Se interviews med AaB-profiler i fanzonen

27. august 2021 kl. 10:20 af Rasmus Estrup

AaB tager i aften kl. 19.00 imod FC Nordsjælland på Aalborg Portland Park, og allerede kl. 16.30 kan du varme op i AaB's fanzone. 

Her vil der op til kampen blandt andet være liveinterviews med sportschef Inge André Olsen og klubikonerne Torben Boye og Ib Simonsen. 

Derudover er der i fanzonen også tilbud på cocktails til kun 40 kr. 

Endelig kan du selvfølgelig også få lækker mad fra Bogø Sandwich, kolde specialøl og AaB-merchandise. 

Kø billet til aftenens kamp på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed

AaB TV: Fem seneste mål mod FC Nordsjælland

27. august 2021 kl. 08:49 af Rasmus Estrup

Se blandt andet to mål af Iver Fossum, en scoring fra Kristoffer Pallesen og et mål af Tim Prica i dette tilbageblik på de fem seneste AaB-mål mod FC Nordsjælland. 

Dagens kamp mod FC Nordsjælland begynder kl. 19.00, og du kan komme i fanzonen allerede fra kl. 16.30. 

Køb billet til dagens kamp på www.billet.aabsport.dk

Tags på denne nyhed

AaB med uændret trup mod FCN

26. august 2021 kl. 16:47 af Brian Andersen

Farum-mandskabet har vundet sine seneste fire kampe i træk i 3F Superligaen mod henholdsvis Vejle Boldklub, Brøndby I.F., OB og SønderjyskE, mens AaB i sine ti seneste opgaver i ligasammenhæng blot har lidt et enkelt nederlag.

Efter fredagens træningspas har AaB-cheftræner Martí Cifuentes udtaget følgende 19 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 5 Daniel Granli, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Milan Makaric, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 15 Anders Hagelskjær, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Louka Prip, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander og 35 Marcus Hannesbo.

Rufo og Lucas Andersen er på skadeslisten.

AaB og Spar Nord Fonden donerer i fællesskab donerer 2 kr. pr. tilskuer til 3F Superligakampe på Aalborg Portland Park til AaB’s pris, Hele Nordjyllands Håndsrækning, der i hele 2020 og hele 2021 går ubeskåret til FrivilligAalborg, som efter 26 hjemmekampe i perioden indtil videre er sikret en donation på 79.206 kr.

Køb sæsonkortabonnement eller billet til dysten mod FC Nordsjælland her.

Der er kickoff på Aalborg Portland Park kl. 19.00 - fanzonen åbner kl. 16.30.

Tags på denne nyhed

Compass er ny guldpartner i AaB

26. august 2021 kl. 09:00 af Rasmus Estrup

AaB og Compass Human Ressources Group har indgået et guldpartnerskab.   

Compass er en nordisk HR- og rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Danmark, Finland, Norge, Sverige og Storbritannien, og guldpartnerskabet med AaB er indgået med fokus på AaB Netværket og yderligere eksponering i det nordjyske.  

- Vi er glade for at få en ny guldpartner ind i AaB-familien i form af en spændende virksomhed som Compass, der uden tvivl vil passe godt ind i AaB Netværket, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.  

Søren Krogstrup, partner i Compass, udtaler:  

- Gennem AaB Netværket kan vi se store fordele i at komme i kontakt med en masse spændende firmaer fra en bred palette af brancher. AaB er jo Hele Nordjyllands Hold, og vi glæder os til at blive en del af det store netværk, der er omkring klubben. Både i forbindelse med det uformelle netværk på kampdage og til de mere formelle netværksmøder, siger Søren Krogstrup.  

Foruden at være en del af AaB Netværket vil Compass også til en af de kommende hjemmekampe være kampsponsor.  

Tags på denne nyhed

Vidste du om AaB og FC Nordsjælland?

25. august 2021 kl. 14:07 af Rasmus Estrup

- AaB har mødt FC Nordsjælland 56 gange i 3F Superligaen? Statistikken hedder 18 sejre til AaB, 19 uafgjorte og 19 nederlag samt en målscore på 67-74 med AaB-briller.

- ud af de 56 tidligere 3F Superligakampe har AaB scoret først i 24 tilfælde, hvilket har resulteret i 14 sejre, seks uafgjorte og fire nederlag? Omvendt har FC Nordsjælland scoret kampens første mål i 28 tilfælde, hvilket har givet AaB fire sejre, ni uafgjorte og 15 nederlag.

