AaB Tifo Kaos samler ind på fredag

24. august 2021 kl. 20:01 af Simon Vangsgaard Jensen

I forbindelse med 3F Superligalokalopgøret mod FC Nordsjælland vil medlemmer af AaB Tifo Kaos og AaB Support Club stå i dørene til Aalborg Portland Park for at samle ind til tifo-arbejdet.

AaB Tifo Kaos er en del af AaB Support Club og har eksisteret siden 2002. Det er AaB Tifo Kaos, der står for at organisere stemningen på Aalborg Portland Park med blandt andet flag, trommer og megafon.

AaB Tifo Kaos står også for de store rulleflag og bannere, der sætter kolorit på tribunerne på både hjemme- og udebane.

Alle indsamlede midler vil blive brugt på i fremtiden at lave en endnu større fest ud af AaB’s kampe, til gavn og glæde for alle AaB-fans.

Vi opfordrer alle tilskuere til at tage godt imod indsamlerne.

Støt via MobilePay 
Du kan via MobilePay støtte AaB Tifo Kaos allerede i dag. Nummeret, du skal sende din støtte til 85550.

Kampbrugte spillertrøjer på auktion til gavn for AaB Tifo Kaos
AaB har doneret fem kampbrugte spillertrøjer til tifogruppens indsamling. Alle midler fra auktionen går til AaB Tifo Kaos.

Tags på denne nyhed

Ross udtaget til U/21-landsholdet

24. august 2021 kl. 14:17 af Rasmus Estrup

Forsvarsspiller Mathias Ross er blevet udtaget til det danske U/21-landshold, der i begyndelsen af september står foran to kampe. 

3. september spiller U/21-landsholdet en venskabskamp mod Grækenland på Gladsaxe Stadion, og 7. september spiller Danmark EM-kvalifikationskamp på udebane mod Kasakhstan. 

Mathias Ross, der har 30 ungdomslandskampe bag sig, har ikke tidligere optrådt på U/21-landsholdet.  

Den tidligere AaB-spiller Mikkel Kaufmann, er også udtaget til U/21-landsholdet, mens Joakim Mæhle er udtaget til A-landsholdet. 

Tags på denne nyhed

Kom i fanzonen på fredag

24. august 2021 kl. 13:28 af Rasmus Estrup

Kampinfo

Spillerunde: 7
Spilledato: Fredag 27. august 2021
Kick-off: Kl. 19.00
Dørene åbner: Kl. 18.00

Køb billet til kampen online

På grund af Covid-19-retningslinjer kan der ikke købes billetter i døren på fredag. Derfor skal alle billetter til kampen købes online på www.billet.aabsport.dk.  

Har du på fredag spørgsmål i forhold til billetter, kan du besøge billetinformationen, som ligger på hjørnet af Complea Tribunen og Vesttribunen. 

Kom i fanzonen på fredag

Igen på fredag kan du kigge forbi AaB's nye fanzone uden for Aalborg Portland Park. Fanzonen åbner kl. 16.30, og der vil være mulighed for at købe AaB-merchandise, lækker mad fra Bogø Sandwich og specialøl fra Royal Unibrew. 

Derudover vil der i Royal Unibrew-baren også være tilbud på lækre cocktails, som på fredag koster 40 kr. 

Endelig er der også livemusik, en hoppeborg og liveinterviews med AaB-profiler. 

Fysiske sæsonkort virker ikke til Vesttribunen og 3F Tribunen

Husk at dit fysiske sæsonkort til Vesttribunen eller 3F Tribunen ikke er gældende, da tribunerne normalt er unummererede, og alle i øjeblikket skal have en fast plads af hensyn til Covid-19-retningslinjerne. Derfor skal sæsonkortholder til de to tribuner hente deres billet online til kampen. Har man ikke gjort det, kan man ikke komme ind til kampen. 

Sæsonkortholdere på Complea Tribunen kan på fredag anvende deres fysiske sæsonkort. 

Køb AaB's streetwear-kollektion i AaB Fanshop og AaB Souvenirbod

I denne uge er AaB's nye streetwear-mærke ATTENFEMOGFIRS blevet præsenteret, og på fredag kan du i AaB Shoppen i fanzonen og i foyeren ved hovedindgangen købe det nye tøj samt andet AaB-merchandise. 

Husk gyldigt coronapas og ID til kampen

Til kampe i 3F Superligaen er det fortsat et krav, at alle tilskuere har et gyldigt coronapas. Anvender man ikke Coronpas-app’en skal der også medbringes ID.

Et gyldigt coronapas kræver, at man har fået første vaccinestik for 14 dage siden, er tidligere smittet, har gennemført en negativ PCR-test inden for de seneste 96 timer eller en negativ kviktest inden for de seneste 72 timer før ankomsten til Aalborg Portland Park. 

Ved dokumentation for nedenstående er følgende grupper undtaget coronapas: 

  • Børn under 16 år
  • Personer, der af medicinske årsager ikke bør få foretaget en Covid-19-test.
  • Personer, der som følge af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke før få foretaget en Covid-19-test.

Ingen faste sæder på Vesttribunen

Mens der er nye sæder på Complea Tribunen, A. Enggaard Tribunen og 3F Tribunen samt dele af A. Enggaard Tribunen, er der ikke sæder på Vesttribunen. Tilskuere på Vesttribunen må i stedet sidde på betonunderlaget og overvære kampen. 

