AaB foran sidste test mod Lyngby Boldklub
Truppen er udtaget til onsdagskampen mod Lyngby Boldklub, der bliver den tredje og sidste testkamp i opstartsfasen. Se kampen live på nordjyske.dk.
I morgen kl. 12.30 spiller AaB mod Lyngby Boldklub på kunstgræsbanen hos partnerklubben LKB Gistrup. På grund af restriktioner i forbindelse med Covid-19 er der ingen adgang for tilskuere.
I stedet kan kampen følges via livestream på nordjyske.dk, og på AaB’s officielle Twitterkonto vil der være liveopdateringer undervejs.
Cheftræner Martí Cifuentes har til årets tredje testkamp udtaget følgende mandskab:
1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 4 Mathias Ross, 5 Jores Okore, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Lukas Klitten, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 19 Timothé Nkada, 20 Oliver Klitten, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 24 Vladimir Prijovic, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 31 Daniel Granli og U/19 Ligaspillerne Marcus Hannesbo og Casper Gedsted Hansen.
Ukampdygtige er Jakob Ahlmann, Oscar Hiljemark og Lucas Andersen.
Efter kampen vil der kunne læses et referat af kampen på aabsport.dk, hvor et sammendrag af kampen følger torsdag morgen.