AaB TV: Kusk om 200-kamps jubilæum

12. februar 2021 kl. 14:10 af Rasmus Estrup

Kasper Kusk, der kom til AaB fra partnerklubben Gug Boldklub som 14-årig, debuterede for Hele Nordjyllands Hold i 2010. 

Siden er det altså blevet til 200 kampe og 49 scoringer for AaB's bedste mandskab inklusiv en stor rolle i AaB's The Double-triumf i 2014. 

I dette indslag fra AaB TV kan du høre fra 200-kamps jubilaren. 

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB-Randers FC

12. februar 2021 kl. 10:06 af Rasmus Estrup

- det er 3F Superligakamp nummer 44 mellem Randers FC og AaB? Statistikken siger 18 sejre til AaB, 12 uafgjorte og 13 nederlag samt en målscore på 70-59 set fra et nordjysk perspektiv.

- ud af de 43 tidligere 3F Superligakampe mod Randers FC har AaB scoret først i 26 tilfælde, hvilket har resulteret i 17 sejre, seks uafgjorte og tre nederlag? Omvendt har Randers FC scoret kampens første mål i 14 tilfælde, hvilket har givet AaB én sejr, tre uafgjorte og 10 nederlag.

- AaB vandt den seneste 3F Superligaduel mod Randers FC på 2-1 efter AaB-scoringer af Oscar Hiljemark og Jores Okore?

- AaB var foran 2-0 i det seneste opgør, og skulle det gentage sig på søndag, ser det godt ud, for i de 14 tilfælde hvor AaB er kommet foran 2-0 mod Randers FC i 3F Superligaen, har AaB vundet alle 14 opgør?

- Randers FC blot har indkasseret 14 mål i denne sæson, hvilket er færrest af alle hold i 3F Superligaen?

- AaB har scoret i de seneste syv hjemmekampe i 3F Superligaen? Det er AaB’s længste streak siden 2011, hvor AaB scorede i 11 hjemmekampe i streg.

- ni AaB-spillere tidligere har scoret i 3F Superligaen mod Randers FC? Topscoreren er Kasper Kusk (7 mål) efterfulgt af Frederik Børsting (3), Oscar Hiljemark (1), Jores Okore (1), Magnus Christensen (1), Lucas Andersen (1), Tom van Weert (1), Jakob Ahlmann (1) og Rasmus Thelander (1).

- der er scoret 129 mål i 3F Superligakampene mellem AaB og Randers FC? 60 af målene er scoret i 1. halvleg mod 69 træffere i 2. halvleg.

- AaB og Randers FC to gange tidligere er tørnet samen i 16. spillerunde i 3F Superligaen? Begge gange har det været nogle målrige affærer. I efteråret 2015 vandt AaB 3-2, og fire år senere var slutresultatet 3-3.

- AaB har fået næstfærrest strafpoint i denne 3F Superligasæson? AaB er noteret for 151 strafpoint efter 23 gule kort og et rødt. Kun FC Midtjylland har fået færre strafpoint.

- der er lavet seks selvmål i 3F Superligakampene mellem AaB og Randers FC? Fem af de seks selvmål er lavet af AaB-spillere.

- der er uddelt 10 røde kort i 3F Superligakampene mellem AaB og Randers FC? De er fordelt helt ligeligt med fem udvisninger til begge mandskaber.

- Pedro Ferreira og Jakob Ahlmann begge er i karantænefare i tilfælde af et gult kort?

- søndagens dommer er Michael Tykgaard, der tre gange tidligere har dømt en 3F Superligakamp mellem AaB og Randers FC? De tre kampe har givet AaB ni point.

- søndagskampen kan ses på Eurosport 2 og discovery+? Kampstart er kl. 14.00 og optakten begynder en time tidligere. 

(Kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed

Hannesbo rykkes permanent op i AaB’s Superligatrup

11. februar 2021 kl. 13:07 af Brian Andersen

Marcus Hannesbo skiftede allerede i 2013 en alder af 11 år til AaB fra partnerklubben Støvring I.F.

Med sin indskiftning i pokalkvartfinalesejren i marts 2020 mod FC København kom debuten for AaB’s bedste mandskab, og i indeværende kalenderårs første to kampe i 3F Superligaen er det blevet til en plads i startopstillingen i begge opgør inklusive scoringer mod både FCK og senest i søndags mod Brøndby I.F.