- både AaB og FC Nordsjælland kun har tabt én kamp i denne sæson indtil videre? AaB tabte i anden runde til FC Midtjylland, mens FC Nordsjælland tabte sæsonpremieren mod Viborg F.F.

- de tre seneste 3F Superligakampe mellem AaB og FC Nordsjælland alle er endt uafgjort (2-2, 1-1, 0-0)? Endnu en kamp uden tre point til en af klubberne vil betyde fire indbyrdes uafgjorte kampe i træk for første gang i 3F Superligaen.

- Iver Fossum var direkte involveret i alle AaB’s tre scoringer mod FC Nordsjælland i sidste sæson med to mål og en assist.

- Iver Fossum (2 mål), Kasper Kusk (2), Tim Prica (1) og Kristoffer Pallesen (1) er de fire spillere fra den nuværende AaB-trup, der tidligere har været på tavlen for AaB i 3F Superligaen mod FC Nordsjælland?

- ni af FC Nordsjællands 10 mål i denne sæson er scoret med højrebenet? AaB’s seks scoringer fordeler sig på tre mål med højre, to mål med venstre og et hovedstødsmål.

- AaB har scoret halvdelen af holdets seks mål i denne sæson i første halvlegs sidste kvarter? Omvendt er FC Nordsjælland farligst i kampens første og sidste kvarter, hvor klubben i hver periode har scoret tre mål.

- AaB har scoret sine tre seneste mål i 3F Superligaen efter indlæg?

- hverken AaB eller FC Nordsjælland endnu har scoret fra en position uden for feltet i denne sæson?

- der i de 56 tidligere 3F Superligakampe mellem AaB og FC Nordsjælland kun har været dømt 10 straffespark? AaB har scoret på seks af sine syv muligheder fra pletten, hvorimod FC Nordsjælland har scoret på to af deres tre tildelte straffespark mod AaB.

- der er uddelt tre udvisninger i de 56 tidligere indbyrdes 3F Superligakampe? Pudsigt nok faldt de alle i 2018.

- Jacob Rinne efter seks runder står med en redningsprocent på 84,6? Det er kun overgået af FC Midtjyllands Elias Olafsson, der blot har stået en enkelt kamp.

- både AaB og FC Nordsjælland har holdt buret rent tre gange og kun indkasseret fire scoringer i denne sæson? Kun FC Midtjylland overgår det med fire clean sheets og tre indkasserede mål.

- AaB med et clean sheet mod FC Nordsjælland kan holde nullet for anden 3F Superligahjemmekamp i træk? Sidst det skete var i juli 2020, hvor AaB vandt 2-0 over Brøndby IF efterfulgt af 1-0 over AGF.

- AaB er ubesejret i de fire seneste 3F Superligakampe med to sejre og to uafgjorte som resultat? Hvis det ikke bliver til nederlag mod FC Nordsjælland, vil det være første gang siden juni-juli 2020, at AaB er ubesejret i fem 3F Superligakampe i træk.

- FC Nordsjælland har vundet deres fire seneste 3F Superligakampe? AaB vil med point mod FC Nordsjælland forhindre gæsterne i at tangere deres egen klubrekord på fem sejre i træk i 3F Superligaen præsteret senest i maj-august 2017.

- FC Nordsjælland har fået næstflest strafpoint i denne sæson med 107 strafpoint efter 15 gule kort og én udvisning efter seks kampe? AaB ligger fjerdesidst med 58 strafpoint for 13 advarsler.

- Iver Fossum har tilbagelagt over 73 km i denne sæson, hvilket gør ham til den spiller af alle i 3F Superligaen, der har løbet længst?

- datoen 27. august tidligere har været anvendt for 12 af AaB’s kampe i Danmarksturneringen med syv sejre, én uafgjort og fire nederlag som resultat. Seneste sejr på denne dato var i 2011, hvor AaB vandt 4-1 på udebane over HB Køge. På tavlen for AaB var Rasmus Würtz, Henrik Dalsgaard, Nicklas Helenius og Anders Due.

- dommer Aydin Uslu skal dømme sin 28. 3F Superligakamp - og den tredje med AaB som deltager? De to foregående kampe har ført til fire point til AaB.

- du kan købe billet til fredagens kamp på www.billet.aabsport.dk?

(Kilder: danskfodbold.com, Opta og aabsport.dk)

Tags på denne nyhed
'