AaB TV: Interview med Martí Cifuentes

6. maj 2021 kl. 19:45 af Rasmus Estrup

Cheftræner Martí Cifuentes har i fire måneder stået i spidsen for AaB. 

I dette længere indslag fra AaB TV kigger cheftræneren blandt andet tilbage på sine første fire måneder i klubben, han ser nærmere på 4-0-sejren over Lyngby Boldklub og så kigger han frem mod afslutningen på Kvalifikationsspillet og de udforinger, der venter. 

Tags på denne nyhed

Hiljemark foran comeback

6. maj 2021 kl. 16:44 af Brian Andersen

AaB har i sine seneste ni kampe i 3F Superligaen hentet 17 point og indtager med fire spillerunder igen førstepladsen i Kvalifikationsspillet.

Efter torsdagens træningspas har cheftræner Martí Cifuentes udtaget følgende 19 navne:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 7 Oscar Hiljemark, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 31 Daniel Granli, 35 Marcus Hannesbo og U/19 Ligaspiller Casper Gedsted.

Jakob Ahlmann og Mathias Ross har karantæne, mens Pedro Ferreira må sidde over med en mindre overanstrengelsesskade.

Bemærk at kun hjemmeholdets fans har adgang til kampen, der i morgen aften kan følges i Liga på P3 og på TV3 Sport fra kl. 18.00 med kickoff en time senere.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Vinder af månedens mål i april

6. maj 2021 kl. 09:30 af Rasmus Estrup

Da Iver Fossum på Lyngby Stadion udlignede i tillægstiden til 2-2 på et flot frispark, scorede han månedens AaB-mål. Det har AaB’s fans vurderet i denne måneds afstemning. 

Her fik nordmanden næsten halvdelen af stemmerne. Lucas Andersens 1-0-scoring mod Lyngby Boldklub i fredags kom ind på andenpladsen med 25 procent af stemmerne, mens Tim Pricas 3-0-scoring i selvsamme kamp nåede tredjepladsen. 

AaB og Mr. Green takker alle der har stemt i konkurrencen og dermed også deltaget i lodtrækningen om Iver Fossums kampbrugte og signerede hjemmebanetrøje og Football Manager 2021. Vinderen af lodtrækningen blev Alex, som kontaktes direkte på mail af AaB. 

Du kan gense månedens mål i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed

AaB på tredjeplads før eSuperligaens sidste uge

6. maj 2021 kl. 07:52 af Rasmus Estrup

Randers FC-AaB 3-5

I tirsdagskampen mod Randers FC startede Daniel ‘Shoppen’ Mogensen på udebane mod OneWayCrazyy, og efter 20 minutter havde AaB-kaptajnen bragt sig i front. 

Randers-spilleren fik udlignet efter en halv time, men kort før pausen kombinerede ‘Shoppen’ sig sig på fornem vis frem til en 2-1-føring. 

Tidligt i anden halvleg udbyggede han føringen til 3-1, og i opgørets tillægstiden blev det også 4-1 til AaB. 

Returkampen stod mellem Mads Skibsted og Grøn, og her var det Randers FC’s Grøn, der kom på tavlen efter ti minutter. 

Mads Skibsted fik fin kontrol på kampen, og midt i anden halvleg var der udlignet til 1-1. 

Grøn scorede dog straks efter til 2-1, men tættere blev det ikke, og Mads Skibsted fik kørt en samlet AaB-sejr på 5-3 hjem. 

Se målene fra kampene her. 

AaB-Vejle Boldklub 0-2

Knap så målrigt blev det onsdag, da AaB tabte samlet til Vejle Boldklub. 

I første kamp spillede Daniel ‘Shoppen’ Mogensen ellers godt mod Esser, men trods flere AaB-muligheder scorede Vejle-spilleren kampens eneste mål, da han efter et hjørnespark fik sendt bolden ind til 1-0. 

I returopgøret sad Oliver Roberts over for Arrow, og Arrow bragte sig efter blot syv minutter foran med 1-0. Det blev også dette opgørs eneste scoring, og dermed tabte AaB 2-0 samlet set. Se målene fra kampen her. 

