaB fik Lyngby Boldklub som modstander.
I tirsdags sejrede AaB i 2. runde med hele 13-0 på udebane mod serie 1-mandskabet FIUK Odense.
Lyngby Boldklub rykkede i den forgangne sæson ud af 3F Superligaen og er efter de første syv spillerunder placeret på en tredjeplads i den næstbedste række.
Senest AaB gæstede Lyngby Stadion var 12. april i år, hvor scoringer af Iver Fossum og Mathias Ross bidrog til 2-2 resultatet.
Den samlede lodtrækning for turneringens sekstendedelsfinaler er som følger:
Lyngby Boldklub-AaB
AB-FC Fredericia
AC Horsens-Silkeborg I.F.
Allerød F.K.-Brøndby I.F.
B 1913-SønderjyskE
Brabrand-Kolding I.F.
FA 2000-Nørrebro F.F./Hvidovre I.F.
FC Helsingør-OB
Frem-AGF
Fremad Amager-Randers FC
Kjellerup I.F.-FC Midtjylland
Marienlyst-Middelfart B.K.
Nykøbing FC-FC København
Vanløse I.F.-Vordingborg I.F./Vejle Boldklub
VSK Aarhus-FC Nordsjælland
Aalborg Freja/Helsted Fremad I.F.-Fjordager I.F./I.F. Lyseng
Sekstendedelsfinalerne afvikles som udgangspunkt i perioden 21. – 23. september.