Indsamling for AaB Tifo Kaos

AaB Support Clubs tifogruppe, der står for bannere, flag osv. i forbindelse med AaB's kampe vil på fredag samle penge ind i de forskellige indgange til stadion. 

Særlige regler for publikums adfærd

I forbindelse med åbningen for flere tilskuere, er det i særlig grad vigtigt, at alle tilskuere følger de adfærdsregler, der ligger til grund for genåbningen.

Såfremt publikum ikke overholder disse regler, kan man blive bortvist fra kampen, ligesom dette kan få indflydelse på en yderligere genåbning senere på året samt i værste tilfælde medføre at antallet af mulige tilskuere til AaB’s hjemmekampe igen reduceres.

Reglerne der skal overholdes er:

  • Bliv så vidt muligt på din siddeplads før og under kampen, medmindre du skal besøge en mad- og drikkebod eller toiletfaciliteter.
  • Brug kontantløs betaling
  • Undgå gruppedannelse.
  • Vær særligt opmærksom og tag hensyn ved jubel, sang og råb
  • Følg til enhver tid anvisningerne fra kontrollører og bodpersonale.

Det anbefales også, at man downloader app'en "Smittestop" til sin telefon og aktiverer den inden ankomst til kampen.

Det generelle ordensreglement er fortsat gældende til AaB's hjemmekampe - læs ordensreglementet her. 

Rygning er tilladt
Det er ikke tilladt at ryge på Aalborg Portland Park. Det er muligt for tilskuere på Vesttribunen og Complea Tribunen at ryge i pausen.

Kontantløse boder er åbne

Boderne på Aalborg Portland Park åbner en time før kampstart, og der kan kun betales kontantløst i boderne på Aalborg Portland Park.

Twitter og Instagram

Det officielle hashtag for kampen er #AaBFCN– følg og benyt dette tag for at læse og deltage i nyhedsstrømmen på Twitter og Instagram før, under og efter kampen.

Transport

Ankommer du i bil, er GPS-adressen Harald Jensens Vej 7-9, 9000 Aalborg. Du kan lave en rejseplan fra alle destinationer i Danmark ved at klikke her.

Hvis du kommer med bus, kan du tage rute 2  mod væddeløbsbanen – stoppestedet hedder Schleppegrellsgade. Herfra er der to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Du kan også tage rute 16 – stoppested på denne rute hedder Anneberghus. Herfra er der også to minutters gang til Aalborg Portland Park.

Ankommer du med tog, så stå af ved stationen Aalborg Vestby. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park. Se køreplaner på denne side.

Parkering

Klik her og se et kort over de offentligt tilgængelige parkeringspladser i området omkring Aalborg Portland Park.

I øvrigt henviser vi til C.W. Obel P-hus, som du finder på adressen Badehusvej 5, 9000 Aalborg. Herfra er der fem minutters gang til Aalborg Portland Park.

Handicapforhold

Kørestolsbrugere har som udgangspunkt plads på Complea Tribunen, hvor der forefindes elevatorer op til de særlige kørestolspladser.

Billetter til kørestolsbrugere kan købes i forsalg ved direkte henvendelse til AaB på tlf. 96 35 59 00.

Alle kørestolsbrugere kan gratis medbringe én medhjælper. Medhjælperbilletten udleveres i forbindelse med billetkøbet.

Tags på denne nyhed

Designa opgraderer til guldpartnerskab med AaB

24. august 2021 kl. 09:20 af Rasmus Estrup

Igennem flere år har AaB og Designa, der er Danmarks største privatejede køkkenfabrik, samarbejdet. Til denne sæson og de følgende to sæsoner er samarbejdet med Designa Aalborg nu øget til et guldpartnerskab.

Det sker blandt andet for at støtte AaB Akademiet, hvorigennem Designa Aalborg bliver afsender på en ny pris: Årets Partnerklub.  

Fremadrettet vil en jury bestående af blandt andre AaB’s akademichef, Anders Damgaard, og AaB’s administrerende direktør, Thomas Bælum, samt repræsentanter fra AaB’s partnerklubber kåre Årets Partnerklub blandt AaB’s 118 partnerklubber.  

- Efter flere års samarbejde med Designa Aalborg glæder vi os over, at vi nu har intensiveret partnerskabet til et guldpartnerskab, og vi ser i særdeleshed frem til at kunne sætte yderligere fokus på vores mange nordjyske partnerklubber gennem denne nye pris, Årets Partnerklub, siger AaB’s administrerende direktør Thomas Bælum.  

Johnny Thomsen, der er indehaver af blandt andet Designa Aalborg, udtaler:  

 - Vi har længe haft et godt samarbejde med AaB, og for os har det været vigtigt at støtte talentudviklingen på AaB Akademiet. Derfor er det enormt glædeligt, at vi kan blive afsender på en pris, der retter fokus mod AaB’s 118 partnerklubber, hvor talentudviklingen starter, siger Johnny Thomsen. 

Designa Aalborg vil i forbindelse med Partnerklubbernes Dag, der finder sted søndag 3. oktober mod SønderjyskE, overrække prisen til vinderen af Årets Partnerklub 2021.   

Tags på denne nyhed

Noshe udtaget til U/16-landsholdet

23. august 2021 kl. 15:47 af Rasmus Estrup

15-årige Anders Noshe, der spiller højre kant på AaB's U/17 Ligahold, er udtaget til træningssamling med U/16-landsholdet. 

Det nye U/16-landshold samles i Vildbjerg fra 3. september til 5. september, og det er første landsholdsudtagelse for Anders Noshe. 

Tags på denne nyhed