Reaktioner fra Right to Dream Park
Få reaktioner efter søndagssejren på 2-0 på udebane over FC Nordsjælland.
Kasper Kusk og cheftræner Martí Cifuentes (nordjyske.dk)
Rasmus Thelander (nordjyske.dk)
Opdateres
Kasper Kusk og cheftræner Martí Cifuentes (nordjyske.dk)
Rasmus Thelander (nordjyske.dk)
Opdateres
Til lyden af stor opbakning fra AaB's medrejsende fans vandt AaB for første gang i fem år på udebane over FC Nordsjælland, da scoringer af Iver Fossum og Tim Prica sikrede en nordjysk udesejr på 2-0. Sejren sender AaB tilbage på tredjepladsen i 3F Superligaen.
FC Nordsjælland begyndte ellers opgøret bedst og kom allerede i det andet minut til en farlig afslutning, men Andreas Schjelderups flade flugter efter et hjørnespark sneg sig lige uden om stangen.
Selvsamme stolpe ramte Daniel Svensson ti minutter senere på en solid afslutning fra yderkanten af feltet. Returbolden sprang ud til Abu Francis, som dog ikke kunne få kontrol over kuglen, da han blev presset af Marcus Hannesbo og Daniel Granli.
Sidstnævnte kom til skade i situationen, og efter 17 minutter måtte Daniel Granli lade sig udskifte med Anders Hagelskjær.
I det 20. minut fik Kasper Kusk AaB's første gode tilbud efter en håndfuld minutter med gode AaB-takter. Et indlæg fra Kristoffer Pallesen sad lige i panden på en fri Kasper Kusk, der ved forreste område headede mod bagstolpen, men læderet gik en halv meters penge forbi den fjerne opstander.
En halv time inde i kampen slog hjemmeholdet kontra og fik til sidst spillet Andreas Schjelderup frit igennem, men den unge nordmand missede sin berøring, og muligheden løb ud i sandet.
I modsatte ende havde Rasmus Thelander en svær hovedstødschance på et kantfrispark fra Kasper Kusk. FC Nordsjælland-målmanden gik skævt af bolden, der i stedet gik via Martin Frese, inden AaB-anføreren fra en spids vinkel headede bolden ud over baglinjen.
Frem mod pausen var AaB meget på bolden, og i tillægstiden til første halvleg fik AaB efter et længere VAR-tjek tilkendt et straffespark for hånd på bolden. Fra pletten scorede Iver Fossum sikkert sit sjette 3F Superligamål i denne sæson.
Anden halvleg blev indledt ganske chancefattigt med et nærgående kantfrispark fra AaB, og en blokeret FC Nordsjælland-afslutning fra en spids vinkel, som eneste muligheder i det første kvarter, hvori FC Nordsjælland også appellerede for et straffespark til Mads Døhr Tychosen, men dommerens fløjte forblev tavs.
Midt i anden halvleg foretog AaB hele tre udskiftninger på samme tid, da Milan Makaric, Marcus Hannesbo og Magnus Christensen blev erstattet af Tim Prica, Frederik Børsting og Louka Prip.
Kort efter headede FC Nordsjællands indskifter Simon Adingra over AaB-målet på en nedfaldsbold, og et par minutter senere var Simon Adingra igen på spil, men hans tværbold i AaB-feltet nåede Jacob Rinne ned til.
Med 20 minutter igen blev AaB's føring så fordoblet. Iver Fossum sparkede frispark fra en god position over muren, og nede ved stolperoden gav målmand Emmanuel Ogura en returbold, som sparkede i netmaskerne til 2-0.
Ti minutter senere havde Mads Døhr Tychosen et glimrende langskud, der strøg lige over fjerneste målhjørne, og med fem minutter tilbage leverede Jacob Rinne to klasseredninger, da hjemmeholdet fik en kæmpe dobbeltchance til Lasso Coulibaly og Oliver Villadsen.
Dermed blev buret holdt rent for sjette gang i sæsonen, og kampen vundet med 2-0.
Med udesejren på 2-0 generobrer AaB tredjepladsen i 3F Superligaen med 24 point efter 14 kampe.
AaB's næste kamp i 3F Superligaen spilles søndag 7. november kl. 14.00 på Aalborg Portland Park mod Randers FC, der ligger på fjerdepladsen og ligesom AaB har 24 point. Køb billet til kampen her.
Matchfacts - 3F Superligaen, grundspil, 14. spillerunde
FC Nordsjælland-AaB 0-2 (0-1)
45. min 0-1 Iver Fossum (str.), 71. min 0-2 Tm Prica
Advarsler FC Nordsjælland: Martin Frese (54), Mads Døhr Tychosen (70), Andreas Bredahl (90)
Advarsler AaB: Magnus Christensen (45)
2.511 tilskuere på Right to Dream Park
FC Nordsjælland (3-5-2): Emmanuel Ogura, Mads Døhr Thychosen, Jonas Jensen-Abbew, Martin Frese (59: Maxwell Woledzi), Oliver Villadsen, Abu Francis (71: Andreas Bredahl), Jacob Steen Christensen (79: Leo Walta), Magnus Kofod Andersen (79: Lasso Coulibaly), Daniel Svensson, Oliver Antman, Andreas Schjelderup (59: Simon Adingra).
AaB (3-5-2): Jacob Rinne, Mathias Ross, Rasmus Thelander, Daniel Granli (18: Anders Hagelskær), Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Magnus Christensen (67: Louka Prip), Iver Fossum, Marcus Hannesbo (67: Frederik Børsting), Milan Makaric (67: Tim Prica), Kasper Kusk (88: Aleksandar Trajkovski).
Dommer: Anders Poulsen
I dag kl. 14.00 spiller AaB på udebane mod FC Nordsjælland i 3F Superligaen, og inden opgøret kan du her se de fire seneste AaB-mål mod dagens modstander.
I forårssæsonen sikrede scoringer af Tim Prica og Iver Fossum et 2-2-resultat i Farum, mens det i denne sæson blev til en 2-1-sejr til AaB efter mål af Rasmus Thelander og Iver Fossum.
Dagens duel på Right to Dream Park kan ses på Eurosport 2. Optakten til opgøret begynder kl. 13.00.
AaB skal forsøge at vinde i Farum for første gang siden august 2016.
Efter lørdagens træningspas har AaB-cheftræner Martí Cifuenets udtaget følgende 19 spillere:
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 7 Aleksandar Trajkovski, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 19 Anosike Ementa, 22 Andreas Hansen, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander og 35 Marcus Hannesbo.
Pedro Ferreira og Lucas Andersen er på skadeslisten hos AaB.
Der er kickoff på Right to Dream Park kl. 14.00.
28. november kl. 18.00 spiller AaB den sidste 3F Superligakamp i 2021, når FC København gæster Aalborg Portland Park.
Køb din billet til kampen allerede nu på www.billet.aabsport.dk.
Her er det også muligt at købe billet til næste hjemmekamp mod Randers FC søndag 7. november.