Denne uges resultater betyder, at AaB ligger på tredjepladsen i eSuperligaen med 24 point efter 12 kampe.

I næste uge afgøres eSuperligaens grundspil. Mandag er AaB oversidder, mens der tirsdag kl. 19.30 skal spilles mod Brøndby I.F. i en kamp, der kan ses på TV3 Sport og Viaplay. 

Grundspillets sidste kamp spilles tirsdag kl. 22.00 mod FC København. 

Ender AaB blandt de fire øverste hold i grundspillet, vil holdet være direkte kvalificeret til eSuperliga Finals. Lykkes det ikke, skal AaB i aktion igen onsdag i næste uge ved eSuperliga Playoffs. 

Tags på denne nyhed

- Fantastisk at se holdets sammentømring

5. maj 2021 kl. 14:57 af Rasmus Estrup

- Det var fantastisk at være tilbage. Især med den atmosfære der var omkring kampen med et udsolgt stadion, god fodbold og en fantastisk holdindsats. Det var noget af det bedste, vi har spillet i lang tid.

Sådan lyder det fra Lucas Andersen, når han kigger tilbage på fredagens 4-0-sejr over Lyngby Boldklub.

Kampen i fredags var hans første i startopstillingen siden 8. december sidste år, og AaB-anføreren spillede 64 minutter i fredagssejren.

- Jeg er kommet godt ud af genoptræningsforløbet, og vi har gjort alt for, at jeg kan stå skarpere end nogensinde. Den følelse havde jeg også på banen. Det er forrygende at kunne gå fra at sidde på tribunen, til nu igen at kunne være på banen, hjælpe holdkammeraterne og ovenikøbet score et mål med 3.000-4.000 tilskuere på tribunerne. Det vækkede alle de følelser, der er omkring fodbold, og mindede mig om, hvorfor jeg startede til fodbold, forklarer Lucas Andersen.

Oplevede målet i slowmotion

AaB’s nummer 10 åbnede selv målscoringen i fredags med 1-0-træfferen efter 10 minutter.

- Da jeg så, at deres målmand var fem-seks-syv meter ude, gav jeg den chancen. Derfra gik det hele lidt i slowmotion, hvor jeg så at den ryge over ham, ramme jorden og gå ind ved stolpen. Og så var det bare megafedt at mærke jublen fra publikum og mine holdkammerater, forklarer han om målet.

Det var ikke kun målene og resultatet, der var i top i fredags. Også præstationen var god.

- Det betyder meget, at vi leverede stærkt både i første halvleg og i anden halvleg, hvor indskifterne også gjorde en forskel. I en komprimeret sæson som denne, har vi brug for alle i truppen, og så er det fantastisk at se denne sammentømring af holdet og spillestilen. Folk kender deres opgaver, når de kommer ind.

- I fredags var det med til at lukke kampen, mens vores indskiftninger i seneste kamp mod OB var med til at ændre kampens momentum og køre sejren hjem. At vi på den måde kan ændre kampbilledet er rigtig vigtigt i denne fase, hvor alle point er vigtige i kampen om kvalifikationspladsen til Europa, siger Lucas Andersen.

Svær kamp mod OB

I den henssende er den forestående udekamp mod OB fredag også vigtig. AaB ligger lige nu på førstepladsen i Kvalifikationsspillet med 39 point. Lige efter ligger SønderjyskE med 38 point, og dernæst følger OB med 33 point.

- Der venter os en svær kamp. Men for os gælder det om at læne os op ad de præstationerne fra de seneste to hjemmekampe, hvor vi har været gode spillemæssigt og scoringsmæssig. En sejr over OB vil kunne give os afstand til dem i forhold til førstepladsen, men det kræver, at vi leverer en præstation, som minder om den mod Lyngby, siger Lucas Andersen.

Fredagskampen spilles kl. 19.00 i Odense. Der er ikke adgang for udefans til opgøret, der i stedet kan ses på TV3 Sport med optakt fra kl. 18.00.

Tags på denne nyhed