Udsolgt til AaB-FC Midtjylland
Alle billetter til sæsonens første hjemmekamp er nu udsolgt.
Aalborg Portland Park bliver fyldt - ud fra de gældende Covid-19-retningslinjer - når Hele Nordjyllands Hold på lørdag kl. 18.00 møder FC Midtjylland i sæsonens første hjemmekamp.
Kapaciteten på Aalborg Portland Park er på lørdag på ca. 4.150 tilskuere. Det skyldes både de gældende Covid-19-retningslinjer, og at AaB og Aalborg Kommune er i gang med at udskifte alle sæderne på Aalborg Portland Park. Sæderne på såvel Complea Tribunen og 3F Tribunen er allerede klar, mens der på A. Enggaard Tribunen lørdag vil være pladser der endnu ikke er klar til ibrugtagning.
Har du ikke fået billet til opgøret, kan kampen følges på TV3 Sport med optakt fra kl. 17.30.