Tag med og støt AaB i Vejle

10. august 2021 kl. 14:11 af Simon Vangsgaard Jensen

Mandag klokken 19.00 gælder det Vejle Boldklub på udebane i 3F Superligaen. Læs her hvordan du kan støtte Hele Nordjyllands Hold.

Navn: Vejle Stadion
Kapacitet: 11.050
Kapacitet udebaneafsnit: 1.350
Placering udebaneafsnit: Afsnit K

 

Billetpriser:
Voksen: 100 kr.
Pensionist: 80 kr.
Barn (under 15 år): 60 kr.
Køb din billet her.
Bemærk venligst, at der tilføjes et ordregebyr på 5 kr. ved onlinekøb.

 

Transport til og fra Vejle Stadion

Fælles:

AaB Support Club arrangerer bustur til kampen. Læs mere og bestil her.

Vesttribunen arrangerer bustur til kampen. Læs mere her: facebook.com/Vesttribunen

Kør selv:

Roms Hule 6, 7100 Vejle

Der er begrænset med parkeringspladser i området nær Vejle Stadion, hvorfor det anbefales at komme i god tid samt være opmærksom på gældende parkeringsregler i området, hvor man parkerer.

Yderligere informationer om udebaneafsnittet - klik her.

 

Facebook-event:
Vis at du tager med, tilmeld dig kampens Facebook-event via dette link.

AaB takker Jer alle for at støtte AaB på udebane.

Tags på denne nyhed

AaB TV: Unisport er ny guldpartner i AaB

10. august 2021 kl. 11:28 af Rasmus Estrup

Unisport er ny guldpartner og ny officiel partner på fodboldstøvler i AaB. 

Skandinaviens største online fodboldbutik har således indgået et toårigt guldpartnerskab med Hele Nordjyllands Hold. 

Partnerskabet indebærer blandt andet, at Unisport leverer støvler til AaB’s 3F Superligatrup, og derudover bliver Unisport.dk den eneste online forhandler - foruden www.aabshoppen.dk - af AaB’s nye tøj fra Macron. 

I videoen øverst kan du se et interview med Mikkel Sass, der er Head of Team Sales ved Unisport. 

Tags på denne nyhed

Sæsonkortholdere kan hente billet til næste hjemmekamp

10. august 2021 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

AaB's næste hjemmekamp spilles fredag 27. august kl. 19.00 mod FC Nordsjælland. 

Det offentlige billetsalg til kampen åbner mandag 16. august på www.billet.aabsport.dk, for til og med på søndag har AaB's sæsonkortholdere til Vesttribunen og 3F Tribunen førsteret på at hente deres billet til kampen. 

På grund af de fortsatte corona-retningslinjer, der betyder, at alle tilskuere skal tildeles en fast nummereret plads, vil det også til den kommende kamp mod FC Nordsjælland nemlig være nødvendigt for fans på Vesttribunen og 3F Tribunen at afhente billet online på www.billet.aabsport.dk. De fysiske sæsonkort til Vesttribunen og 3F Tribunen gælder således ikke til kampen. 

Det gør de fysiske sæsonkort til gengæld fortsat for sæsonkortholdere på Complea Tribunen, der - ligesom det også var gældende til søndagens kamp mod AGF - ikke længere skal hente billetter online. 

Alle øvrige billetter vil som sagt blive sat i åbent salg på mandag på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB's nye fanzone

9. august 2021 kl. 15:47 af Rasmus Estrup

I går kl. 15.00 åbnede AaB's nye fanzone ved Aalborg Portland Park for første gang. Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen klippede snoren til fanzonen, der blandt andet består af en bod fra Bogø Sandwich, en bar med sodavand, øl og drinks fra Royal Unibrew, en Goal Station, en hoppeborg og en fanshop med AaB-merchandise.

Derudover er der også en scene, hvorfra der i går blandt andet var livemusik og en livepodcastudsendelse fra AaB Support Clubs podcast, Rød Aalborg. 

I dette indslag kan du høre fra AaB's administrerende direktør Thomas Bælum samt en række AaB-fans, der sætter ord på den nye fanzone. 

Tags på denne nyhed

AaB TV: AaB-AGF 2-0

9. august 2021 kl. 07:14 af Rasmus Estrup

På et udsolgt Aalborg Portland Park vandt AaB i går fortjent 2-0 over AGF. 

AGF ramte ellers overliggeren efter blot to minutter, men en halv time inde i kampen scorede Iver Fossum til 1-0 efter forarbejde af først Milan Makaric og siden Frederik Børsting. 

Fem minutter efter pausen udbyggede Mathias Ross til 2-0, da han sparkede et hjørnespark fra Iver Fossum ind bag Jesper Hansen. 

AaB havde flere muligheder til at udbygge føringen. Malthe Højholt havde blandt andet et hovedstød på stolpen efter flot AaB-opspil. 

Mod slutningen trykkede AGF på for en reducering, men med flere gode aktioner af Jacob Rinne og et stolpeforsøg fra Alexander Munksgaard lykkedes det AaB at holde nullet og sikre en 2-0-sejr. 

Se sammendrag af kampen i videoen øverst. 

Tags på denne nyhed