Aalborg Portland Park åbner for tilskuere

16. april 2021 kl. 08:48 af Rasmus Estrup

Et flertal i Folketinget har besluttet, at det igen er muligt at have tilskuere til kampe i 3F Superligaen fra 21. april. Dette gælder således til AaB’s næste hjemmekamp mod OB på onsdag 21. april kl. 19.00.

Det kan ske under Superligaordningen, hvor Aalborg Portland Park inddeles i forskellige adskilte sektioner med op til 500 siddende tilskuere med en meters afstand. Hver sektion har egen ind- og udgang, og alle tilskuere skal have coronapas. 

På Aalborg Portland Park vil der være plads til ca. 3.750 tilskuere. 

Vi vender snarest muligt tilbage med nærmere information omkring, hvordan de tilgængelige pladser fordeles. 

Vi glæder og til igen at se fans på lægterne på Aalborg Portland Park.

Tags på denne nyhed

Lucas Andersen kan gøre comeback

15. april 2021 kl. 16:10 af Brian Andersen

AaB har hentet ti point i sine seneste fem kampe, mens Vejle Boldklub senest besejrede OB.

Cheftræner Martí Cifuentes har inklusive en tvivlsom Jacob Rinne udtaget følgende 20 spillere:

1 Jacob Rinne, 2 Kristoffer Pallesen, 3 Jakob Ahlmann, 4 Mathias Ross, 6 Pedro Ferreira, 8 Iver Fossum, 9 Tom van Weert, 10 Lucas Andersen, 11 Tim Prica, 14 Malthe Højholt, 16 Magnus Christensen, 17 Kasper Kusk, 18 Martin Samuelsen, 22 Andreas Hansen, 23 Robert Kakeeto, 25 Frederik Børsting, 26 Rasmus Thelander, 30 Rufo, 35 Marcus Hannesbo og den 16-årige U/19 Ligamålmand Theo Sander.

Daniel Granli sidder over med overanstrengelse i læggen, mens Oscar Hiljemark stadig er ude i nogle uger med en muskelskade.

Kampen kan i morgen aften følges i Liga på P3 og på TV3 Sport fra kl. 18.00 med kickoff en time senere.

Tags på denne nyhed

To AaB-sejre i eSuperligaen

15. april 2021 kl. 08:34 af Rasmus Estrup

AaB-Esbjerg fB 5-3

I ugens første opgør i eSuperligaen lagde Oliver Roberts ud på hjemmebane mod Bækkelund, og her bragte Bækkelund sig foran med 1-0 i første halvleg, inden han tidligt i anden halvleg også gjorde det til 2-0. 

20 minutter inde i anden halvleg reducerede Roberts efter flotte detaljer til 2-1, og i tillægstiden leverede Oliver Roberts flere flotte detaljer, før han sparkede 2-2-scoringen i nettet. 

I returopgøret spillede Mads Skibsted ude mod Mat, og AaB-spilleren scorede tidligt til 1-0, og senere i første halvleg udbyggede Mads Skibsted sin føring til 2-0. 

Lige efter anden halvlegs start var Mads Skibsted igen på pletten med målet til 3-0, og da Mat kort inden slutfløjt reducerede til 3-1, endte det med en samlet AaB-sejr på 5-3. 

Se målene fra opgøret her. 

AC Horsens-AaB 0-1

Onsdagskampen mod AC Horsens var ikke nær så målrig som tirsdagskampen, men inden uret rundede en halv time i kampen mellem Oliver Roberts og Ralle, havde AaB-spilleren scoret til 1-0. 

Det blev førte opgørs eneste mål, og da Mads Skibsted efterfølgende spillede 0-0 mod JeppeLK, så endte det også med en samlet AaB-sejr på 1-0.

Se målet fra opgøret her. 

Ugens to sejre betyder, at AaB ligger på en delt femteplads i 3F Superligaen med 12 point efter seks runder. 

