AaB TV: Stem på månedens mål i marts

24. marts 2021 kl. 13:13 af Rasmus Estrup

AaB kom på tavlen fire gange i løbet af de fire 3F Superligakamp i marts, og nu skal vinderen af månedens mål kåres i samarbejde med Mr. Green.

Kandidaterne til månedens mål er:

1: Mathias Ross til 1-1 mod AC Horsens, 3. marts
2: Iver Fossum til 1-0 mod SønderjyskE, 8. marts
3: Tom van Weert til 1-0 mod Vejle Boldklub, 14. marts
4: Jakob Ahlmann til 2-0 mod Vejle Boldklub, 14. marts

Se målene her og stem på din favorit.

Alle der afgiver en stemme via linket, deltager i lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede håndsrækningstrøje i bordeaux og Football Manager 2021.

Afstemningen løber frem til søndag 28. februar kl. 8.00, hvorefter der trækkes en vinder af lodtrækningen, som får direkte besked over mail af AaB. 

Tags på denne nyhed

Program for Kvalifikationsspillet på plads

23. marts 2021 kl. 14:15 af Brian Andersen

AaB’s kampprogram ser ud som følger:

3F Superligaen, 23. spillerunde – 2. påskedag, mandag 5. april kl. 14.00 – AaB-SønderjyskE

24. runde – Mandag 12. april kl. 19.00 – Lyngby Boldklub-AaB

25. runde – Fredag 16. april kl. 19.00 – Vejle Boldklub-AaB

26. runde – Onsdag 21. april kl. 19.00 – AaB-OB

27. runde – Søndag 25. april kl. 14.00 – AC Horsens-AaB

28. runde – St. bededag, fredag 30. april kl. 18.05 – AaB-Lyngby Boldklub

29. runde – Fredag 7. maj kl. 19.00 – OB-AaB

30. runde – Søndag 16. maj kl. 14.00 – AaB-AC Horsens

31. runde – Onsdag 19. maj kl. 17.00 – AaB-Vejle Boldklub

32. runde – 2. pinsedag, mandag 24. maj kl. 14.00 – SønderjyskE-AaB

Inden de ti spillerunder har OB, SønderjyskE og AaB alle 28 point, Vejle Boldklub 24, Lyngby Boldklub 20 og AC Horsens 12 point.

Vinderen af Kvalifikationsspillet får en udekamp mod Mesterskabsspillet nummer fire eller fem om en europæisk billet, mens de to nederst placerede klubber rykker ned i 1. division.

Tags på denne nyhed

AaB møder Silkeborg I.F. i en testkamp på fredag

22. marts 2021 kl. 11:02 af Rasmus Estrup

Mens 3F Superliga i den kommende weekend ligger stille på grund af landskampe, spiller AaB fredag kl. 12.00 en testkamp mod Silkeborg I.F., der indtager andenpladsen i 1. division. 

Præcis hvor testkampen skal spilles, ligger endnu ikke fast.

Der vil ikke være adgang for tilskuere til kampen på grund af restriktioner, der skal mindske risikoen for spredning af Covid-19. 

Tags på denne nyhed

Forårspremieren i U/19 Ligaen endte uafgjort

22. marts 2021 kl. 09:14 af Rasmus Estrup

AaB Akademiets ældste årgang var lørdag en tur i Haderslev for at skyde gang i forårssæsonen. Med i truppen var hele otte U/17 Ligaspillere, og kampen bød på U/19 Ligadebut til både Marius Jacobsen og Magnus Koch.

Selvom det var de gæstende nordjyder, der satte sig på opgøret i form af både spil og chancer i den første halve time, så var det hjemmeholdet, der efter 32 minutter kunne bringe sig i front på en fornemt langskud fra 30 meter. 

Syv minutter senere blev den sønderjyske føring fordoblet, da en opspilsfejl fra AaB satte gang i en målgivende kontra for hjemmeholdet.

Efter pausen fandt AaB tilbage til de dyder, der havde fungeret i starten af opgøret, og kort inde i anden halvleg fik Christoffer Ravn tilkæmpet sig et straffespark, som Oliver Ross eksekverede til 2-1.

Herefter bølgede kampen frem og tilbage, inden AaB ti minutter før tid udlignede. Efter kombinationer mellem Oliver Børsting og Oliver Henriksen vippede sidstnævnte elegant læderet over forsvaret og videre til Oliver Ross, som sparkede sit andet mål i kampen i kassen til 2-2.

- Vi startede godt og fik skabt mange gode muligheder i den første halve time, hvor SønderjyskE et par gange måtte redde bolden på stregen. Men da vi ikke kunne score, slog SønderjyskE i stedet til med et flot langskud, som gav os lidt af en mavepuster, siger U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen.

- Efter pausen fik vi igen mere ro over vores spil, og det er positivt, at vi formår at komme igen efter at have været bagud ved pausen. Overordnet var der også flere positive aspekter at tage med fra kampen, hvor vi også fik bragt mange spillere fra U/17 Ligaholdet i kamp, siger Kim Leth Andersen.

Pointdelingen betyder, at AaB efter 13 kampe indtager sjettepladsen med 22 point.

I næste runde venter FC Købehavn, der ligger på fjerdepladsen med 23 point. Udekampen mod FC København spilles på lørdag kl. 13.00.

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-OB 0-2

22. marts 2021 kl. 07:22 af Rasmus Estrup

AaB tabte søndag 2-0 på hjemmebane til OB. Du kan se et sammendrag af kampen øverst. 

Gæsterne kom foran i 14. minut ved Aron Elís Thrándarson, og selvom AaB i starten af anden halvleg var tæt på at udligne i flere tilfælde ved Tom van Weert, udbyggede Issam Jebali fynboernes føring til 2-0 i 56. minut. 

AaB kom tættest på en reducering efter 82 minutter, da Martin Samuelsen headede på stolpen efter oplæg fra Kasper Kusk. 

Nederlaget betyder, at AaB slutter 3F Superligaens grundspil på niendepladsen med 28 point - et point færre end FC Nordsjælland, der med sjettepladsen spillede sig i Mesterskabsspillet. 

For AaB venter der nu ti kampe i Kvalifikationsspillet med SønderjyskE, OB, Vejle Boldklub, Lyngby Boldklub og AC Horsens. 

Tags på denne nyhed
'