AaB’s sportschef Inge André Olsen udtaler:

- Først vil jeg benytte lejligheden til at takke for det gode samarbejde med Støvring I.F. og alle vores andre partnerklubber. Det vil altid være en afgørende del af vores kultur at forsøge at fremelske og give chancen til egne talenter, og i forbindelse med Marcus Hannesbo er det relevant også at fremhæve vores U/19 Ligatræner Kim Leth Andersen, vores fodboldchef Søren Krogh og vores talentchef Anders Damgaard og alle de øvrige, dygtige folk i AaB Akademiet, som undervejs har haft del i Hannesbos udvikling.

- Siden vores opstart i begyndelsen af januar under vores nye cheftræner Martí Cifuentes har Hannesbos udvikling taget bemærkelsesværdig fart, og Marcus har virkelig formået at gribe chancen, konstaterer Inge André Olsen.

- Han er klubbens hurtigste spiller, han er gennembrudsfarlig og har en god fysik, og så er han ydmyg og parat til at arbejde hårdt, hvilket han bliver belønnet for, siger Inge André Olsen.

Marcus Hannesbo, der i oktober 2020 fik sin debut på U/19-landsholdet, ser frem til at fortsætte sin udvikling i AaB:

- Det er megafedt med den tillid, som Martí og AaB viser mig. Opstarten har på alle måder overgået mine forventninger. Jeg havde en fin pre-season og har fået to startpladser i de to første kampe, hvor jeg har scoret to mål og føler, at jeg har vist, hvad jeg kan byde ind med.

- Planen var, at jeg skulle rykke op i truppen til sommer, men at det allerede sker nu, ser jeg som et stort klap på skulderen. Nu skal jeg gå efter at være en fast del af holdet tidligere, end jeg måske havde forventet. Og så gælder det om at bygge på og suge til mig, for jeg har stadig meget at lære, og jeg kan allerede nu mærke, at de højere krav, der stilles på Superligaholdet, giver mig gode muligheder for at udvikle mig, lyder det fra Marcus Hannesbo.

Marcus Hannesbo har kontrakt med AaB indtil 30. juni 2025.

Følg AaB-Randers FC på Eurosport 2

11. februar 2021 kl. 10:41 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 16
Spilledato: Søndag 14. februar 2021
Kick-off: Kl. 14.00
Dommer: Michael Tykgaard
TV-kanal: Eurosport 2

Ingen adgang for tilskuere

På grund af restriktioner for at mindske smitte af Covid-19 er der i øjeblikket ingen adgang for tilskuere til kampe i 3F Superligaen. Dette gælder således også på søndag, hvor AaB tager i mod Randers FC. 

Ligeledes gælder forsamlingsforbuddet på fem personer, hvorfor det heller ikke er muligt at forsamle sig uden for Aalborg Portland Park. For at undgå dette vil alle indgange til Aalborg Portland Park igen være dækket til.

Kompensation for sæsonkortholdere

AaB har besluttet, at alle nuværende sæsonkortabonnenter kompenseres for den manglende mulighed for at overvære hjemmekampe i 3F Superligaen i februar 2021.

Konkret vil AaB derfor sikre, at man som abonnent ikke vil blive trukket for betaling af rater på sit sæsonkortabonnement i februar - ligesom sæsonkortholdere heller ikke fik trukket betaling i januar. 

AaB takker alle sæsonkortholdere mange gange for den fortsatte opbakning og håber snart igen at kunne byde alle velkommen på Aalborg Portland Park. 

Optakt på Eurosport 2 fra kl. 13.00

Mens søndagskampen altså ikke kan følges på Aalborg Portland Park, bliver den vist på Eurosport 2 og discovery+. Optakten til kampen begynder kl. 13.00. 

Tidligere i denne uge lavede Eurosport et længere interview med sportschef Inge André Olsen i udsendelsen Købmændenes Klub. Den udsendelse kan ses her. 

Tags på denne nyhed

Se Inge André Olsen i Købmændenes Klub

11. februar 2021 kl. 08:22 af Rasmus Estrup

Eurosport-programmet Købmændenes Klub har tidligere i denne uge haft besøg af AaB's sportschef Inge André Olsen. 

I udsendelsen med Mette Cornelius og Niels-Christian Holmstrøm fortæller Inge André Olsen blandt andet om cheftræneransættelsen af Martí Cifuentes, AaB's strategi og klubbens spillerudvikling. 

Du kan se Købmændenes Klub med Inge André Olsen her. 

Tags på denne nyhed
'