Programmet for de næste fire runder er: 

Runde 7 - Tirsdag 20. april kl. 18.15 - AaB-FC Helsingør (Highlights)

Runde 8 - Onsdag 21. april kl. 19.30 - AaB-AGF (TV3 Max og Viaplay)

Runde 9 - Tirsdag 27. april kl. 17.00 -  Hobro I.K.-AaB (TV3 Max og Viaplay)

Runde 10 - Onsdag 28. april kl. 18.15 - AaB-SønderjyskE (Highlights)

Tags på denne nyhed

Vidste du om fredag aftens besøg i Vejle…

14. april 2021 kl. 19:34 af Brian Andersen

- at 32 gange før er AaB og Vejle Boldklub tørnet sammen i 3F Superligaen. Statistikken siger 19 sejre til AaB, ni uafgjorte og fire nederlag samt en målscore på 67-35 i AaB’s favør.

- at 15 gange før har AaB spillet en udekamp i 3F Superligaen mod Vejle Boldklub; syv kampe er vundet, fem endt uafgjort og tre er tabt. AaB har dog ikke tabt de seneste fem gange, de har besøgt Vejle – og har hentet 11 af 15 mulige point i de fem opgør.

- at klubbernes seneste indbyrdes duel fandt sted 14. marts 2021, hvor scoringer af Tom van Weert og Jakob Ahlmann sørgede for en 2-0 gevinst til AaB på Vejle Stadion.

- at fra den nuværende AaB-trup har udover Tom van Weert (2 mål) og Jakob Ahlmann (1) også Frederik Børsting (1 mål) tidligere været på måltavlen for AaB i en 3F Superligakamp mod Vejle Boldklub.

- at i de 32 tidligere 3F Superligakampe mod Vejle Boldklub har AaB scoret først i 20 tilfælde, hvilket har resulteret i 16 sejre, tre uafgjorte og et enkelt nederlag. Omvendt har Vejle Boldklub scoret kampens første mål i 11 tilfælde, hvilket har givet AaB tre sejre, fem uafgjorte og tre nederlag.

- at det oftest forekommende resultat i 3F Superligakampene mellem AaB og Vejle Boldklub er 1-1. Seks af de 32 3F Superligakampe mellem de to klubber er endt med dette resultat.

- at blot en enkelt af de 32 3F Superligakampe mellem AaB og Vejle Boldklub er endt målløs. Det var i april 2009, at ingen af klubber formåede at få netmaskerne til at blafre.

- at AaB foreløbig har spillet syv 3F Superligakampe på datoen 16. april, og at AaB aldrig har tabt i 3F Superligaen på denne dato. De syv kampe er endt med fire uafgjorte og tre 2-0-sejre til AaB. Seneste kamp var i 2014, hvor AaB sejrede 2-0 på udebane mod Viborg F.F. efter et selvmål og en fuldtræffer af Jakob Ahlmann.

- at AaB og Vejle Boldklub fire gange tidligere har mødt hinanden i 3F Superligaen i april måned, og at de fire kampe er endt med to 2-0-sejre til AaB samt to omgange uafgjort.

- at AaB holdt nullet seks gange i denne 3F Superligasæson, mens Vejle Boldklub er noteret for otte clean sheets – senest i sidste weekend, da de besejrede OB med 1-0.

- at AaB’s foreløbige 24 kampe og 32 point er fordelt helt ligeligt på otte sejre, otte uafgjorte og otte nederlag.

- at fredag aftens dommer er Aydin Uslu, der en enkelt gang tidligere har dømt AaB, hvilket var 8. marts 2021, hvor AaB på Aalborg Portland Park sejrede 1-0 mod SønderjyskE efter en sen straffesparkscoring af Iver Fossum.

(Statistisk kilde: danskfodbold.com og aabsport.dk).

Tags på denne nyhed

Spar 60 procent på Allez Allez-kollektionen

13. april 2021 kl. 11:23 af Rasmus Estrup

I denne uge kan du i AaB Shoppen spare op til 360 kr. på alt tøj fra Allez Allez-kollektionen, der er skabt gennem et samarbejde mellem AaB's fans, AaB og Streetammo. 

Tilbuddet dækker over: 
- Hoodie - sat ned fra 600 kr. til 240 kr. 
- Trackjacket - sat ned fra 600 kr. til 240 kr.
- Trackpants - sat ned fra 500 kr. til 200 kr. 

Tilbuddet gælder ugen ud, eller så længe lager haves. Og det er med at at være på dupperne, for der er kun få størrelser tilbage. 

Så hop ind på aabshoppen.dk med det samme. 

Husk i øvrigt, at der er fordele at hente, hvis du tilmelder dig AaB Shoppen+. Læs mere og tilmeld dig her. 

Tags på denne nyhed