Til den kommende sæson søges 60 nye medarbejdere til boderne på Aalborg Portland Park.
Til AaB’s hjemmekampe er den gode oplevelse og et højt serviceniveau for publikum et vigtigt fokusområde. Vi bestræber os løbende på at hæve niveauet i forhold til at kunne servicere vores fans så hurtigt som muligt, men altid med et højt serviceniveau.
For at hæve niveauet yderligere, og som følge af åbningen af en ny fanzone ved Aalborg Portland Park, udvider vi nu vores hold og søger derfor 60 ekstra bodpersonale til den nye sæson.
Kan du genkende dig selv i forhold til nedenstående punkter, så er det måske lige dig, vi står og mangler:
- Du elsker fodbold – endda så meget at du kan se dig selv arbejde til størstedelen af AaB´s hjemmekampe
- Du er omstillingsparat, kan tage ansvar og har ordenssans
- Du er vild med fællesskab, fællessang og stemning
- Du kan lide at arbejde i højt tempo, samtidig med at du yder en god service og oplevelse.
- Du har altid et smil på læben, som du flittigt deler ud af til alle omkring dig
- Du har lyst til at være en del af holdet bag Hele Nordjyllands Hold og få en masse fantastiske kollegaer
Vi kan tilbyde:
- Et godt fællesskab
- God løn
- Minimum to sociale arrangementer i løbet af året
Er ovenstående noget for dig, så skynd dig at sende en ansøgning afsted, hvor du fortæller lidt om dig selv, hvad du har lavet og hvorfor det lige netop skal være dig, vi vælger.
Bemærk: Du skal som minimum være 18 år, da vi har salg af alkohol i boderne.
Alle ansøgere får naturligvis svar på deres ansøgning.
Bemærk: sidste frist for ansøgning er 20. juni